Tbr for Maj måned.
Så er vi gået ind i endnu en ny måned, denne gang Maj!
Jeg er meget spændt på at se hvor mange bøger jeg får læst i denne måned.
De sidste par måneder har været gode læsemåneder, men jeg har også godt kunnet mærke at læselysten ikke har været helt den samme som i starten af året.
Og nu nærmer jeg mig også eksamensperioden, og jeg ved faktisk endnu ikke om jeg skal op eller ej. Det finder jeg dog ud af meget snart.
Men skal jeg op, kommer jeg jo til at bruge en del tid på forberedelse, og det betyder lidt mindre læsetid.
Men jeg holder dog fast i at målet er 5 bøger der skal læses, og jeg har også fået valgt mig nogle bøger jeg selv synes lyder ret interessante!
- Ekskærester on Air. Skrevet af Rachel Lynn Solomon. - Et anmeldereksemplar. - Bogen handler om Shay som har arbejdet på den samme radiostation i 10 år, og hun elsker det. Men da den nyuddannede journalist Dominic bliver ansat, er det pludselig ikke så skønt mere. Inden de ser sig om er de blevet sat til at være værterne i programmet "Ekskærester on Air" da de altid er på nakken af hinanden. - Bogen her lyder virkelig morsom, og jeg glæder mig virkelig til at gå i gang med den! Det også den første bog jeg læser af forfatteren her, så jeg er også ret spændt på hendes skrivestil.
- Bytte, bytte luder. Skrevet af Tenna Vagner. - Et anmeldereksemplar. - Bogen handler om 17-årige Sara som ikke rigtigt har nogen venner, eller planer for fremtiden efter 3.G. Men alt det ændre sig da en ny pige starter på skolen, og får lokket Sara ud i sugerdating livet. - Bogen her lyder ret interessant, men også ret vigtig. Jeg er spændt på at se hvordan Tenna har formået at få det til at spille med denne bog, og den lidt anderledes genre end jeg tidligere har læst fra hende af.
- Dragernes konge #3, Banneret samles. Skrevet af Pernille Eybye & Carina Evytt. - Et gammelt anmeldereksemplar. - Dette er jo tredje bog i serien så jeg vil ikke gå alt for meget i dybden med hvad den handler om, da jeg jo ikke vil spoile. Men jeg kan afsløre at den er spækket med spænding og overnaturlige handlinger. Jeg har sådan set læst denne bog en gang før, men jeg tænker det er på tide med en genlæsning nu hvor fjerde bog er lige på trapperne, og jeg venter på mit eksemplar!
- Onshore #1, Hvor jeg hører til. Skrevet af K. L. Berger. - Bogen handler om Hanna, en usynlig pige. Typen der laver sine lektier til tiden og får gode karakterer, hende der altid sidder hjemme lørdag aften og ser Ryan Gosling-film. Eller det er hun hvert fald lige indtil Justin kommer ind i billedet, og hun begynder at blive lagt mærke til. Men det har sin pris. - Jeg har læst en del fra Katjas hånd af nu og elsket det, og jeg tror bestemt også denne her nok skal falde i god smag. Den lyder til at være hård, men vigtig, og jeg er spændt på om den kan leve op til forventningerne.
- WAGs #1, Bliv her. Skrevet af Elle Kennedy & Sarina Bowen. - Jeg læste for rigtig lang tid siden bog 2 i denne serie som heldigvis kan læses uafhængigt af hinanden, og har nu endelig fået fingrene i bog et. Jeg husker jeg elskede serien, og synes nu at det endelig er på tide og få læst Hailey og Matt's fortælling. Det lyder som en spændende og medrivende bog, så jeg glæder mig meget til at gå i gang med den.
Det var så de 5 bøger jeg har valgt for måneden.
Jeg håber dog selvfølgelig som altid på at få læst meget mere, jeg ved hvert fald at lige så snart jeg har fået fingrene i Dragernes konge 4, så skal den også læses!
Hvad skal i læse i Maj?
Tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne.
Tellerup: https://tellerup.com/
Tenna Vagner: Hendes fb side.
Palatium Books: https://www.palatium.dk/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar