søndag den 31. maj 2020

Wrap-up Maj - 2020.

Wrap-up for Maj måned.

Så er Maj slut, og det er blevet tid til en lille opsamling på de læste bøger i denne måned! 
Og hvor må jeg sige det har været min måned.
Jeg fik i Maj måned læst hele 13 bøger, og ikke alle korte bøger.
Jeg skal være ærlig og sige at siden jeg flyttede hjemme fra, og begyndte på skole igen, så har læselysten eller tiden til det ikke rigtigt været der, jeg plejede normalt at læse meget mere, så at nå op på hele 13 bøger, er en sejer for mig. 
De seneste par måneder har forgået hjemme, eftersom Coronaen  jo sendte alle hjem, men nu er jeg endelig tilbage i skole, dog ikke uden nervøsitet. 
Jeg har ikke det bedste immunforsvar, så jeg er da hele tiden lidt nervøs når jeg skal i skole, men det er nu også meget rart at få en normal hverdag op og køre igen! 
Men altså, 13 bøger og ca 4032 sider. 
Det er da alligevel ret godt klaret!

Men lad os nu komme igang med listen! 




  1. Woodlake-serien #2, Der går altid et tog til New York. Skrevet af Carey Heywood. Anmelderkesemplar fra Palatium Books. - Jeg slugte simpelhen denne bog på ingen tid, og jeg kan næsten ikke vente på mere fra Carey af. Jeg elsker hende karakterer og kan bestemt ikke få nok af Thompson familien! 
  2. Fra ild til Aske. Skrevet af Cecilie Birkshøj. Anmeldereksemplar fra hende og forlaget Tellerup. - En virkelig rørende bog! En super god bog af Debut forfattere Cecilie, en forfatter jeg glæder mig til endnu mere fra! - Anmeldelsen.
  3. Tryllebundet #2, Mørkets hemmelighed. Skrevet af Sanne Stribolt. Anmeldereksemplar fra Forfatterskabet. - Jeg blev virkelig fanget af denne fortsættelse, og jeg venter spændt på det tredje og afsluttende bind i serien! Så mange spørgsmål, så lidt tålmodighed! - Anmeldelsen. 
  4. Baronessen #1. Skrevet af Jeanet Kirch. Gammelt anmeldereksemplar fra forlaget. - Jeg har haft læst bogen her før, men nu hvor toeren udkom, tænkte jeg det var på tide at genlæse den, og hvor var den lige så god som første gang!
  5. Baronessen #2, Kampen om Valdor. Skrevet af Jeanet Kirch. Anmeldereksemplar fra Forfatterskabet. - En virkelig god afslutning, der flettede alle løse ender sammen. Jeg glæder mig til en dag at genlæse bøgerne og fordybe mig i dette magiske univers igen! - Anmeldelsen.
  6. Sangen i Vinden #1. Troldkvindens hittebørn. Skrevet af L. Bjørn Aagesen. Anmeldereksemplar fra Vildskud og vindfrikadeller. - Desværre en bog der ikke faldt helt i min smag, lidt for mange løse ender, og manglede noget energi. Desværre ikke en serie jeg har intentioner om at læse videre på. 
  7. Det løfte du gav mig. Skrevet af Nicole Boyle Rødtnes. Overraskelsesbog fra Forlaget Facet. - Virkelig en stærk og voldsom realisme, den fangede mig, samtidig med den fik mig til at krumme tær når det blev barsk. Kan virkelig anbefale den, men overvej om du kan tåle voldsomme beskrivelser før du går igang. - Anmeldelsen.
  8. Skeletter i skabet #1, Dødsbørn. Skrevet af Nicole Boyle Rødtnes. Overraskelsesbog fra Facet. - Super spændende fantasy! Kunne slet ikke få nok af bogen, læste den i et hug! 
  9. Skeletter i skabet #2, Blodtåge. Skrevet af Nicole Boyle Rødtnes. Overraselsesbog fra Facet. - Fantastisk fortsættelse, læste den også lige efter jeg blev færdig med etteren, og læste også denne i et hug, jeg kunne bare ikke få nok at dette univers! 
  10. Skeletter i skabet #3, Ildfugl. Skrevet af Nicole Boyle Rødtnes. Overraskelsesbog fra Facet. - En fantasy serie der virkelig har slået benene væk under mig. Selv denne fortsættelse læste jeg i et hug, jeg kunne bare ikke lægge den fra mig, jeg måtte bare vide hvad der ville ske for Davie. 
  11. Caraval #1. Skrevet af Stephanie Garber. - Virkelig en magisk og spændende bog! Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente af bogen da jeg begyndte, men da jeg blev færdig var jeg mundlam, og tilfreds. Helt bestemt en serie jeg skal læse videre på! 
  12. Skeletter i skabet #4, Gravslægt. Skrevet af Nicole Boyle Rødtnes. Anmeldereksemplar fra Facet. - Denne serie er helt sikkert en af de bedste fantasy serier jeg har læst i år, den vækkede min læselyst og gjorde jeg bare ikke kunne stoppe før jeg var færdig med bøgerne! Jeg er bare fan af Nicole's bøger og skrivestil! 
  13. Bjergtaget #3, Jordmassens Dronning. Skrevet af Sidsel Sander Mittet. Anmeldereksemplar fra forlaget Facet. - En fantastisk afslutning! Jeg valgte at læse den lidt langsommere end jeg normalt ville have gjort, for jeg ville bare nyde denne spændende afslutning! Og hvor må jeg sige den levede op til forventningerne. Jeg kan næsten ikke vente på mere nyt fra Sidsel! 

Det var så alle de læste bøger i denne måned! 
Jeg vil selv sige denne liste er spækket med gode bøger, og nogle jeg virkelig kan anbefale! 
Hvad med jer, har i læst nogle gode bøger i Maj måned? 



Tak til forlag og forfatterene for anmeldereksemplarerne. 

Palatium books: https://www.palatium.dk/
Cecilie Birkshøj: Hendes fb side.
Vildskud og Vindfrikadeller: Deres fb side.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar