Laura.

Titel: Du kommer med natten.

Forfatter: Eva Munk.

Forlaget: Petunia.

Udgivet: 22/02-2021.

Antal sider: 106.

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er modtaget af forfatteren,

så mange tak til hende.

Du kommer med natten.

”Jeg kan høre havet, selvom det er flere hundrede kilometer væk. Jeg smager salt på tungen. Hører bølgerne, der bruser. Husker din latter, der forsvinder i vesterhavsvinden.
Mit ansigt rammes af bølgerne. De løber ned ad mine kinder i hjerteformede dråber.
En tåre bliver til to.
En tredje følger trop.
Den er den fjortende nat, jeg er vågnet på denne måde.”

Laura mister sin mor. Nu er der kun hende og far tilbage.
Huset er tomt, og alting har forandret sig.

Hun savner sin mor mere for hver dag, der går. Men når årstiderne skifter, kommer minderne tilbage, mere levende end nogensinde før.

På en måde er moren stadig hos hende, i bladenes skiftende nuancer, lyset i vintermørket, de spirende forårsblomster og i solnedgangen på stranden.

Så har jeg fået læst endnu en bog af Eva Munk, og endnu engang har hun formået skabe en bog med så mange intense følelser på så få ord.

Jeg er fan af Eva's skrivestil, og vil elske at læse mere af hende.

Bogen her er jo ret kort, så jeg var ret hurtigt igennem den. Dog var det alligevel også en hård bog, der er utroligt mange intense følelser på så kort plads, at jeg var helt overrasket.

Bogen her overraskede også med at være anderledes end jeg lige havde troet, men på en positiv måde.

Vi følger Laura igennem årstiderne, og ser hvordan de her årstider påvirker hende, og får hende til at mindes gode minder med sin mor.

Man kan tydeligt mærke at Laura lider, og at hun savner sin mor utroligt meget og at hun er ensom. For det var egentlig ikke bare hendes mor hun mistede da hun gik bort, hun mistede egentlig også lidt sin far eftersom han trækker sig mere og mere tilbage.

Vi kommer igennem Efterår, Vinter, Forår og Sommer, men også en nat og dag, hvor Laura mindes sin mor, glade minder der varmede, men alligevel også gav en trist fornemmelse.

Jeg var virkelig imponeret over hvor mange følelser Eva har formået at lægge i så få ord, for det jo ikke vildt meget der står på siderne, og der er ikke mange sider. Men jeg fornemmede tydeligt alle de her følelser som, sorg, glæde, kærlighed og ensomhed.

Og jeg kunne genkende det her med at mindes af nogle jeg har mistet når man oplever fx en årstid som Laura gjorde. Så jeg vil sige at Eva virkelig har ramt plet med at få læseren til at kunne genkende nogle af de her oplevelser og følelser. For jeg tvivler på jeg er den eneste der har oplevet noget ligene Lauras situation, altså mistet nogen som vi så ser i minder når noget måske fanger øjet.

Altså vil jeg også sige at Eva bruger godt med detaljer, jeg kunne ligefrem fornemme årstiderne omkring mig. Når det var sommer, kunne jeg fornemme varmen omkring mig, og det samme med de andre årstider.

Selv om vi ikke rigtigt som sådan følger Laura som vi måske ville have gjort i andre bøger, fx på samme måde som vi følger Tenna i "Grøn klode" følte jeg alligevel vi kom tæt på Laura, og kom til at kende Laura godt nok til at få en fornemmelse af hvem hun var som person.

Eva formår altså også at fremvise det her emne sorg utroligt godt, og på en genkendelig måde, så læseren kan sætte sig ind i hvordan Laura har det, og forstå det.

Dette er altså en bog jeg varmt kan anbefale jer at give en chance, og så håber jeg i vil nyde den ligeså meget som jeg gjorde.

Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.