Duftapoteket.
Titel: Duftapoteket #4. - Den store duftturnering.
Original titel: Die Duftapotheke #4. - Das Turnier Der tausend Talente
Forfatter: Anna Ruhe.
Udgivet på dansk ved: Straarup & Co.
Udgivet på dansk den: 07/12-2020.
Antal sider: 229.
Antal stjerner: 5/5.
Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem.
Den store duftturnering.
Luzie Alvenstein mærker det helt ud i fingerspidserne: Invitationen, hun står med i hånden, er en fælde.
Hendes ærkefjende, Elodiede Richemont, har arrangeret en storslået turnering for dufttalenter, men Elodie vil helt sikkert udnytte begivenheden til at finde nye sentifleur talenter til sine duftapoteker.
Fælde eller ej – Luzie har ikke noget valg.
Fælde eller ej – Luzie har ikke noget valg.
Hun bliver nødt til at deltage i turneringen.
Det er nemlig hendes eneste chance for at forpurre Elodies planer.
Sammen med de tre drenge – Mats, Leon og Edgar – rejser Luzie til England.
Men det, der begynder som en uskyldig leg, bliver hurtigt til livsfarlig alvor.
Og kun Luzie kender de magiske dufte godt nok til at stoppe Elodie.
Så er bog nr 4 i den ret så specielle serie "duftapoteket" også blevet læst, og hvor må jeg sige at denne serie bliver altså bare mere og mere spændende!
Og sikke en slutning?! Jeg higer virkelig efter femte bog lige nu, og håber den snart udkommer på dansk så jeg kan få svar på nogle af alle mine spørgsmål!
Da jeg begyndte på bogen her tog det mig heldigvis ikke lang tid at huske alle detaljerne fra tidligere bøger, for så længe siden var det nemlig heller ikke siden jeg afsluttede tredje bog.
Jeg blev ret hurtigt fanget af alt den kaos der foregår om Luzie igen, og jeg slugte bogen på ingen tid! Og er helt ked af jeg ikke har endnu en fortsættelse at begynde på med det samme igen.
I denne fjerde bog følger vi endnu engang Luzie, Benno, Mats og mysterierne omkring duftapoteket. I denne bog kommer vi endnu engang ud i landet og besøger andet end den gamle villa og duftapoteket, vi kommer nemlig til England denne gang!
Luzie bliver nød til at deltage i den her store duftturnering som den onde Elodie planlægger at holde for at finde andre med sentifleur talentet. Men Luzie kan ikke deltage som sig selv, for det ville være som at gå direkte i Elodies fælde..
Bogen her er kort, og det ikke fordi der sker vildt meget igennem bogen her, men den her duftturnering som Luzie, Mats, Leon og resten af banden bliver nød til at deltage i var faktisk bare utroligt spændende! Både på grund af de tuneringer de skal igennem, men også fordi jeg bare sad vildt nervøs for om de ville blive afsløret og hvis de gjorde, hvad der så ville ske.
Men i bogen her er der også en der vender sig imod Luzie, og jeg blev faktisk ret overrasket over hvem det var! Jeg havde ikke lagt mærke til tegnene på at den her person ville lokke hende i en fælde på noget tidspunkt. Jeg så faktisk først de små tegn efter det blev afsløret, og det synes jeg faktisk var ret fedt.
Anna har formået at gøre denne her fjerde bog ret så uforudsigelig, og det synes jeg er ret dejligt! Og jeg håber det også bliver sådan med næste bog i serien.
Sproget er stadig dejligt let og bare nemt at læne sig tilbage og nyde, trods spændingen egentlig får en til at sidde helt ude på kanten af stolen i spænding.
Anna er fortsat super god til at beskrive alle de nye omgivelser med massere af detaljer der gør det let at forestille sig det hele. Men jeg vil også sige hun fortsat er ved at blive god til at huske og beskrive alle de personer vi møder undervejs godt, sådan at jeg har let ved at forestille mig hvordan de ser ud, det har hun ikke været helt god til fra start af, så det fedt at se hun fortsat bliver bedre til det.
Som sagt møder vi jo en del nye personer undervejs i denne bog da vi kommer frem til duftturneringen, og jeg nød at møde dem alle. De virkede ægte og relevante for fortællingen. Jeg kunne specielt godt lide Ella som vi møder på et tidspunkt, hun var simpelhent så kær, men vi møder også mange andre, og specielt en del jeg ikke helt brød mig om, men de var med til at gøre fortællingen det bedre.
Men alt i alt vil jeg altså sige at dette var endnu en fantastisk fortsættelse, og en overraskende en! Så jeg kan kun varmt anbefale at give den en chance.
Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar