Dag 0.
Titel: Dag 0 #1. - Mørkehav.
Forfatter: Annemette Gravgaard Larsen.
Forlaget: Straarup & Co.
Udgivet: 13/11-2020.
Antal sider: 247.
Antal stjerner: 4/5.
Bogen er modtaget som overraskelse af forlaget,
så mange tak til dem!
Mørkehav.
Der er mørkt omkring mig.
Alt flyder sammen til en underlig strøm, som jeg ligger midt i.
Forvirret prøver jeg at sætte mig op. Hvor er jeg?
Det er umuligt at afgøre, om det bløde, der strømmer omkring mig,
er en slags væske eller luft eller noget helt tredje.
Men jeg tror nok, jeg trækker vejret.
Ved et uheld bliver teenageren Lasse, hans lillesøster og tre andre venner låst inde i en bunker ved den jyske vestkyst. I bunkeren oplever de et voldsomt lysglimt, og da det endelig lykkes dem at bryde ud og vende hjem til Klitmøller, er alt forandret. De er alene.
Sammen drager de af sted for at finde deres familier og svaret på, hvad der er sket. Men rejsen udvikler sig hurtigt til at blive et hæsblæsende kapløb med tiden, og hver eneste dag bliver en kamp for overlevelse.
Alt flyder sammen til en underlig strøm, som jeg ligger midt i.
Forvirret prøver jeg at sætte mig op. Hvor er jeg?
Det er umuligt at afgøre, om det bløde, der strømmer omkring mig,
er en slags væske eller luft eller noget helt tredje.
Men jeg tror nok, jeg trækker vejret.
Ved et uheld bliver teenageren Lasse, hans lillesøster og tre andre venner låst inde i en bunker ved den jyske vestkyst. I bunkeren oplever de et voldsomt lysglimt, og da det endelig lykkes dem at bryde ud og vende hjem til Klitmøller, er alt forandret. De er alene.
Sammen drager de af sted for at finde deres familier og svaret på, hvad der er sket. Men rejsen udvikler sig hurtigt til at blive et hæsblæsende kapløb med tiden, og hver eneste dag bliver en kamp for overlevelse.
Anmeldelsen indeholder enkle spoilers.
Jeg var ret spændt på at gå i gang med denne bog, den lød rigtig spændende, og så virkede den til at have fået ret god omtale, bogen her var heldigvis super spændende og det er en serie jeg glæder mig meget til en fortsættelse på!
Da jeg begyndte på bogen blev jeg med det samme fanget af spændingen og vores hovedperson Lasse, og kunne slet ikke slippe bogen igen. Inden jeg så mig om var jeg færdig, og sikke en slutning! Jeg venter utålmodigt på en fortsættelse.
Lasse er vores hovedperson, og jeg kunne sådan set godt lide ham. Jeg husker ikke der blev nævnt en præcis alder på ham, men jeg vil skyde ham til at være de 14-15 år, selv om han godt til tider kunne virke mere moden end en i den alder. Generelt vil jeg sige Lasse var meget rolig, ikke højtrystende eller larmende som mange teenager drenge er i den alder. Jeg kunne hvert fald rigtig godt lide at følge ham igennem denne første bog, og glæder mig til at følge ham igen i næste.
Igennem bogen sker lidt af hvert. Pludselig forsvinder alle folk, på nær Lasse, Elli, Anders, Storm og Lea og de ved ikke hvad de skal gøre.
Strømmen er også væk, så de kan ikke engang ringe rundt, så de beslutter sig for at cykle til en anden by for at se om folk også er forsvundet der.
Men deres tur bliver bestemt ikke nem for dem, og det står værre til end de havde frygtet.
Vi støder på farlige ørne og ulve og en skurk, men jeg vil sige at Lasse, hans søster og venner klare den utroligt godt og kæmper sig frem til deres mål trods at det ikke er nemt.
Igennem bogen her følger vi sådan set kun Lasses synsvinkel og det synes jeg var lidt trist. Det kunne have været fedt hvis vi fx også fik lidt fra Lea af, eller en af de andre karakterer, jeg tror det ville have givet den en smule ekstra spænding også at få en andens følelser og syn på alt det der sker.
Jeg kunne rigtig godt lide handlingen sådan generelt, det her koncept med at alle forsvinder og nu er det op til den her flok unge at finde ud af hvad der er sket er utroligt spændende og gjorde jeg bare ikke kunne slippe bogen mens jeg læste.
Sproget i bogen er dejligt nemt og jeg havde super nemt ved bare at læne mig tilbage og flyde med fortællingen.
Annemette er super god til at beskrive med masser detaljer og gøre omgivelser, handlinger og oplevelserne spændende og medrivende. Der var dog en enkel scene jeg følte var meget forvirrende og gjorde jeg blev tabt et øjeblik og måtte læse den flere gange dog uden rigtigt at få afklaring. Lasse flygter på et tidspunkt fra en Skurk fordi han skal noget vigtigt, men han gør det kun fordi han ved Lea er ved hans søster og tager sig af hende, men da han kommer væk er Lea også flygtet? For mig virker det forvirrende og en smule urealistisk at 2 børn kan flygte fra en skurk og ulve uden at blive opdaget af nogen. Og det var desværre med til at trække ned i stjernerne.
Men jeg vil dog rose Annemette for at være utroligt god til at gøre bipersonerne spændende og give dem liv og karakter. Dem vi møder undervejs var spændende og skreg "jeg har også en baggrund og historie" som gjorde mig nysgerrig på dem. Og det var fedt.
Alt i alt vil jeg sige at dette var en super spændende bog, som jeg havde svært ved at slippe og sluttede med noget af en cliffhanger! jeg kan kun anbefale læsere der elsker lidt fantasy at give denne bog en chance!
Bogen er tilsendt af forlaget i overraskelse til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar