Fortsættelser på bogserier.
Nå, så er det blevet tid til indlægget i November om ikke omhandler anmeldelser, Tbr og Wrap-ups!
Dette indlæg er blevet delt ret sent, da jeg har haft en del om ørene i November,
men bedre sent end aldrig!
I sidste måned snakkede vi om Dansk fantasy, men i denne måned skal vi snakke om fire bogserier, som jeg glæder mig får en fortsættelse!
Og faktisk er der også dansk fantasy på denne serie,
generelt er det faktisk mest fantasy, da det er den genre jeg læser mest af.
Men på listen er der også en i genren dystopi, og det en ret vild serie, som jeg virkelig bare er utålmodig efter en fortsættelse på, trods anden bog i serien lige er udkommet.
Jeg vil dog ikke kunne give nogen datoer på hvornår disse fortsættelser udkommer, da jeg ikke selv ved det. Men jeg krydser selvfølgelig fingre for vi ikke skal vente alt for længe på dem!
På billedet her ser i etterne i serierne,
da jeg synes det ville se for rodet ud hvis jeg to alle bøgerne i de fire serier med på billedet.
- Awen #1, Kaldet fra Galathea. Skrevet af Nathali & Bettina Laine. - Dette er en fantastisk og magisk bog, som jeg virkelig nød. Den handler om Aia og Peter, som en dag finder en mystisk kuffert med biletter som føre dem til Galathea. Et magisk skib som uddanner vogtere og morganskinnaer. På skibet bliver de præsenteret og fortalt om den "virkelige" verden, og alle det mysterier og farer. Men det er langt fra fredeligt for Aia på skibet. - Den er simpelhen så magisk, og detaljeret. Bogen er skrevet af mor og datter, og de har virkelig klaret den så godt med skrivestilen! Dette er en serie jeg glæder mig utroligt meget til en fortsættelse på!
- An Ember in the Ashes #1, Det ulmende oprør. Skrevet af Sabaa Tahir. - Indtil videre er der lige nu 3 bøger på dansk i denne serie, og jeg ved at fjerde bog udkommer på engelsk her den 01/12-2020, så mon ikke den forhåbentlig snart udkommer på dansk? - Serien handler om Laia og Elias. Laia er en slave, og Elias er en af de farlige masker. Da Laia's bror en dag bliver arresteret, må hun opsøge modstandsbevægelse, som vil have hende til at spionere for dem, men ikke hvilket som helst sted, men på det farlige akademi for maskerne. Der møder hun Elias, som ikke er som andre masker, og hurtigt finder de ud af at deres skæbner er forbundet. - Det her er en serie der virkelig er gang i, og jeg slugte alle 3 bøger på ingen tid, og er virkelig ved at være utålmodig efter fjerde bog. Dette er et velopbygget og medrivende univers, og jeg kan virkelig ikke sammenligne det med nogen andre universer jeg har besøgt. Så nu må fjerde bog snart gerne komme på dansk.
- Rød og Blå #1, Den sorte Enkes by. Skrevet af Nicole Boyle Rødtnes. - I denne serie er anden bog næsten lige udkommet, og jeg har allerede læst den. Og nu er jeg ved at gå til at utålmodighed efter tredje bog, som desværre nok først kommer i slutningen af næste år... - Serien handler om byen Viduana, hvor vi følger Clara, Emma og Silas. I Viduana må kvinder og mænd ikke blandes, for mænd er voldsomme, og kvinderne skal beskyttes imod dem. I Viduana er der mange regler, og mange af dem er utroligt hårde. Fx skal kvinder være fødende til de ikke længere bløder. Og Nu er Clara gammel nok til at skulle deltage i den forpligtelse. Emma er den sorte enkes barnebarn, men holder på en stor hemmelighed, som kan koste hende sit liv hvis den bliver opdaget. Og Silas følger vi i mændenes kvarter, og ser hvordan det fungere der. - Dette er en ret vild serie, den er ubehagelig og realistisk. Dette er et eksempel på virkeligheden jeg aldrig håber bliver til virkelighed. Men hold nu op en medrivende serie, med de ondeste cliffhangers. Jeg venter utålmodigt på tredje og sidste bog nu.
- Spektrum #1, Leoniderne. Skrevet af Nanna Foss. - Denne serie er lige blevet genudgivet i nyt cover ved nyt forlag, og jeg har næsten lige genlæst de første 4 bøger, og venter nu utålmodigt på at femte bog udkommer. - Bogen handler om en flok unge som en da får nogle mærkelige trekantede ar i hænderne som giver dem mærkelige evner, og lader dem rejse i tiden. De bliver hurtigt trukket ind i en masse mystiske og farlige hændelser, og nogle vil dem til livs. Der bliver konstant stillet spørgsmål, og næsten ikke svaret på dem. Hvorfor dem? - Denne serie er fantastisk! Jeg har genlæst de første par bøger en del gange nu, og jeg bliver aldrig træt af denne serie. Nanna formår gentagende gange at holde mig fanget, og nysgerrig. Samtidig med hun konstant overrasker mig! Nu må femte bog altså meget gerne udkomme!
Det var så fire serier jeg spændt venter på fortsættelser til, men tro mig jeg venter på maange fortsættelser, og skulle jeg nævne dem alle, ville dette indlæg virkelig blive langt.
Derfor har jeg valgt disse fire som jeg virkelig bare glæder mig til.
Har i læst nogle af bøgerne? Og hvis ja, hvad synes i så om dem indtil videre?
Smid gerne en kommentar med jeres mening om bøgerne i har læst, eller titler som i venter på fortsættelser til!
Tak til forlagene,
som har sponsoreret bøgerne til
tidligere anmeldelser i dette indlæg.
Turbine: https://turbine.dk/
Alvilda: http://www.alvilda.dk/
Gyldendal: https://www.gyldendal.dk/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar