Muren.

Titel: Murens Vogter #1.

Forfatter: Sofie M. Rodam.

Forlaget: Mellemgaard.

Udgivet: 11/09-2020.

Antals sider: 240.

Antal stjerner: 2,5/5.

Bogen er modtaget af forlaget og forfatteren,

så tusind tak til dem!

Vogterne.

For tusind år siden i en tid før menneskenes frygt for det overnaturlige levede mennesker og eventyrvæsner sammen.

Frygt og misundelse begyndte at fylde menneskene, og det drev dem til mord.

De overnaturlige måtte flygte for deres liv, indtil en gruppe mennesker sluttede sig til dem.

De skabte medaljonerne, som hjalp dem med at bygge Muren.

De skabte Vogternes Råd, og opgaven som Vogter gik i arv til deres børn, børnebørn eller oldebørn. Da Mona Skov dør, er den næste Vogter i rækken hendes barnebarn Dana.

Danas liv er på mange måder ligesom alle andres.

Hun går i gymnasiet, har en syg mormor og er forelsket i sin bedste veninde.

Tingene vender dog hurtigt, da Danas mormor dør og efterlader sin plads som Vogter til hende. Er Dana i stand til at opgive alting for at redde andre? Og kan hun leve op til de krav, der nu bliver hende stillet?

Murens vogter var en bog jeg var meget spændt på at gå igang med, jeg og havde alligevel lidt forventninger til den da den lød super spændende. Desværre levede bogen ikke op til forventningerne, hvilket jeg synes var meget trist, for forfatteren havde alligevel fat i en masse gode temaer.

Og om jeg kommer til at læse videre på serien eller ej, det ved jeg endnu ikke.

Bogen her går sådan set rigtig hurtigt i gang, vi skal ikke vente længe på alt spændingen, hvilket jeg egentlig synes er helt fint. Men jeg følte ikke jeg kom til at kende Dana godt nok og hun virkede desværre bare en smule flad.

Dana virker lidt som en medløber, hun sætter ikke de store spørgsmål eller sætter sig imod det hele da hun får sin vogtermedaljon, og nu kan se de overnaturlige. Hun følger egentlig bare med, hvilket jeg synes var lidt træls. Jeg kunne godt havde brugt spørgsmål, tvivl, forvirring og modstand, og det fik jeg sådan set aldrig.

Dana indeholdte desværre heller ikke mange andre følelser end irritation, vrede og sorg. Det var sjældent man så hende glad. Hvilket jeg jo egentlig også godt lidt forstod, hun havde jo lige mistet sin familie og hendes liv var vendt på hovedet. Jeg kunne dog godt bare have brugt lidt flere følelser så hun ikke virkede så flad.

Handlingen her i bogen vil jeg som sådan sige var meget interessant, der blev bragt en masse interessante emner ind som - Homoseksualitet, sorg, livsforandringer, accept, og meget mere. - Og det var sådan set noget af det der gjorde jeg kunne give den 2,5 stjerner, for igennem bogen sker der ret meget hele tiden. Vi får som sådan ikke rigtigt nogle pauser, hvilket gjorde det hele en smule uoverskueligt, og samtidig var handlingen meget forhastet. Jeg kunne godt have brugt at de forskellige scener og situationer ikke var blevet så forhastet igennem, og det håber jeg der bliver lavet om på, hvis jeg skulle få lyst til at læse videre. For en forhastet handling er jeg bestemt ikke glad for.

Sproget i bogen vil jeg sige er meget let og forståeligt, jeg fløj igennem den ene side efter den anden, så sproget var jeg nu meget tilfreds med. Samtidig vil jeg nu også sige at Sofie bruger en fin mængde detaljer til at beskrive omgivelserne og folkene vi møder undervejs i læsningen, jeg havde nemt ved at forstille mig det hele, så det endnu et plus.

Bipersonerne vi støder på undervejs vil jeg desværre også sige var flade og uinteressante. Jeg følte intet når vi stødte på dem, og det synes jeg var ret trist.

Denne bog vil jeg nu sige bare godt kunne have brugt mere arbejde, flere sider, lidt mindre handling og så tror jeg altså bare den ville have været perfekt, for forfatteren har altså fat i noget der kunne blive rigtig godt og spændende!

Jeg er spændt på at se hvordan forfatteren vil udvikle sig fremtidigt med sit skriveri.

Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.