onsdag den 14. juli 2021

Anmeldelse: IZOLA #2. - Kampen for Valianien.

IZOLA.

Titel: IZOLA #2. - Kampen for Valianien. 

Forfatter: Christina Bonde. 

Forlaget: Tellerup. 

Udgivet: 19/10-2018.

Antal sider: 336. 

Antal stjerner: 3,5/5.




Kampen for Valianien. 

Izola er kommet hjem fra Falkien og opsøger Casper, men han vil ikke tro på hendes fortælling om den fremmede verden og forsøger at holde Izola hen når hun taler om sine oplevelser.
Morfar har foruroligende oplysninger om Mai der sætter Izolas overbevisning på prøve, men samtidig er hun desperat for at vende tilbage og kæmpe for Falkiens undergang. 
Men missionen bliver håbløs da Jorian falder i kong Falkes hænder og omgivelserne bliver barskere end nogensinde.
Hjælpen viser sig at komme fra den dybeste og mest magiske del af Hjertet. 
Fra en ven som har hjulpet Izola før.



Det er efterhånden mange år siden jeg anmeldte den første bog i serien "IZOLA" og første gang begyndte på serien. Men i forbindelse med et readalong på instagram, har jeg endelig fået taget mig sammen til at læse fortsættelsen også! 
Jeg elskede første bog, men kan ikke ligefrem sige jeg var helt så vild med bog to. Den var ikke dårlig, bare en smule forhastet efter min smag. 

Da jeg begyndte på bog 2, havde jeg stadig første bog frisk i hukommelsen efter en god genlæsning. Derfor havde jeg heller ingen problemer med at leve mig ind i universet og endnu engang følge Izola på en farefuld rejse. 
Jeg kan nu stadig godt lide Izola, hun er sød, omsorgsfuld og opmærksom på hvordan dem omkring hende har det, og det noget af det jeg bedst kan lide ved hende. I første bog følte jeg til tider hun bare overgav sig til situationerne og ikke tænkte så meget. Det har faktisk ændret sig lidt i bogen her, hun stiller flere spørgsmål, og kæmper mere for svarene og retfærdigheden, og det kunne jeg nu meget god lide. 

Handlingen i denne fortsættelse var nok den der pressede min tålmodighed mest under læsningen. 
Der var konstant gang i den, der skete hele tiden noget, og det blev ærligtalt ret voldsomt. Det ikke en særlig tyk bog, og der står heller ikke vildt meget på siderne, så jeg vil sige at den kunne godt have været 100 sider tykkere. Det kunne måske have gjort handlingen lidt mere detaljeret og give en mindre følelse af at være forhastet igennem. 
I denne fortsættelse rejser vi også meget blandt den virkelige verden, og Falkien, og det gjorde mig ærligtalt lidt rundtosset i starten. Det fint nok når man springer lidt mellem de forskellige riger, men lige her blev det for meget, og for forvirrende. 
Men der var bestemt også spændende og gode ting ved handlingen, det må vi ikke glemme. Spændingen er der virkelig skruet op for, og kaos hersker nu i Falkien efter Izolas voldsomme flugt. 
Der blev afsløret lidt forskelligt om Falkiens opståen, om hvordan riget kom til, og hvordan magien opstod. Vi fik lidt info om en moderhest som var det første levende i riget. Generelt fik vi en del spændende informationer om riget. 
Vejret i Falkien udvikler sig også voldsomt siden Izola forlod stedet i bog 1, og det hele bliver farligere i riget.
Izolas bedsteforældre bliver også en lidt større del af fortællingen, og de afslører nogle ret store ting omkring hendes mor, som gør at hun begynder at sætte spørgsmål ved sine oplevelsers oprigtighed. Hvad er ægte, og hvad er opfundet? 

Sproget i bogen er stadig dejligt let, og det at der ikke er meget tekst på siderne gør at man hurtigt er gennem bogen. Havde jeg ikke læst den i fællesskab med andre, havde jeg nok været færdig med den på en dag. 
Forfatter Christina, er supergavmild med sine detaljer og det elsker jeg. Der var ikke på noget tidspunkt i løbet af bogen hvor jeg ikke kunne forestille mig de omgivelser Izola var i, eller de handlinger der skete. Samtidig lægger hun også virkelig mange følelser i sin tekst, så det var nemt at fornemme alle de følelser Izola brænder inde med. Det var også med til at gøre læsningen det mere medrivende. 
Vi møder jo også lidt forskellige personer i bogen her, og mest gamle fra bog et af, men vi møder også lidt nye i slutningen af bogen. Alle personerne i løbet af serien formår stadig at træde frem og virke relevante og ægte. Jeg følte ikke på noget tidspunkt at nogle trådte i baggrunden. Mine yndlingspersoner er dog helt klart Izola eller morfaren. 
Morfaren er virkelig omsorgsfuld og ønsker kun Izola alt det bedste. 
Men ud over at være en spændende og med medrivende bog er der jo også en intens romance mellem Izola og Jorian, som jeg elskede. Den er smuk og stærk, og jeg er spændt på om den ender lykkeligt i tredje og sidste bog. 

Så alt i alt vil jeg sige at på trods af at dette ikke ligefrem er min yndlingsbog i serien, kan jeg helt klart stadig godt anbefale den en chance. Er du til hæsblæsende spænding, intens kærlighed, fantasy og eventyre, så giv serien her en chance! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar