onsdag den 28. juni 2023

Anmeldereksemplar: Jeg er Gud.

Jeg er Gud. 

Titel: Jeg er Gud. 

Original titel: Jag är Gud.

Forfatter: Malin Karim. 

Udgivet på dansk ved: Forlaget Memoris. 

Udgivet på dansk den: 09/05-2023. 

Antal sider: 286. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 


De syv dødssynder. 

Hermine har fået nok – nok af at være den perfekte hustru for sin selvoptagede mand og den altopofrende mor for de forkælede børn. Hun er træt af at høre folk fortælle hende, hvor heldig og privilegeret hun er. 

Da det en dag slår klik for hende, beslutter hun sig for at gå linen ud. På vegne af alle kvinder vil hun gøre regnskabet op. Derfor vil hun i løbet af en uge udleve alle de syv dødssynder inden den ultimative finale. 




"Jeg er Gud" Er en bog jeg først hørte om kort før udgivelsen, da forlaget tilbød mig bogen. Da jeg læste bagsideteksten, vidste jeg dog med det samme, at den bog skulle jeg bare læse. 
Nu er den læst, og jeg må sige den var noget anderledes end jeg lige havde regnet med. Med det sagt, fangede den mig virkelig, og gav mig en intens læseoplevelse med mange forskellige følelser. 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg hurtigt fanget af Hermine og hendes stressede situation, hvor hun er træt af at høre på, hvor heldig og hvor priviligeret hun er. 
Bogen er delt op i flere dele. Der er begyndelsen, hvor vi møder Hermine, lære hende at kende og ser den livsstil hun er en del af. Den del slugte jeg på ingen tid den aften som jeg begyndte på bogen. Herefter deles bogen op i 7 dage, som skal være de 7 dødssynder, og dem farede jeg gennem dagen efter, ivrig efter at finde ud af hvad der skete, og hvordan det ville ende for Hermine. 

Hermine er den perfekte hustru for sin selvoptagede mand, og den altopofrende mor for sine meget forkælede børn, men nu har hun fået nok. 
En dag slår det klik for hende, og hun vil nu leve sit liv. 
På vegne af alle kvinder gør hun nu regnskabet op, tjekker ind på det dyreste luksus hotel, og beslutter sig for at i løbet af en uge vil hun udleve de 7 dødsynder inden hendes ultimative finale... 

Starten af bogen tror jeg er en vi alle lidt vil kunne nikke genkendende til. Følelsen af at gå i ring, og livet  er gået i stå i samme dødsyge rytme. Jeg kunne hvert fald meget nemt sætte mig ind i de følelser Hermine slås med i begyndelsen af bogen. 
Herefter vil jeg sige at hun virkelig slår sig løs, og nok udlever mange oplevelser, som mange nok drømmer om. Altså det at slå sig løs og leve et liv lige som man ønsker sig efter egne lyster, følelser og behov, uden at sætte andre i første række. 
Med det sagt må jeg dog sige at nogle af de ting hun gør og situationer hun kommer ud for var en smule overdrevene, men bestemt underholdende for læseren. 
Men da bogen jo dog lægger sig lidt op af en form for realisme, så gjorde manglen på konsekvenser for Hermines handlinger, det lidt for overdrevet til min smag, og derfor kunne jeg heller ikke give den hel fuld plade på stjernerne. 
F.eks. kan jeg uden at spoile for meget, nævne en hændelse, hvor hun lige "Låner" en politibil, uden at det får konsekvenser, og det satte mig lidt ud af fokus. For det ville ingen kunne gøre i virkeligheden uden en form for konsekvens. 
Med det sagt, vil jeg sige at det var en utroligt underholdende bog, hvor vi læsere kommer med Hermine på en vild uge, hvor hun slår sig løs, tester sine grænser og lytter til sine behov. 
Bogen indeholder dog også vigtige emner såsom netop, at lytte til sig selv og sætte sig selv først en gang i mellem, så man ikke nødvendigvis ender i en endeløs spiral, som langsomt dræber livsglæden. 

Sproget er let, og præget af en vis form for humor og sarkasme, og sammen med den underholdende handling, oplevede jeg som læser, at jeg fløj gennem handlingen, for jeg måtte bare vide mere, hver gang Hermine startede på en ny dag og en ny dødssynd. 
I løbet af bogen møder vi en lille håndfuld bipersoner, som jeg vil rose forfatteren for, at have gjort detaljerede og fyldige. Uden dem ville historien ikke have fungeret lige så godt, så stor ros her fra. 
Alt i alt vil jeg sige, at dette var en utroligt medrivende bog, og søger du humor, og en grænsesøgende karakter, så kan jeg bestemt anbefale "Jeg er Gud", og så håber jeg i nyder den lige så meget som mig. 











Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

torsdag den 22. juni 2023

Anmeldereksemplar: Darcy & Rachel #1. - Min bedste venindes forlovede.

Darcy & Rachel. 

Titel: Darcy & Rachel #1. - Min bedste venindes forlovede. 

Original titel: Darcy & Rachel #1, - Something Borrowed. 

Forfatter Emily Giffin. 

Udgivet på dansk ved: Forlaget Memoris.

Udgivet på dansk den: 20/10-2022.

Antal sider: 413. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Min bedste venindes forlovede. 

Rachel er den pæne pige, der altid har gjort, hvad omverdenen forventede, men på sin 30-års fødselsdag ender hun med at være sammen med sin bedste venindes forlovede. 
Rachel forsøger at lægge affæren bag sig, men det viser sig at være nemmere sagt end gjort. Mens bryllupsdagen nærmer sig, må Rachel træffe et valg mellem kærligheden og venskabet med sin bedste veninde.





"Min bedste venindes forlovede" Er en bog jeg har set florere rundt på de sociale medier et par måneder nu, og er en bog som jeg har hørt en del godt om. 
Jeg var dog ikke helt sikker på om det var en bog, som var noget for mig, men da jeg fik tilbudt fortsættelsen, besluttede mig for at give denne her en chance først, og det er jeg bestemt glad for! 

Da jeg begyndte på bogen, virkede den dog meget genkendelig ud fra handlingen og vores hovedperson og veninden. Det vidste sig så også, at det er fordi bogen er blevet filmatiseret som "Something Borrowed", en film som jeg har set en million gange og elsket. 
Bogen var dog lidt anderledes, men mindst lige så godt som filmen var! 
Efter jeg dog fandt ud af, hvor jeg genkendte plottet fra, gik læsningen også det hurtigere, og jeg blev mere og mere fordybet i bogens handling og Rachels mange kaotiske tanker. 

Rachel er en pæn pige, som altid har gjort hvad der forventedes af hende. Hvert fald lige indtil hendes 30-års fødselsdag, hvor hun ender i seng med sin bedste venindes forlovede. 
Rachel prøver ihærdigt at lægge affæren bag sig, men den forlovede er dog ikke helt af samme mening. Brylluppet nærmer sig dog med hastige skridt, og Rachel må træffe et hårdt valg mellem venskab og kærlighed. 
Hvad er vigtigst for hende? 

Utroskab er sådan set ikke noget jeg billiger, og jeg må da bestemt også sige, at jeg havde en del blandede følelser om lige præcis den del af handlingen, under hele læsningen. 
En ting er at min indser man elsker en anden end sin forlovede, men så bør man også bryde forlovelsen og være ærlig over for alle parter der. Det hvert fald min tankegang. 
Med det sagt, tog jeg da også mig selv i flere gange at heppe på, at Rachel ville vinde manden og få en lykkelig kærlighedsfortælling. 
Rachel er en virkelig loyal person, hvis vi da lige ser bort fra, at hun lægger i med sin venindes forlovede. Hun sætter typisk Darcy's følelser og behov før sine egne, og lader sig faktisk træde på en stor del af tiden, hvilket jeg egentlig synes var ret trist. 
Dog udvikler hun virkelig sig gennem bogen, som hun begynder at indse, at hende og Darcy's venskab måske ikke er så sundt igen, og hun begynder dermed at få lidt mere selvværd og blive mere selvstændig, hvilket bestemt var en udvikling jeg nød at følge. 
Darcy er en kvinde jeg havde meget blandede følelser omkring. Som sådan kunne jeg virkelig ikke udstå hendes personlighed. Hun er meget selvcenteret og egoistisk, og tager hvad hun vil have uden, at tænke på dem omkring sig. Med det sagt havde jeg også ondt af hende, både på grund af affæren, men også fordi hun egentlig virker lidt fortabt og uden egentlig personlighed. Jeg er spændt på om jeg ser en anden side af hende i bogen, hvor vi følger hendes synsvinkel efter hele denne affære. 
Handlingen var som sådan ret interessant, og man bliver lidt fanget af denne her affære og spændingen i om de ville blive opdaget. Dog var handlingen lidt langtrukken, da der er rigtig mange refleksioner og gamle minder som Rachel bringer op, hvilket godt kunne gøre det hele lidt tørt til tider. Havde forfatteren måske fjernet 50-100 sider, havde det nok ikke føltes så langtrukkent, og jeg ville måske kunne havet givet den sidste stjerne. 

Sproget er som sådan let nok, men der står en del på siderne, så med den til tider langtrukne handling, kan læsningen godt gå lidt langsommere. Men da forfatteren bruger et ret detaljeret og livligt billedsprog, havde jeg som læser nemmere ved at leve mig ind i handlingen, og føle at jeg fulgte Rachel på sidelinjen. 
Alt i alt vil jeg sige at det var en ret godt læseoplevelse, og søger i læsere en intens romance, hvor man sætter spørgsmålstegn til, hvad der er rigtigt og forkert, så kan jeg varmt anbefale bogen her! 











Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

tirsdag den 20. juni 2023

Anmeldereksemplar: Livsfarlig #1. - Livsfarlig hverdag.

Livsfarlig Hverdag. 

Titel: Livsfarlig #1. - Livsfarlig hverdag. 

Forfatter: Tenna Vagner. 

Forlaget: Tellerup:

Udgivet: 12/04-2023. 

Antal sider: 92. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren, 
så mange tak til Tenna Vagner. 



Spejle, Sushi og Selfies. 

Har du nogensinde tænkt over hvor mange forskellige måder børn kan komme til skade på en helt almindelig hverdag?De kan blive flået indefra, hjemsøgt af spøgelser i forklædning og blive deres egen værste fjende.

I SUSHI bliver fejringen af Alenas fødselsdag både slimet, brændende og kvælende.

SELFIE er historien om Asger og Jasmin som vækker en grusom spøgelseshistorie til live.

I SPEJL er Magnus kun i sikkerhed når han ikke er alene med sig selv.





Jeg har efterhånden læst det meste af det Tenna Vagner har skrevet, så da forfatteren tilbød mig denne korte bog, vidste jeg med det samme, at den skulle bestemt læses, også selvom den ikke lige falder i en kategori jeg normalt læser.
Dette er nemlig en meget kort bog, med tre små fortællinger, hvor man ikke lige kommer voldsomt tæt på karakterne, plus så rækker den ud mod en lidt yngre aldersgruppe end min. 
Men nu er den læst, og jeg er bestemt glad for det, da den bestemt faldt i min smag! 

Bogen indeholder tre små fortællinger om, hvordan forskellige hverdags handlinger og ting pludselig bliver til ens værste mareridt. 
I SUSHI bliver en fødselsdagsfejring til en mareridts oplevelse, hvor det gælder liv og død. 
I SELFIE, bliver et sjovt selfie til Asgers mareridt. 
Og i SPEJL, bliver alenetid på badeværelset til Magnus største fare... 

Disse tre meget korte historier var efter min mening utroligt klamme, og formåede virkelig at give mig gåsehud trods de er korte og hurtigt overståede. Jeg vil ikke afsløre for meget om dem, da det bare vil spoile handlingen for jer, men jeg kunne nemt forestille mig at disse fortællinger, var gyserhistorier man fortalte om bålet en uhyggelig og mørk aften. 
Det er her vi ser tre helt almindelige hverdags ting, blive gjort til ens værste mareridt. Tænkt at kigge sig i spejlet mens man gør sig klar, og man pludselig ser ens spejlbillede opføre sig underlig, eller at man tager et selfie, og ens veninde begynder at opføre sig underligt? Det tror jeg kunne være enhvers frygt. 
Dermed vil jeg også sige den passer super godt til 11+ års alderen, hvor de unge søger uhyggelige fortællinger, som de kan underholde deres venner med. 
Som jeg altid oplever med Vagners bøger, så er der brugt et detaljeret billedsprog, som gør det nemt at forestille sig det som ægte hændelser. Her er der dog også bare blevet brugt et simpelt og nemt sprog, som gør det nemt for den yngre læser at følge med. 
Samtidig er der også blevet tilføjet lidt illustrationer til bogen, som gør det endnu nemmere for læseren at leve sig ind i de uhyggelige fortællinger. De var bestemt med til at give en mere livagtig og uhyggelig følelse. 
Jeg kunne bestemt godt forestille mig, at læse videre på serien, hvis der kommer flere bøger til, og så vil jeg da helt klart anbefale den, hvis i søger en let og uhyggelig læseoplevelse! 










Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

lørdag den 17. juni 2023

Anmeldereksemplar: Ildfødt #1. - Twelve og Sneskoven.

Ildfødt. 

Titel: Ildfødt #1. - Twelve og Sneskoven. 

Original titel: Fireborn #1. 

Forfatter: Aisling Fowler. 

Udgivet på dansk ved: Straarup & Co. 

Udgivet på dansk den: 01/09-2022. 

Antal sider: 364. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 




Twelve og Sneskoven. 

Twelve har aflagt troskabseden og er blevet jægerlærling. Hun har afgivet sit navn til gengæld for at lære den ædle kunst at besejre uhyrer, men det er ikke nemt at falde til i jægerlejren, når man selv bærer på hemmeligheder.

Da lejren bliver invaderet, og en ung pige bortføres, drager Twelve ud for at finde hende. Twelve befinder sig pludselig på en farefuld færd, der vil ændre hendes liv – og hele verden
.




I 2022 udkom "Ildfødt #1" og omkring udgivelsen og et par måneder efter var den over alt på mine sociale medier, og blev rost til skyerne. 
Med alt den ros den fik, vidste jeg bare at den skulle jeg læse en dag. 
Nu har jeg læst den, og jeg må bestemt sige, at den lever op til alt den ros som den har fået, og formåede virkelig at slå benene væk under mig. 
Jeg skal bestemt læse videre på serien, når der kommer flere på dansk. 

Twelve er jægerlærling, og hun er den bedste til at slås. Derimod er hun også forfærdelig til at få venner, da hendes adfærd er agressiv og afvisende, da hun gemmer på en mørk hemmelighed.
Da lejeren en dag invaderes og en af de andre jægerlærlinge bliver bortført tvivler Twelve ikke, og drager ud efter hende. 
Twelve må ud på en farefuld rejse, hvor hun må bekæmpe monstre for at redde lærlingen, men ikke kun fysiske monstre, også sine psykiske monstre. 

Da jeg begyndte på bogen, var jeg fuld af forventninger og spænding. Allerede på de første sider blev jeg fanget af Twelve og hendes interessante personlighed. 
I starten virker Twelve meget avisende og bedrevidende, men som jeg kommer lidt længere ind i bogen begyndte jeg hurtigt at fornemme noget lure under overfladen. 
Twelve er en ung pige med meget vrede i sig, hvilket er forståeligt. Hun har mistet meget i en ung alder, som fylder hende med sorg og vrede, og som er hendes eneste drivekraft. 
Med det sagt er der også en blød person under den hårde facade. 
Handlingen var virkelig interessant, for det er jo ikke bare en bog om en redningsaktion af en ven, men derimod også en bog om ens identitet som bliver en frataget, og om venskaber der spirer og presses. 
Når jægerlærlingerne aflægger troskabsed, så fralægger de sig også ens tidligere navn og identitet. De er ikke længere den de var, men jægerlærlinge og ikke andet. I et hav af andre lærlinge skal de nu skabe deres egen identitet på ny, samtidig med de skal smide deres gamle væk og glemme familie og venner samtidig. Det satte gang i nysgerrigheden, for det gjorde også at de forskellige lærlinge og Twelve var ret mystiske. 
Der kom små hints undervejs som lagde op til at Twelve havde været gennem noget forfærdeligt, men vi ved det ikke, da hun ikke må tænke eller tale om sin fortid. 
Det gjorde også at man som læser blev ekstra nysgerrig og læste endnu hurtigere i håb om svar på de ubesvarede spørgsmål. 
Samtidig er der også de andre lærlinge som prikkede til min nysgerrighed. Vi vidste intet om dem, andet end de også havde aflagt eden, men alligevel var der noget mystisk ved dem som gjorde en nysgerrig. 
Alt i alt vil jeg sige, at handlingen var utroligt fangende, og jeg er virkelig spændt på, hvor det hele leder hen i næste bog. 

Sproget er let, og der står ikke voldsomt meget på siderne, så sammen med den medrivende handling, føltes det nærmest som om, at bogen læste sig selv. 
Forfatteren bruger et detaljeret billedsprog, som gjorde det let at leve sig ind i handlingen og føle at man fulgte Twelve og de andre på sidelinjen. Samtidig er der også til tider sider med de flotteste og mest mystiske illustrationer, som gjorde, at man levede sig endnu mere ind i handlingen. 
I løbet af bogen møder vi lidt forskellige lærlingen og jægere, som jeg vil sige alle virkede fyldige og som ægte personer. Six og Seven var specielt to personer jeg synes virkede fangende, og som gjorde mig nysgerrig efter at finde ud af mere om dem. 
Alt i alt vil jeg sige at dette var en velskrevet start på en serie som jeg vil mene har stort potientiale, og jeg kan varmt anbefale den til alle som søger medrivende fantasy, som ikke er til at slippe igen! 












Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

søndag den 11. juni 2023

Wrap-up Maj. - 2023.

 Wrap-up for maj måned. 

Maj er overstået, og det er derfor tid til en hurtig opsamling på månedens læste bøger!
Jeg fik læst lidt mere end de seneste par måneder, men jeg har så også haft lidt mere tid da jeg trods alt er hjemme på læseferie. 
Det blev til 10 bøger og ca. 2837 sider. 
Jeg fik bl.a. endelig læst den engelske bog jeg var i gang med færdig, og jeg må sige den var virkelig fantastisk! Og sikke en slutning, den er jeg stadig ikke kommet mig over. 
En af bøgerne var også en lydbog. Fortsættelsen til den serie er nemlig lige udkommet, og jeg følte lige for en genlæsning/lytning, så jeg kunne blive helt klar til den næste i serien! 
Så jeg fik både læst og lyttet til lidt i løbet af måneden! 
Jeg håber på jeg får læst mindst lige så meget, hvis ikke meget mere i juni måned! 

Men nu til listen! 

  1. Livsfarlig #1, Livsfarlig Hverdag. Skrevet af Tenna Vagner. - 4 Stjerner. 
  2. Rachel & Darcy #1, Min bedste venindes forlovede. Skrevet af Emily Giffin. - 4 Stjerner. 
  3. Ellen Knivbærer #1, Den Skibbrudne. Skrevet af Alexandra Vinther. - 4 Stjerner. 
  4. Jeg er Gud. Skrevet af Malin Karim. - 4 Stjerner. 
  5. Legenden om Agrat #2, Hævnens broderskab. Skrevet af Anne Mette Asp. - 4 Stjerner. 
  6. Havet kalder. Skrevet af Nicole Boyle Rødtnes. - 5 Stjerner. 
  7. Awen #1, Arven fra fortiden. Skrevet af Nathali og Bettina Liane. - Lydbog. - 5 fjerner. 
  8. En god piges guide til mord. Skrevet af Holly Jackson. - 5 Stjerner. 
  9. Rachel & Darcy #2, I Tykt og Tyndt. Skrevet af Emily Giffin. - 4 Stjerner. 
  10. Crescent City #2, House of Sky and Breath. Skrevet af Sarah J. Maas. - 5 Stjerner. (de sidste 335 sider) 
Det er så de 10 bøger jeg fik læst/lyttet til i løbet af maj måned! 
Det er en masse super gode bøger, og mange af dem glæder jeg mig meget til, at der udkommer fortsættelser til! 
En af de bøger der dog gjorde et utroligt stort indtryk på mig var "Havet kalder" Af Nicole Boyle Rødtnes. - Det er en utroligt smuk, men også meget hård bog om sorg, tab, selvmord, rigtigt og forkert, samt kærlighed og at give livet en ekstra chance. 
Den er kort, men fuld af følelser og sætter virkelig gang i tankerne. 
Så søger i en bog som har nogle af de temaer, så kan jeg bestemt anbefale bogen her! 








Mange tak til forlagene og forfatterne for læseoplevelserne! 

Forlaget Memoris: https://memoris.dk
Forlaget Krabat: https://forlagetkrabat.dk
Forlaget Facet: https://forlaget-facet.dk
Nicole Boyle Rødtnes: Forfatterens Facebook side.
Forlaget Alvilda: http://www.alvilda.dk
Forlaget Gyldendal: https://www.gyldendal.dk

onsdag den 7. juni 2023

Anmeldereksemplar: Ash Henderson #3 - Kistemagerens have.

Ash Henderson. 

Titel: Ash Henderson #3. - Kistemagerens have. 

Original titel: Ash Henderson #3. - The Coffin Maker's Garden. 

Forfatter: Stuart Macbride. 

Udgivet på dansk ved: HarperCollins Nordic. 

Udgivet på dansk den: 01/03-2023.

Antal sider: 476. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 



Kistemagerens have. 

Efterforskeren der ikke har noget at miste: Ash Henderson er tilbage.
En massiv storm hærger den skotske kyst, og mens et særligt hus risikerer at smuldre i havet, bliver haven genstand for en uhyggelig efterforskning. 
Flere lig begynder nemlig at dukke op af jorden. Grusomhederne vil ingen ende tage, men eks-efterforsker Ash Henderson er færdig med at spille flink. 
Han har en morder, der skal fanges og gud hjælpe dem, der kommer i vejen. 
Kistemagerens have er en stemningsfuld politiroman, hvor Ash Henderson i selskab med sit rapkæftede hold af charmerende udskud trodser de skotske naturkræfter og dem, som mener, at sagen er umulig at løse.





"Kistemagerens Have" er tredje bog i serien, men kan dog læses selvstændigt, det har jeg hvert fald gjort, og jeg havde nemt ved at følge med, og få indblik i hvem de forskellige karakterer var, uden at have læst de første 2 bøger. 
Med det sagt, skal jeg bestemt have læst de første to bøger i serien, da denne bog virkelig fangede mig. 

Da jeg begyndte på bogen, gik der ikke lang tid før jeg var fanget. Bogen starter roligt ud, men bliver faktisk bare ret hurtig intens og medrivende.
Vi møder en mor med sit barn, som ender med at opdage de frygtelige mange lig i deres nabos have, herefter kommer Ash Henderson ind i billedet, og intensiteten stiger. 
Jeg havde aldrig hørt om denne forfatter eller serie da jeg begyndte, men bagsideteksten fangede virkelig min nysgerrighed og satte gang i forventningerne. 
Nu har jeg jo så læst bogen, og hold da helt ferie en spændende krimi! 
Ash Henderson er en intens mand. Han er rapkæftet, stædig og frembrusende, og til tider møg irriterende, men alligevel kunne jeg ikke stoppe med at læse, for jeg måtte bare vide mere. 
I starten virker Ash ikke synderligt interesseret i sagen med ligene i haven, derimod er han stædigt opmærksom på den her sag med forsvundne børn, hvilket er jeg egentlig godt lidt forstod. 
Jeg brød mig virkelig ikke om Ash i starten, han virkede meget bedrevidende og ligeglad med det meste, men som jeg kom længere ind i bogen, og lærte ham bedre at kende, så begyndte jeg også at forstå ham bedre. 
Faktisk kom jeg til at synes godt om ham, for bag den hårde facade var der alligevel en blød mand gemt. 
Handlingen var virkelig intenst, og slet ikke til at slippe. Sagen om kistemagerens have var både fascinerende, men også utroligt klam at følge. Forfatteren bruger nemlig et detaljeret billedsprog, som gjorde det nemt at leve sig ind i handlingen og forestille sig alt det der blev beskrevet og oplevet. 
Kistemageren er en modbydelig person, og jeg sad virkelig konstant og håbede på at Ash og hans kollegaer ville fange ham, inden kan kunne dræbe flere. 
Som sagen med kistemageren forløber sig, og Ash er på jagt efter den modbydelige kistemager, så kommer der også små plot twist, som virkelig overraskede mig. Små detaljer jeg egentlig ikke havde set komme, og som gjorde handlingen så meget mere medrivende. 

Sproget er let, og fuld at sort humor samt sarkastiske kommentarer, og sammen med den medrivende handling, gik læsningen så hurtigt, at det føltes som om at siderne vendte sig selv. 
I løbet af bogen møder vi en pæn mængde karakterer, og her vil jeg rose forfatteren for at gøre det nemt, at holde styr på dem alle. Samtidig vil jeg også sige at forfatteren virkelig har skabt nogle fyldige bipersoner, som gjorde noget godt for fortællingen. 
Alt i alt vil jeg sige, at dette var en medrivende læseoplevelse, og søger i læsere en krimi som bare ikke er til at slippe, så kan jeg varmt anbefale denne her! 










Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

lørdag den 3. juni 2023

Tbr Juni. - 2023.

 Wrap-up for juni måned. 

Så er det igen blevet tid til en ny tbr for måneden! Mens jeg skriver dette indlæg, er vi allerede 3 dage inde i måneden. 
Jeg har dog intet fået læst, for jeg har haft travlt med at læse op til den mundtlige eksamen i matematik, som jeg havde d. 2. juni. 
Som sagt gik jeg på læseferie tilbage i maj måned, og jeg har nu overstået 3 ud af 5 eksamener, så meget af min tid vil stadig blive brugt på at læse op på de fag jeg skal op i. 
Derfor ved jeg, at frem til jeg skal op til den sidste eksamen d. 15. juni, så vil jeg nok ikke få læst voldsomt meget. 
Men efterfølgende, så skal der virkelig også bare holdes ferie og læses en masse fantastiske bøger!

Så nu til min tbr for juni måned. 

  1. Vogternes fald #2, Blodsbånd. Skrevet af Carsten Bossen Christiansen. - Et anmeldereksemplar. - Jeg modtog for lidt tid siden denne her sammen med en anden stak danske fantasy bøger, og det en jeg har glædet mig meget til at læse! Faktisk har jeg også smidt første bog i denne serie på min top 10 bedste bøger i 2022, da jeg virkelig forelskede mig i det komplekse og interessante univers som forfatteren har skabt, så det skønt jeg har fortsættelsen, som jeg nu kan begynde på! - Guderne er vendt tilbage. Vores helte er nødt til at finde dem og overtale dem til at hjælpe, inden det onde Taratos vågner fra sin dvale og kaster kontinentet ud i et evigt mørke. Men krigsguden Gerrak arbejder stadig imod dem, og resultaterne af de desperate valg, heltene måtte tage for at redde verden, vender snart tilbage for at hjemsøge dem.
  2. Stav til sorg. Skrevet af Eva Munk. - Et anmeldereksemplar. - Skønne forfatter Eva Munk er endelig ude med mere nyt, og jeg kan næsten ikke vente med at læse denne smukke bog! Den lyder utroligt spændende, men også som en følelsesmæssig læseoplevelse. Hvis den er bare halvt så god som forfatterens tidlige bøger, så må den være fantastisk! Glæder mig meget til at læse den. - Jeg går i en millard stykker. Eksploderer som stjerner i atmosfæren. Forsvinder i et sort hul af tårer og snot. Mine knæ kollapser under mig. Det værker i kroppen, da jeg rammer jorden. Men jeg kan ikke gøre noget, end ikke røre mig. Er lammet af sorgen, der indhenter mig med katapultkraft.
    Gustavs bedste ven Benjamin døde i en trafikulykke. Rasmus' far faldt om med hjertestop. Ofelias mor gik bort efter et længere sygdomsforløb. Sidsels mormor har svær demens og er på en måde allerede væk.
    I august mødes de fire unge i en sorggruppe. Sammen skal de undersøge, hvad sorg egentlig er og gør ved en. Hvorfor kan sorgen være så svær at sætte ord på? Og hvordan får den så meget magt?
  3. Credokæden. Skrevet af Lone Sole. - Et anmeldereksemplar. - Endnu mere dansk fantasy, og en bog som jeg har hørt skulle være meget spændende! Samtidig har jeg virkelig også forelsket mig i forsiden, som virkelig fanger ens opmærksomhed. Bagsideteksten lyder lovende, så har da fået lidt forventninger til bogen! - Credokæden er låsen til Det Gamle Arkiv, der gemmer på bøgerne om Håndtegnsmagi, og nu er den blevet stjålet. Embedsmanden i Det Statslige, Claes, bliver afhørt igen og igen, for han var der den aften. Han ved, at tyven blev dræbt, men hvorfor er kæden så ikke blevet fundet eller liget af Stef for den sags skyld?
    Stef har styr på det med opalerne - det bedste våben mod Det Statslige. Hun kender London ud og ind. Hvis der bare ikke er nogen, der opdager hende, så skal det nok gå ...
  4. Tågespind #1, Ellekongen. Skrevet af Signe Fahl. - Et anmeldereksemplar. - Fornyeligt blev denne bog genudgivet i nyt smukt cover. Jeg læste første udgave dengang den udkom, og elskede den virkelig. Nu har forlaget været så søde, at sende mig et eksemplar af den opdaterede udgave i forbindelse med, at tredje bog forhåbentligt snart udkommer. Glæder mig meget til at genlæse denne serie, og finde ud af om jeg er lige så vild med den, som jeg husker jeg var! - Hans hænder lå på hendes hofter og førte hende gennem de vilde trin. I hans øjne glimtede lygtemændene. Et farligt ønske om at fortabe sig for evigt i de øjne fyldte hendes hoved. Men nedenunder hviskede en lille stemme næsten ikke hørligt: Pas på. Pas på.
    I 1731 har en malkepige ikke meget at se frem til. Hverdagen dikteres af madmoder og årets gang på gården, og kun gamle Anes historier om trolddom og overtro fremmaner et glimt af eventyr.
    Men en dag møder Karen Daniel i skoven, og snart må hun spørge sig selv, om Anes historier mon er mere end blot ammestuesnak …
  5. Jeg har kysset Shara Wheeler. Skrevet af Casey McQuiston. - Et anmeldereksemplar. - Tilbage i 2020 forfatterens anden bog "Blåt blod, rødt hjerte" som var en virkelig skøn bog, og har følgende hørt en masse blandet, dog mest positivt, om denne bog her! Jeg har en del forventninger til bogen, og glæder mig til at fordybe mig i mere fra denne forfatter. - Chloe Green vil have årgangens bedste snit, og den eneste, der står i vejen for hende, er den populære og altid perfekte Shara Wheeler. Men en måned før deres dimission kysser Shara Chloe – og forsvinder ud i den blå luft.
    Chloe sætter sig for at komme til bunds i sagen. Undervejs må hun bryde alle regler, og hun vender op og ned på alt i det lille lokalsamfund, men sandheden må frem. Og det viser sig, at den er mere kompliceret end først antaget.


Dette er så de 5 bøger som jeg har planlagt skal læses i juni måned! 
Dog slutter mine eksamener jo også snart, så jeg håber selvfølgelig på at få læst meget mere! Bl.a. vil jeg meget gerne snart læse videre på "The Black Dagger Brotherhood" serien, som jeg ikke mangler så mange af igen. 
Samtidig vil jeg også gerne snart læse videre på "Vampire Academy" som jeg har været i gang med i mange år, men bare ikke læst færdig, da den ikke var oversat helt.
Så jeg har da planer om at læse lidt forskelligt i denne måned! 
Hvad med jer? Har i nogle spændende bøger på jeres tbr?










Mange tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne! 

Forlaget Krabat: https://forlagetkrabat.dk
Forlaget Klippe: http://forlagetklippe.dk
Forlaget Uglen og Ulven: https://www.ulvenoguglen.dk
Forlaget Memoris: https://memoris.dk