lørdag den 30. januar 2021

Anmeldereksemplar: Den ægte vare.


Den ægte vare.
Titel: Den ægte vare.

Original titel: When it's real. 

Forfatter: Erin Watt. 

Udgivet på dansk ved: Flamingo Books.

Udgivet på dansk den: 26/12-2020. 

Antal sider: 376. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er tilsendt af forlaget,
så mange tak til dem! 


Fake forhold?!

Mød Oakley Ford, verdensberømt popsanger, en teenagestjerne med millioner af kvindelige fans … og en rastløs ballademager. På overfladen har han alt, men hans privatliv ligger i ruiner, han er løbet tør for musikalsk inspiration, og paparazzierne har en fest over hans udskejelser. Oakleys pladeselskab beslutter sig for, at det er tid til en intervention, og de er klar med en løsning: En makeover af hans image, fuldendt af en falsk kæreste, der kan overbevise hele verden om, at Oakley har slået sig til ro.

Når 17-årige Vaughn Bennett ikke arbejder som tjener, passer hun sine mindre søskende, og hun er lige præcis den “almindelige pige“, som Oakleys image så desperat har brug for. Vaughns familie sidder hårdt i det økonomisk, så hun indvilliger modstræbende i at spille hans kæreste. Og hvad så hvis Oakley er opblæst og øretæveindbydende – det er jo ikke, fordi de kommer til at falde for hinanden for alvor ... vel?



Den ægte vare, var en bog jeg var utroligt spændt på at gå i gang med, for jeg elskede forfatternes tidligere serie "Royals" Og havde derfor opbygget en del forventninger til bogen.
Heldigvis levede bogen op til alle forventningerne, og var endnu bedre end jeg havde forventet. 

Da jeg begyndte på bogen gik der ikke lang tid før jeg var fanget af den ret så underholdende handling og vores to hovedpersoner - Vaughn og Oakley. - og jeg kunne slet ikke stoppe med at læse før jeg havde vendt den sidste side.
Dette er en bog jeg glæder mig meget til at genlæse en dag.
Vaughn er helt klart min ynglings person i denne bog. Hun var sød, opmærksom, omsorgsfuld og stædig. Hun er ikke uden fejl, og det gjorde hende så meget mere menneskelig og nemmere at synes om. Ærligtalt synes jeg lidt hun virkede som en af de personer man ikke kunne andet end at synes om. 
Oakley derimod var jeg virkelig modstander af i starten. Han var utroligt arrogant, en rigtig røv. Det var lidt som om at fordi han var kendt, mente han det var okay at behandle andre som han ville, og sige lige hvad han ville, også selv om det måske var utroligt ufølsomt. 
Dog vil jeg sige at jeg oplevede en udvikling i ham igennem bogen, og han endte sådan set med at blive en ret tålelig person, som jeg kom til at synes ret godt om. 
Igennem bogen ser vi jo det her "fake forhold" blive sat i gang, og hold nu helt fast hvor var det morsomt. Man kunne tydeligt mærke at Vaughn og Oakley ikke var fan af det i starten. Men de havde hver deres grund til at gå igennem det. Vi ser et forhold spire, et venskab blive bygget, men bestemt ikke uden komplikationer, og det var ikke altid sjovt. 
Jeg kunne slet ikke stoppe med at læse, og måtte bare vide mere om hvordan det hele ville ende, specielt når man tænker på at Vaughn jo egentlig har en kæreste i starten? Læs bogen for at finde ud af hvordan det lige kom til at fungere. 

Sproget i bogen var livligt, let og flydende, jeg kunne slet ikke stoppe med at læse og følte virkelig jeg bare fløj igennem den ene side efter den anden. 
Bogen er super detaljeret, og jeg havde let ved at læne mig tilbage og bare nyde at kunne forestille mig det hele som en lille film oppe i hovedet. Faktisk tror jeg denne bog ville egne sig ret godt til en filmatisering, jeg ville hvert fald se filmen. 
Igennem bogen støder vi på en del personer, men jeg oplevede at det var nemt at navigere rundt i dem alle. Jeg følte også at alle vi stødte på havde deres egen fortælling og baggrund som gjorde dem det mere interessante. Jeg nød specielt Ty og Paisley, altså Oakleys bodyguard og Vaughns søster, og jeg tror slet ikke historien ville være blevet det samme uden dem. Men vi mødte også en masse andre, og de gjorde hver især noget for historien. 
Dette var altså bare en super velskrevet bog, som jeg kun kan anbefale alle jer der elskede "Royals" at give en chance, for den er mindst lige så god som den i min optik. 




Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

torsdag den 28. januar 2021

Anmeldereksemplar: Kongestenen #5. - Dronning Noras børn.

Kongestenen. 

Titel: Kongestenen #5. - Dronning Noras børn. 

Forfatter: Hanne Lykke Rix. 

Forlaget: Dreamlitt. 

Udgivet: 27/11-2020.

Antal sider: 624. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren og forlaget,
så mange tak til dem! 


Dronning Noras børn. 

Fioron har bragt Kongestenen i sikkerhed i Det Sydlige Tvillingerige, og i mellemtiden har Ellin fundet en ny tilværelse langt derfra i Walangar. 
Fælles for dem er, at de nærer et brændende ønske om at se den okenske kongeslægt tilbage som herskere på Kongsgården. 
Men Ellin er kun femten år gammel, og uanset hvor hårdt hun træner, må hun ikke få lov at drage i krig. Fioron er til gengæld blevet udvalgt til at deltage i krigsforhandlinger på Ørneøerne. Men hvad vil der ske, hvis kongeslægtens allierede finder ud af, at han er søn af forræderen kong Flod?
Tynde skæbnetråde er trukket fra kongefamiliens fortid og væver dem begge ind i Okenos’ store historie og den ulmende krig. 




Så har jeg også fået læst den femte bog i serien "Kongestenen" som bare bliver mere og mere spændende jo længere ind i vi kommer. 
Dette er en serie der bliver ved med at overraske, og jeg glæder mig bestemt meget til at se hvad Hanne har i ærmet til os når den sjette bog engang udkommer. 

Da jeg begyndte på bogen var jeg sådan set stadig i universet da jeg begyndte lige da jeg havde afsluttet fjerde bog, så jeg skulle ikke bruge tid til at finde tilbage til universet og huske alle detaljer.
Femte bog starter egentlig også fra hvor vi slap i femte, af Fioron nu er kommet frem til det Sydlige Tvillingerige, og har afleveret kongestenen til Kong Leos. 
Jeg var med det samme fanget af bogen, og bogen her levede bestemt op til alle de høje forventninger jeg havde fået efter den utroligt spændende fjerde bog. 
I femte bog her får vi også endelig lov til at følge Ellin's perspektiv igen, og hvor var det fantastisk! Der er også sket lidt for Ellin efter hun forlod Furien og tog mod Walangar med Sisken og prinserne af Walangar. 
Jeg vil faktisk sige at jeg oplevede Ellin som en smule mere moden end i de første to bøger. Efter alt det hun har været udsat for og har set, er hun blevet en smule mere voksen, og ivrig efter at kæmpe for sit fædreland. Jeg nød endnu engang at få lov til at følge Ellin og hendes stærke personlighed og altid vilde kampgejst. 
Ellin har ikke altid være min favorit person i denne serie, men jeg er helt sikker kommet til at synes bedre om hende i denne bog her! 
Fioron er jo endelig kommet frem til sit mål med kongestenen, men det slutter jo ikke der for ham. 
For nu skal han træne og gøre sig klar til at deltage i den her krig mod Demurgierne. 
Igennem fjerde bog gennemgik Fioron lidt af en personlig udvikling, og det gør han altså fortsat igennem denne femte bog, og jeg synes han virker til at hvile mere i sig selv, og føre sig frem med stolthed og en moden tilgang til det meste nu. 
Dog skal det nu siges at jeg da flere gange igennem bogen stadig havde lyst til at give ham et ordenligt drag over nakken. 
Men det var igen en fornøjelse at følge Fioron, og jeg glæder mig til flere farlige rejser med ham! 

Handlingen i bogen her var simpelhent bare spændende, og trods det tog mig en del dage at komme igennem bogen, var jeg fanget fra jeg begyndte til jeg sluttede.
Krigen kommer vi tættere og tættere på nu, men en stor del af bogen her starter ud med at de snakker strategi og lægger planer for hvordan de skal vinde over Demurgierne, men det blev aldrig kedeligt, og jeg sad hele tiden spændt på at se hvad de ville gøre, og hvordan det hele ville ende! 
Men samtidig følger vi og Ellin og hendes kamp om at få lov til at være en del af krigen. Men vi følger også hendes kærlighedsliv og ser hvordan hun falder mere og mere for en vis person. 
Der sker en del ting igennem denne fortsættelse her, men handlingen er godt spredt ud på de her 624 sider, og der er også pauser hvor vi følger både Ellin og Fioron i mere rolige tider, så det hele ikke bliver for meget og uoverskueligt.
Forfatter Hanne er fortsat super dygtig til at bruge masser detaljer til at beskrive og forklare alt hvad der sker, så det er let bare at læne sig tilbage og nyde hvad der sker. Samtidig er hun også fortsat fantastisk til at gøre alle de bipersoner vi møder undervejs levende og interessante. 
Men den biperson der er min ynglings er nok helt klart Bert, han er sjov, loyal, og helt speciel. 
Jeg tror altså ikke fortællingen ville have været det helt samme uden ham. 
Igennem bogen møder vi altså en hel del mennesker, og det kan til tider blive lidt rodet med alle de navne, men bagerst i denne femte bog kan man nu finde en navne oversigt, så er du i tvivl om en bestemt person, kan man nu nemt gå derom og kigge listen igennem.
Denne femte bog var altså endnu en fantastisk og velskrevet fortsættelse, og jeg kan næsten ikke vente på at bog seks udkommer! 
Dette er en serie jeg kun kan anbefale at give en rigtig chance, for når man først kommer rigtigt i gang, er det næsten ikke til at slippe den igen! 






Bogen er tilsendt af forfatteren og forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

mandag den 25. januar 2021

Anmeldelse: Kings of Scars #1. - Den besatte konge.


Kings of Scars.

Titel: Kings of Scars #1. - Den besatte konge.

Original titel: Kings of Scars #1. - 

Forfatter: Leigh Bardugo. 

Udgivet på dansk ved: CarlsenPuls. 

Udgivet på dansk den: 26/09-2020.

Antal sider: 449. 

Antal stjerner: 5/5. 

Den besatte konge. 

Nikolai Lantsov er en hemmelighedsfuld prins. Ingen kender til de rædsler, han gennemgik under borgerkrigen i hans land, og han har ingen planer om at afsløre dem for nogen. Hans land er truet af fjender udefra, og Nikolai er tvunget til at søge nye alliancer, da en voksende trussel mod den svækkede grishahærnærmer sig.

Men Nikolai selv kæmper også med en mørk magi, der spreder sig i ham dag for dag, og som truer med at tilintetgøre alt det, han har kæmpet for. I et forsøg på at bekæmpe sine indre dæmoner, rejser Nikolai til de steder i Ravka, hvor den stærkeste magi har overlevet.

Han vil ofre alt for at redde sit land og sig selv. Men nogle hemmeligheder bør forblive hemmelige, og nogle sår kan aldrig heles.
 




Så er jeg også endelig begyndt på serien "Kings of Scars" en serie der foregår i det fantastiske Grisha univers som vi kender fra Grisha trilogien og Crows of Six duologien, hvor vi endnu engang får lov at møde gamle karakterer fra disse to fantastiske serier. 
Jeg havde mange forventninger til denne bog, og heldigvis levede den op til dem alle, og jeg venter spændt på anden og sidste bog i serien! 

Da jeg begyndte på bogen blev jeg med det samme trukket ind i universet endnu engang, og jeg følte at det var som om jeg aldrig havde forladt det, alle detaljer jeg kendte kom til mig med det samme, og jeg havde derfor let ved bare at læne mig tilbage og nyde fortællingen. 
Igennem denne bog følger vi prins Nikolaj, som nu er blevet konge, men efter krigen mod mørkningen er alt ikke ved det samme for Nikolaj, en mørke gemmer sig i ham og overtager hans sind og krop om natten. Vi kender jo Nikolaj fra Grisha trilogien, men vi fulgte ham som sådan ikke helt tæt på, men det gør vi i denne her, for her handler den om ham og det mørke der gemmer sig i ham fra krigen mod mørkningen. 
Men vi kommer også tættere på Nikolaj, jeg fik lov til at lære ham endnu bedre at kende, få en endnu bedre fornemmelse af hvem han var under den charmerende og tillokkende overflade. Nikolaj er en fantastisk fyr, omsorgsfuld, ansvarlig og medrivende, det er altså svært ikke bare at holde af ham trods jeg da til tider ville ønske jeg kunne give ham et drag over nakken, eller ruske lidt i ham. 
Men igennem bogen følger vi også Nina og Zoya, også to karakterer vi kender fra forfatterens tidligere serier. 
Zoya kender vi også fra Grisha trilogien, og det faktisk hendes jeg husker mindst, men hvad jeg kunne huske om hende var hun ret strid, hård i munden og utilnærmelig, og det er hun på en måde også her, men her kommer vi tættere på. Vi får et helt andet billede af hvem hun er under den hårde facade og mit hjerte blødte op over for hende, og jeg kom faktisk til at synes rigtig godt om hende. 
Nina kender vi derimod fra "Six of Crow" og jeg husker jeg virkelig syntes om hende i den serie, og det gjorde jeg bestemt også i denne her, faktisk var det hendes kapitler jeg nød mest at læse. Der er noget ved den frembrusende kvinde der bare trak i mig. Til tider virkede hun strid og ustyrlig, men tæt på kunne man virkelig fornemme hendes sårbarhed og sorg efter hvad hun har været igennem. 
Jeg nød endnu engang at møde Nina, og lære hende endnu bedre at kende, og jeg ser frem til at lære hende endnu bedre at kende i næste bog! 

Handlingen i bogen her var super spændende, og jeg kunne slet ikke få nok. Jeg nød at læse om det her mørke som gemte sig i Nikolaj fra krigen, og at finde ud af hvordan de ville håndtere den eftersom den blev stærkere og stærkere. Men jeg nød også at høre om Zoya, om hendes personlighed, fortid og følelser. Men at følge Nina og hendes mission med Grishaerne, samtidig med hun prøver at hele og komme videre over sine tab og problemer. Der skete hele tiden noget som bare trak i min opmærksomhed, men uden at blive for meget og for overdrevet. Leigh har været utroligt god til at sprede handlingen godt ud på de 449 sider og skabe små pauser undervejs. 
Forfatteren Leigh Bardugo har endnu engang formået at skabe en medrivende og spændende handling som man bare ikke kan slippe igen, for man vil bare vide mere og mere, og man bliver aldrig helt tilfreds, for hun skaber så mange spørgsmål undervejs og lader svarene hænge uden for rækkevidde for at få en til at læse videre. 
Sproget i bogen er let og forståeligt, fuld af energi og følelser. 
Forfatteren har også fortsat formået at skabe spændende karakterer, som virker ægte og livlige. Igennem bogen følger vi som sagt Nikolaj, Zoya og Nina, men vi følger også Issak,  en spændende fyr som kommer ud for lidt af hvert. Men vi møder også en masse andre igennem bogen her som bare skreg efter min opmærksomhed. Altså vil jeg sige at Leigh er fantastisk til at gøre alle karaktererne, både hovedpersoner og bipersoner, levende og spændende.
Alt i alt vil jeg sige at Leigh endnu engang har skabt en medrivende fortælling som bare er svær at lægge fra sig, og utålmodig efter at få en fortsættelse på, og jeg kan kun anbefale alle læsere at give bogen her en chance, for den giver bestemt en god læseoplevelse!

søndag den 24. januar 2021

*Wrap-up December. - 2020.

 Wrap-up for December.

Så er December slut, og vi et gået ind i 2021.. 
Sikke tiden er gået, jeg føler egentlig stadig vi lige var gået ind i 2020, men med alt det bøvl der har været i løbet af året er tiden simpelhent bare fløjet. 
December var en okay læsemåned for mig, jeg fik ikke helt læst så meget som jeg gerne ville, for i starten af måneden havde jeg en lille uges tid hvor jeg ikke orkede læse, heldigvis ændrede det sig efter jeg havde læst en ret spændende bog! 
Og i min ferie fik jeg ikke læst helt så meget som jeg gerne ville da jeg brugte en del dage med min familie på hygge, og det jeg bestemt også glad for jeg gjorde, for nu går jeg ind i en måned hvor jeg skal begynde på en ny skole, og ikke ved hvor meget tid jeg får til at slappe af. 
Jeg er spændt, men også virkelig nervøs.. 
Men altså, i December blev det til 13 bøger, 10 fysiske bøger og 3 lydbøger, og jeg er faktisk i gang med en enkel lydbog som jeg ikke nåede at færdiggøre, men det går jo nok! 
Og det blev altså til ca 3685 fysiske sider læst, og det er jeg bestemt tilfreds med! 

Men lad os komme i gang med listen! 



  1. Kongestenen #1, Ellin. Skrevet af Hanne Lykke Rix. - Lyttet til som lydbog, 4 Stjerner.
  2. I Lyst og Løgn #3, Forbrændt. Skrevet af Pernille Kim Vørs. - 4,5 Stjerner. 
  3. Det magiske manuskript #1, Bogens bekendelser. Skrevet af L. Sherman. - 4 Stjerner.
  4. Min mørke Vanessa. Skrevet af Kate Elisabeth Russell. - 5 Stjerner.
  5. Brækkede ben og bristede hjerter. En helt umulig jul. Skrevet af Maria Ernestam.- 4 Stjerner. 
  6. Eventyret slutter her. Skrevet af Emma Mills. - 5 Stjerner.
  7. Rosemary Lane #3, Ribstyvene. Skrevet af Ellen Berry. - 4 Stjerner. 
  8. Du Var Min. Skrevet af L. Sherman. - 4 Stjerner.
  9. The Witcher #1, Det sidste ønske. Skrevet af Andrzej Sopkowski. - 4 Stjerner. 
  10. Kings of Scar #1, Den besatte konge. Skrevet af Leigh Bardugo. - 5 Stjerner. 
  11. Angel #1, Flugt. Skrevet af L.A. Weatherly. - 4 Stjerner. 
  12. Kongestenen #2, Miralins datter. Skrevet af Hanne Lykke Rix. - Lyttet til som lydbog, 4 Stjerner.
  13. Kongestenen #3, Fioron. Skrevet af Hanne Lykke Rix. - Lyttet til som lydbog, 4 Stjerner. 
  14. Hush Hush #1, Forelsket i en engel. Skrevet af Becca Fitzpatrick. - Ikke færdig endnu, lyttes til som lydbog.  



Det var så en hurtig liste over de bøger jeg har læst,
 og lyttet til i løbet af December måned! Alligevel en okay pæn liste! 
Fik i læst nogle bestemte bøger i løbet af December?
Nogle i kan anbefale? 




Tak til alle forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne! 

Pernille Kim Vørs: Hendes fb side.
L. Sherman: Hendes fb side.
Palatium Books: https://www.palatium.dk/

fredag den 22. januar 2021

Anmeldereksemplar: Kongestenen #4. - Prins af Okenos.

Kongestenen. 

Titel: Kongestenen #4. - Prins af Okenos. 

Forfatter: Hanne Lykke Rix. 

Forlaget: Dreamlitt. 

Udgivet: 11/10-2019. 

Antal sider: 448. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren og forlaget,
så tusind tak til dem! 


Prins af Okenos. 

Fioron har lovet dronning Nora at bringe Kongestenen til Sønderfæstning. Desuden har han svoret, at han vil lære at bruge kong Mitas’ sværd og kæmpe for et frit Okenos. Men det er ikke nogen nem opgave at slippe uskadt gennem landets besatte områder, når man er eftersøgt for mordforsøg og har en demurgier med på slæb. Og trods Konras’ ihærdige forsøg på at forvandle ham til en kriger, ser det temmelig håbløst ud med at lære at svinge sværdet.

Under den farefulde færd gennem Tvillingerigerne bliver Fiorons mod, og ikke mindst hans tålmodighed, testet til det yderste. Heldigvis er han ikke længere alene om at bære sin skæbne. Men selv kærlighed og venskab kan vise sig at være forhindringer på vejen mod målet.
 



Så har jeg endelig fået læst videre på serien "Kongestenen" og hvor må jeg sige at denne fjerde bog overraskede mig positivt og var så meget mere spændende end jeg lige havde forventet. Faktisk var den så spændende at jeg slugte den på ingen tid, og higer efter at fortsætte på femte bog. 

Fjerde bog starter sådan set fra hvor vi slap i tredje bog at Fioron (Falk) sammen med Konras er flygtet fra kongsgården med kongestenen og nu skal begive sig ud på en rejse til det sydlige tvillingerige for at aflevere kongestenen til Kong Leos. 
Fioron og Konras møder ikke langt fra kongsgården Berts, en demurgier vi egentlig også mødte i tredje bog, som Fioron bliver gode venner med, og efter Berts gik imod en ordre, har han nu vendt sig imod demurgierne for at hjælpe Fioron med sin mission. 
Før jeg begyndte på denne fjerde bog, lyttede jeg til de tre første som lydbog for at genopfriske hukommelsen, hvilket jeg vil sige var en meget god ide, det gjorde nemlig jeg havde nemmere ved at leve mig ind i fortællingen igen, og bare flyde med handlingen. 
Igennem fjerde bog kommer vi ud på noget af en rejse igennem tvillingerigerne og det bestemt ikke en rolig en. 
Fioron var en karakter der prikkede til min nysgerrighed i tredje bog, dog synes jeg også han var barnlig og træls til tider. Men igennem denne fjerde bog lærte jeg ham endnu bedre at kende, og synes faktisk han kom igennem noget af en personlig udvikling. Langsomt som han begynder at hvile mere i sin nye person, sin nye krop og mission, følte jeg også at han blev mere voksen, tænkte mere modent, men så man stadig godt kunne mærke han var en teenager og kun 15 år gammel. Men jeg begyndte at synes mere om ham, og jeg blev mere nysgerrig på ham og hans person. Jeg nød at følge hans udvikling og er spændt på hvad der sker for ham personligt i næste bog. 
Igennem bogen her kommer vi vidt omkring i tvillingerigerne, og jeg vil sige at Hanne har været super god til at beskrive og har bestemt ikke været nærig med sine detaljer. Jeg havde let ved bare at nyde alt hvad der blev beskrevet og skete. 

Sproget i bogen har jeg tidligere omtalt som nemt, ment til tider tungt at komme igennem og det vil jeg også sige det er i denne her. Men sproget er ikke tungt som i kedeligt, men som at det passer godt til den tidsalder fortællingen foregår i. 
Igennem bogen her møder vi også en masse nye personer, og til tider kunne det godt være lidt rodet at holde styr på dem alle sammen, men jeg vil sige at Hanne har været god til at få dem til at træde frem og virke ægte. 
Jeg følte ikke på noget tidspunkt at de bipersoner vi mødte undervejs virkede flade eller uinteressante, men derimod spændende og fremtrædende. De virkede til at have en baggrund, og det var en fed følelse at have. 
En detalje jeg faktisk ikke rigtigt har tænkt over før nu igennem denne fjerde bog, er at jeg egentlig godt kan lide den her flirten med lidt magi som Hanne har gang i. Igennem bogen bliver vi nemlig også præsenteret for Marion, en ældre klog kvinde, helbreder men egentlig også lidt heks, ingen store hekserier, men der er faktisk lidt. Og jeg kunne godt lide den måde Hanne får flettet lidt magisk ind i det uden at det bliver fantasy med massere magi og trolddom, og stadig holder sig til at være low fantasy i den grad at det er et opdigtet univers. 
Alt i alt var dette altså bare en utroligt spændende fortsættelse på serien, og jeg vil fortsætte på femte bog med det samme i håb om endnu en spændende fortsættelse.
Dette er altså en serie jeg kun kan anbefale jer læsere der elsker fantasy bøger som ikke altid er fuld at magi, trolddom og magiske dyr, men mere er low fantasy. 







Bogen er tilsendt at forlaget og forfatteren til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

onsdag den 20. januar 2021

Anmeldelse: Min mørke Vanessa.

Min mørke...

Titel: Min mørke Vanessa. 

Original titel: My Dark Vanessa. 

Forfatter: Kate Elisabeth Russell.

Udgivet på dansk ved: Lindhart & Ringhof. 

Udgivet på dansk den: 14/05-2020. 

Antal sider: 400. 

Antal stjerner: 5/5. 


Hvad er sandt, og hvad var løgn? 

2000. Vanessa Wye var 15 år, da hun indledte et forhold til sin lærer, Jacob Strane. Han var 42. Og det var et forhold baseret på kærlighed.

Sytten år senere anklages Strane for seksuelt overgreb af en anden tidligere elev. Vanessa er chokeret og har svært ved at tro på, at anklagen kan være sand; hun opfatter stadig Strane som sin første, store kærlighed

Men i takt med at flere oplysninger kommer frem, tvinges hun til at revurdere og gentænke sit eget forhold til Strane. Hvordan startede det? Hvem forførte hvem? Og hvor meget ville hun det selv? Samtidig er hun nødt til at genskrive historien om sig selv og overveje, om også hun er et offer?



"Min mørke Vanessa" var en bog jeg var meget spændt på at gå i gang med, men også lidt nervøs for. Jeg havde hørt meget om den, om hvor vild og ubehagelig den kunne være, men også at den var velskrevet og et mesterværk, og hvor må jeg give dem alle ret, dette er virkelig et mesterværk, som er medrivende og ubehagelig. 
Jeg vil med sikkerhed gerne læse mere fra denne forfatter en dag. 

Da jeg gik i gang med bogen her, blev jeg med det samme fanget af Vanessa og hendes tankegang og fortid, og jeg havde virkelig svært ved at lægge bogen fra mig, dog kunne jeg også godt fornemme at dette var en bog jeg blev nød til at tage over flere dage, for trods den ikke er tyk, er den detaljeret og ubehagelig. 
Vanessa er en forstyrret pige, og jeg havde virkelig svært ved at komme under huden på hende, men alligevel følte jeg også jeg kom virkelig tæt på hende, og hendes tankegang. 
Vanessa er nærmest afhængig af Strane, på et plan hvor jeg vil sige det var sindssygt og usundt. Hun tog altid tilbage til ham, og hun så aldrig det forkerte i det de lavede, eller han gjorde, hun så det som en kærlighedshistorie, at de var forelskede.. 
Igennem bogen får vi deres historie fra start til slut, vi får alle detaljerne, hvem der startede det, hvem der sluttede det, og alt hvad der skete imellem. Men det var forvirrende og rodet, og der blev stillet så mange spørgsmål undervejs, og når jeg troede jeg havde svarene, blev de tværet ud og erstattet med nye spørgsmål. 
Flere gange undervejs blev jeg faktisk i tvivl om hvem der tog første skridt, Strane eller Vanessa? Og flere gange blev jeg i tvivl om, om Strane manipulerede Vanessa, eller om det var omvendt.. Mange gange virkede det faktisk også som om at Vanessa slet ikke ville noget af alt det der skete, med hendes tanker og udtagelser, men andre gange virkede det også som om det var alt hun ville, at hun ikke ønskede andet. Det var utroligt forvirrende, men også interessant og medrivende, for jeg måtte bare vide mere, og jeg måtte vide hvordan det hele endte. 

Handlingen i denne bog er utroligt skræmmende, og jeg måtte flere gange lige lægge bogen fra mig et par minutter for at trække vejret og blive klar til mere. Flere gange tog jeg mig selv i at holde vejret i chok og forargelse over Stranes opførsel og fremgangsmåde, og jeg havde faktisk en knude af ubehag i maven gennem hele læsningen. 
Men trods bogen her er skræmmende og ubehagelig, er den også velskrevet, et rent mesterværk. Den fremviser noget så ubehageligt, men realistisk og trist. 
Sproget i bogen er meget tungt, men også let og forståeligt. Forfatteren virker ikke til at prøve og imponere læseren med spænding og energi i sproget, men køre meget samme tone og hårdhed igennem hele teksten, og formår alligevel at holde på mig igennem alle 400 sider, og det vil jeg sige er imponerende! Jeg var vild med det. 
Kate er utroligt god til at få læseren til at tænke og analysere alt der sker for Vanessa undervejs, jeg oplevede hvert fald at jeg tog mig selv i at sidde med en masse teorier under læsningen for hvad der skete og ville ske. 
Men Kate er også utroligt god til at beskrive og forklare, jeg sad aldrig med følelsen af ikke at kunne forestille eller forstå hvad der skete. Jeg er meget imponeret over at dette er forfatterens debut roman, og er spændt på hvad hun kommer med næste gang, hvis hun har planer om at udgive mere. 
Dette er altså en bog jeg er meget imponeret over, og kun kan anbefale, men også advare om er meget voldsom, og utroligt ubehagelig at læse, men alligevel medrivende og spændende. 

mandag den 18. januar 2021

Anmeldereksemplar: Nevermoor #3, Tomhedsfeber. Jagten på Morrigang Crow.

Tomhedsfeber. 

Titel: Nevermoor #3, Tomhedsfeber. Jagten på Morrigan Crow. 

Original titel: Nevermoor #3. Hollowpox, The Hunt for Morrigan Crow. 

Forfatter: Jessica Townsend. 

Udgivet på dansk ved: Gyldendal. 

Udgivet på dansk den: 

Antal sider: 520. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så tusind tak til dem! 

Jagten på Morrigan Crow. 

Morrigan Crow og hendes venner i Enhed 919 har overstået det første, svære år på Nevermoors magiske skole. 
Nu skal Morrigan lære at kontrollere sine særlige evner som Wundersmed.
Men Nevermoor rammes af en ukendt og skræmmende sygdom, der forvandler folk til vanvittige vilddyr. 
Og mens antallet af ofre stiger, spreder panikken sig. 
Folk mener, at sygdommen er skabt af den frygtede Wundersmed, Ezra Squall.
Samtidig svirrer rygterne om byens nye Wundersmed – Morrigan. 
Noget tyder nemlig på, at kun en kan finde kuren mod sygdommen. 
Men kan Morrigan virkelig redde byen?



Så er den tredje bog i den fantastiske serie Nevermoor også endelig blevet læst, og efter de to første bøger havde jeg meget høje forventninger til den. Heldigvis blev alle forventningerne levet op til, og var så meget bedre end jeg havde turet håbe på. 
Nevermoor er blevet en af mine ynglings serier, og jeg er allerede utålmodig efter endnu en fortsættelse! 

Da jeg begyndte på denne fortsættelse blev jeg med det samme endnu engang suget ind i dette magiske univers, og trods det alligevel er lidt tid siden jeg læste de første to bøger, tog det mig ingen tid at huske alle de små detaljer, og leve mig ind i handlingen! 
Morrigans hemmelighed er nu ude ved det Forunderlige Selvskab og alle hader hvad hun er. Men hendes gruppe støtter op om hende, og er altid klar med en skarp bemærkning til dem der er lidt for grove. 
Morrigan er altså lige så skøn som i de første to bøger, og jeg bliver konstant overrasket over hvor modig og sej denne 13 årige tøs er. Men også hvor moden og fremme hun er. Ja hun er et barn, og ja hun tager mange dumme valg, og handler ofte før hun tænker. Men hun gør det for andre, og hun tænker altid på andres velfærd før sit eget. 
Igennem denne fortsættelse sker der endnu engang en masse forunderlige og medrivende ting, og jeg kunne slet ikke slippe bogen da jeg først var kommet godt igang.
Morrigan skal til at lære mere og mere om sine evner som wundersmed, også selv om folk frygter hende og hendes evner. Men hun tager det med et gram salt og kæmper sig frem. Hun suger alt information til sig hun kan om de tidligere wundersmede og deres historie, og lære så meget mere om dem. Vi får også mere info omkring den farlige Mr. Squell, og hvorfor han blev bortvist fra Nevermoor. Men vi møder også en ny farlig person, som selv Mr. Squell er bange for. En der er mægtigere end ham. 
Tomhedsfeberen spreder sig også hastist og rammer mange af forvæsnerne i Nevermoor, og Morrigan føler at det er hendes pligt at finde en kur. 

Igennem bogen her sker der generelt en del, men uden på noget tidspunkt at blive for meget. Men bogen er også lidt tykkere end de to første, og det føler jeg også var med til at gøre det hele mere overskueligt. 
Handlingen var medrivende og skabte en masse spørgsmål. - Hvor stammede tomhedsfeberen fra? Hvordan kurere man den? Hvem er det lige der er mægtigere end Mr. Squell?! Bukker Morrigan under for presset fra Mr. Squell og bliver hans lærling? Hvordan vil indbyggerne i Nevermoor reagere hvis de finder ud af hun er en wundersmed? - Så mange spørgsmål.. Vi får skam også svar på mange af dem, men så snart vi fik et svar, blev der skabt et nye spørgsmål, og jeg hadet det, men elskede det også lidt. Det gjorde jeg bare måtte læse videre. 
I løbet af bogen møder vi også nye, såvel som gamle personer i bogen, og Jessica er fantastisk til fortsat at gøre dem spændende og ægte, samt gøre læseren nysgerrig på at finde ud af mere om de forskellige. 
Hun er også fortsat utroligt dygtig til at bruge massere af detaljer til at gøre alt så levende og let at forestille sig! Jeg får stadig lidt en følelse af Alice i et eventyrland når jeg læser Nevermoor. Men trods det er Nevermoor også utroligt unik og speciel på sin egen måde. 
Jeg kan slet ikke få nok at universet, eller Morrigan, og kan kun anbefale jer læsere af give denne serie en chance. Og så håber jeg virkelig i vil nyde den lige så meget som jeg gjorde! 





Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

torsdag den 14. januar 2021

Anmeldereksemplar: Du Var Min.

Du Var Min.

Titel: Du Var Min. 

Forfatter: L. Sherman. 

Forlaget: Augusta Publishing  

Udgivet: 15/11-2019. 

Antal sider: 424. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren,
så tusind tak til hende! 


Fortid, Nutid og fremtid. 

”Den første gang jeg så dig, hviskede mit hjerte:
Du Var Min.”

Min nysgerrighed tog dog over, da jeg fik øje på en gammeldags pladespiller i vindueskarmen ved siden af læsehjørnet.
Det var ikke tit, man mødte folk, der hørte musik på en grammofon.
Hvor gammel var Alma?
Jeg havde forestillet mig hende yngre end jeg, men nu var jeg ikke længere så sikker. Med fingrene bladrede jeg igennem pladesamlingen, der var alt fra Nat King Cole til Bob Dylan, Van Morrison, Simon and Garfunkel, Led Zeppelin, The Beatles, Elvis Presley, Neil Young, og mange andre klassiske kunstnere, som jeg selv var stor fan af.
Hvis ikke det havde været for den moderne MacBook, der stak op af tasken og mobiltelefonen, der skødesløst var landet næsten ude på kanten af skrivebordet, skulle man tro, at man var trådt direkte ind i en tidslomme fra 70erne.
Den duft, hvad var det, der duftede af?
Så velkendt og alligevel fremmed. De kriblede i mine fingre for at få lov til at glide en sort skive ud af sit cover, lægge den på og se picup’en sænke sig ned i første nummer. Det var år siden, jeg havde haft en LP i hænderne, og jeg vippede Bob Dylans
”The Freewheelin’ Bob Dylan” ud. Rigtig nok var første sang Blowin’ in the Wind.





Så har jeg fået læst "Du Var Min" og hvor må jeg sige at jeg har endnu engang nydt at læse noget af L. Sherman, hun skriver simpelhent fantastisk og medrivende. Jeg glæder mig meget til at læse endnu mere af hende, heldigvis har hun en masse andet udgivet jeg kan give mig i kast med nu. 

Da jeg begyndte på bogen her blev jeg ret hurtigt fanget af handlingen og vores hovedpersoner, der var dog bare en detalje jeg blev lidt overrasket over, og det var at hovedpersonerne faktisk ikke var så unge igen. Alma er 32 år, og Victor 45 år, jeg tror nok bare lidt jeg havde forventet at begge parter ville være i midt tyverne, men det gjorde mig egentlig ikke så meget, det var anderledes end hvad jeg er vant til, men jeg nød faktisk at det ikke var helt unge personer vi fulgte. 
Igennem bogen skifter vi mellem Alma og Victor, men vi får også en par kapitler fra Karl som er fra 1807-1808, men ikke mange. Alma og Victors fortælling er den domminerende, men der er da et par små røde tråde mellem de to kærlighedsfortællinger. 
Victor er en bestemt mand, han er gift, har børn og en god karriere, men alt bliver skubbet lidt til da han møder Alma. Tanker begynder, og han føler sig utroligt tiltrukket af hende, men har ingen planer om at gøre noget ved det. Jeg både synes om Victor og var lidt irriteret over ham. Der var bare noget ved hans personlighed der irriterede mig lidt. Men det var også med til at gøre ham det mere ægte, og det var nu fedt nok. 
Alma var en behagelig person, og jeg nød virkelig at følge hende, og jeg syntes om hende fra start af. Dog var der tider hvor jeg følte hun overeagerede en smule, og det var træls, men med til at gøre hende det mere menneskelig. Alma er forlovet og bor sammen med sin kæreste, men de har endnu ingen børn, dog ønsker hun sig dem meget. 
I starten havde jeg meget svært ved den her kemi der er mellem Victor og Alma, men nok mest fordi jeg var bange for at de ville være deres partner utro for at være sammen. Og der sker også en smutter for dem et kort øjeblik, og jeg følte de fejede det lidt bort som om det var okay, og det var jeg ikke helt vild med, for utroskab er aldrig okay, heller ikke bare et kys. 
Men undervejs i fortællingen sker der ting og sager, som drager dem sammen, dog med sine udfordringer undervejs, og jeg nød at se hvordan det hele endte, og vejen der til. 

Handlingen var super interessant, og jeg slugte da også bogen i et hug. Jeg kunne rigtig godt lide den her del med vi får små dele fra Karl i 1807 gennem Victors drømme, uden at det bliver til en fantasy bog, og så samtidig se de her små røde tråde blive tydeligere, men uden helt at give nogle konkrete svar. Det var spændende, og gjorde også jeg læste hurtigere af nysgerrighed. 
Der var dog en ting der irriterede mig og gjorde jeg ikke kunne give den sidste stjerne. Karl har en familie i 1807, han er gift med Sofie og har en datter, men den her datter bliver ikke omtalt med navn før til allersidst, hun blev omtalt som "barnet" eller "pigen" og det gjorde bare jeg synes det blev upersonligt og fjernt. Der var dog en grund til det, og uden at spoile noget, vil jeg sige jeg kunne godt have undværet den del. Jeg ville stadig kunne have følt den samme chok effekt eller overraskelse, hvis pigen var blevet omtalt med navn fra start af. 
Men ellers vil jeg sige handlingen var meget god. 
Sproget er dejligt let, og nemt at følge med i. Samtidig er Sherman stadig super god til at bruge masser detaljer til at beskrive alt i bogen med, som gjorde det lettere bare at flyde med fortællingen og blive opslugt at handlingen. 
Vi møder også lidt forskellige folk i bogen her, men egentlig ikke vildt mange. Men dem vi mødte var fremtrædende og virkede ægte. Så jeg vil sige at Sherman også fortsat har været god til at gøre alle sine karakterer spændende og medrivende. 
Altså vil jeg sige at denne bog var en super god læseoplevelse, og jeg kan kun varmt anbefale jer læsere der elsker en god romance at give denne bog en chance. Jeg nød den hvert fald! 






Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

mandag den 11. januar 2021

Anmeldereksemplar: Eventyret slutter her.

Eventyret slutter her.

Titel: Eventyret slutter her. 

Original titel: This Adventure Ends. 

Forfatter: Emma Mills. 

Udgivet på dansk ved: Palatium Books. 

Udgivet på dansk den: 21/12-2020.

Antal sider: 329. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Sloane Finch. 

17-årige Sloane Finch skal til at starte i en ny skole på sit sidste år af high school. Hendes far er en succesrig forfatter med skriveblokering. For at han kan genfinde inspirationen, er hele familien flyttet fra New York til Florida, hvor de har holdt ferie mange gange.

I Florida bor tvillingerne Gabe og Vera. De har lige mistet deres mor, og til deres store skam har deres far hurtigt giftet sig igen med en ung kvinde på 22 år. Deres nye stedmor er gravid, og de kan slet ikke forholde sig til hverken tabet af deres mor eller den nye situation.

Overraskende for Sloane åbner tvillingernes vennegruppe sig for hende, og hun får for første gang i sit liv venner, der betyder alt for hende. Tidligere har Sloane ikke for alvor knyttet sig til nogen og har heller aldrig haft en bedste ven. Nu oplever hun pludselig sociale muligheder, som er spændende og altopslugende, men samtidig er det skræmmende nyt og usikkert. Da et maleri, som tvillingernes mor har malet, forsvinder, tager Sloane det på sig at lokalisere det igen sammen med en af sine nye venner. Jagten på maleriet bringer hende tættere på både hendes nye ven og de to tvillinger.




Så har jeg fået læst "Eventyret slutter her" en bog jeg var meget spændt på at gå i gang med da jeg elskede forfatterens tidligere bog "Uden fornuft." Jeg havde ret mange forventninger til den, og heldigvis levede den op til dem alle, og jeg endte med at elske bogen og Sloane Finch. 
Jeg skal med sikkerhed læse mere af Emma Mills når hun engang udgiver mere på dansk. 

Da jeg begyndte på bogen her blev jeg fanget allerede på de første par sider. Sloane Finch fangede mig med det samme med sin sarkastiske personlighed, og hårde ydre, og jeg slugte bogen på ingen tid, jeg følte nærmest siderne læste sig selv. 
Sloane er speciel, meget neutral i sine følelser og holdninger. Hun har altid en smart bemærkning på tungen, og bruger mange dårlige jokes som et skjold. Hun udviser ikke mange følelser omkring venner og andre generelt, men hun er alligevel en utroligt god ven for alle dem tæt på hende, og hun vil virkelig gå langt for dem alle, også selv om hun ikke selv lægger mærke til det. 
Sloane gennemgår lidt af en personlig udvikling efter hun flytter til Florida, og møder Vera og Gabe, hun bliver mere udadvendt, omsorgsfuld og åben, mere moden men stadig sig selv, fuld af sarkasme og smarte bemærkninger. 
Igennem bogen her sker der lidt af hvert, vi følger bl.a Sloanes ihærdige forsøg på at få et bestemt maleri tilbage som Vera og Gabes mor havde lavet. Jeg var virkelig imponeret over hvor hårdt Sloane arbejder på at få det her maleri tilbage trods hun ikke kendte Vera og Gabe særligt godt. 
Men hun prøver på sin egen måde også at hjælpe Remy med at finde ud af hvorfor Aubrey slog op med ham. Generelt prøver hun faktisk bare meget hårdt på at hjælpe alle andre. 
I baggrunden lure også lidt kærlighed, men det bliver aldrig det fremtrædende tema i denne bog, og det var jeg faktisk utroligt glad for. Denne bog handler meget om at være ung, venskaber, at lave fejl og sige dumme ting, at blive uvenner og så venner igen, men også den første kærlighed. Den fremviser bare ungdommen meget godt. 

Sproget i bogen er let og flydende. Det fuld at sarkasme og humor, men har også en vis portion seriøsitet i sig så det ikke alt bliver useriøst og latterligt. Jeg oplevede også bare med det lette sprog, og den spændende handling, at det var lidt som om bogen bare læste sig selv. 
Jeg er typen der fortrækker bøger hvor der er brugt massere at detaljer til at beskrive alt fra følelser til omgivelserne og hvad der sker, men jeg vil faktisk sige at det ikke er det Emma Mills bruger mest af i denne bog, men alligevel formår hun at skrive på en måde, hvor jeg stadig følte det hele var nemt at forestille mig, og læne mig tilbage og bare nyde. Og det et virkelig stort plus for mig. 
Men trods hun ikke bruger vildt mange detaljer på fx omgivelserne, så bruger hun en masse på sine karakterer. Hun har været super god til at få dem alle til at træde frem og være fulde af liv og energi. De føltes alle ægte, og spændende. Jeg nød virkelig at møde dem alle, specielt sådan nogle som Vera, Gabe og Remy, jeg tror slet ikke fortællingen ville have været det samme uden dem. 
Og så der også Sloanes familie, jeg elskede dem! Historien ville slet ikke have fungeret uden dem, og nøj hvor jeg elskede Laney, hun var altså bare fantastisk! 
Dette er altså bare en fantastisk bog, og jeg kan ikke anbefale den nok! Læs den og elsk den forhåbentligt lige så meget som jeg gjorde! 



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

lørdag den 9. januar 2021

Anmeldereksemplar: The Witcher #1. - Det sidste ønske.

The Witcher. 

Titel: The Witcher #1. - Det sidste ønske. 

Original titel: Ostatnie życzenie

Forfatter: Andrzej Sapkowsi. 

Udgivet på dansk ved: Gyldendal. 

Udgivet på dansk den: 06/10-2016.

Antal sider: 361. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så tusind tak til dem. 



Det sidste ønske. 

Geralt er witcher, en mand, der gennem hård træning og magiske drikke er blevet monsterjæger og koldblodig kriger. 
Han rider fra landsby til landsby for at tilintetgøre frygtindgydende monstre og dæmoner, som hærger landet og overfalder uskyldige mennesker. 
Men ikke alt, der ser uhyggeligt ud, er ondt – ikke alt, der ser harmløst ud, er godt. 
Geralt er heldigvis i besiddelse af overnaturlige kræfter fx forstærket syn, evne til hurtig heling og delvis immunitet over for menneskelige følelser, hvilket gør ham til en imponerende og ubarmhjertig dræber.



Jeg har nu fået læst den første bog i serien "The Witcher" og jeg må sige jeg har mange blandede følelser omkring bogen her. 
Jeg havde lidt forventninger til den efter at have set netflix serien, og en del af dem blev også opfyldt, men den overraskede mig også på mindre positive måder. 
Dog er dette en serie jeg godt kunne være interesseret i at læse videre på en dag. 

Da jeg begyndte på bogen her havde jeg forventet det bare var en fuld fortælling og med en del af de oplevelser jeg kendte fra tv serien, og jeg kunne sådan set også genkende en del af oplevelserne, men bogens opbygning overraskede mig nu en del. Dette er nemlig ikke bare en fortælling, men en bog fuld af flere fortællinger, eller noveller som nogle ville kalde dem. Det var lidt som om vi så tilbage på oplevelser Geralt havde haft, at han fortalte os små fortællinger, i steder for at vi fulgte ham mens det skete, hvis det er forståeligt? Det var hvert fald noget helt andet end jeg havde forventet, og hvis jeg skal være helt ærligt, havde jeg vidst den del, havde jeg nok ikke læst bogen. 
Dog skal det siges at jeg endte med at nyde bogen, og som sagt har interesse i en dag at læse videre på serien. 
Trods det er små fortællinger vi får, kommer vi jo til at lære Geralt ret godt at kende, og bogen her har bare gjort mig endnu mere nysgerrig på at komme endnu længere under huden på ham. 
Geralt er en brysk mand, han har altid en skarp bemærkning på tungen, og fører sig frem med stolthed. Han er ikke en nem mand at knække, og han kæmper sig frem trods en masse modstand fra menneskerne omkring ham. 
Men jeg synes også jeg fornemmede en varmere personlighed under den hårde skal, og jeg håber jeg kommer til at se mere til den i de næste par bøger. 
Det har hvert fald været en fornøjelse at følge Geralt og lære ham at kende i løbet af denne første bog. 

Sproget i bogen er ret tungt, og kan godt tage noget tid at komme igennem, men jeg vil også sige jeg kan forestille mig det passer rigtig godt til den tidsalder bogen skal forestille at foregå i, så det er et stort plus. Dog var sproget lidt tungt at komme igennem, men den interessante og medrivende handling gjorde jeg læste lidt hurtigere. 
Denne bog er den første bog jeg læser af denne forfatter, og jeg har faktisk ikke hørt om andre værker fra ham, men jeg kan lide hans skrivestil. Den er meget lige på, og har en underkant at humor som gør det nemmere at komme igennem bogen.
Samtidig er forfatteren egentlig også ret god til at få alle karaktererne vi møder i løbet af bogen til at træde godt frem, og virke som ægte personer, livlige og interessante. Jeg følte ikke på noget tidspunkt at nogle at de bipersoner vi måder undervejs trådte i baggrunden eller virkede flade, de var hver i sær med til at gøre fortællingerne interessante. 
Så trods overraskelsen over opbygningen af bogen, og den forvirring den medbragte i starten, så vil jeg sige jeg nød bogen, og kun kan anbefale læsere der er klar på en lidt anderledes fantasy bog at give den en chance. 





Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

torsdag den 7. januar 2021

Anmeldereksemplar: Det magiske manuskript #1. - Bogens bekendelser.

Bogens bekendelser. 

Titel: Det magiske manuskript #1. - Bogens bekendelser. 

Forfatter: L. Sherman. 

Forlaget: Augusta Publishing 

Udgivet: 30/10-2020.

Antal sider: 324. 

Antal stjerner 4/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren, 
så tusind tak til hende! 

Det magiske manuskript. 

Et magisk manuskript havner hos Matilde i nutidens Aarhus, hvor hun driver et lille forlag. Men det er svært at slå igennem. Alt synes gråt og trist, og hendes eneste lyspunkt er minderne om bedstevennen, Felix, som forsvandt ud af hendes liv for år tilbage. Hun har brug for et mirakel, hvis hun skal lykkes i bogverdenen, men ikke alle vil hende det godt. Felix har aldrig glemt Matilde, og han har holdt øje med hende på afstand.

I datiden skal vi på én rejse med manuskriptet og dets tilblivelse sammen med den unge tjenestepige, Ariadne og hendes elskede, Matteo. Han er arving til et hertugdømme, og det forventes, at han træder i sin fars fodspor. Matteo drømmer om at kæmpe for litteraturen og dens udbredelse, men hvordan kan han forene sine drømme med den virkelighed, som venter ham? I forelskelsens rus og eufori har han skabt et sandt mesterværk, hvis magt ingen kender. Som en tyv i natten stjæler Ariadne manuskriptet, da hun må flygte fra datidens Bøhmen.

I Matilde og Ariadnes hænder kommer bogen til live og guider dem, men med hvilke hensigter?
Vi skal lære et broderskab at kende og på en rejse fra nutiden til datiden fra Aarhus til Český Krumlov videre til Paris, London og Prag.




Den første bog i serien "Det magiske manuskript" er nu læst, og hvor må jeg sige den var interessant, og ret så medrivende! 
Den var anderledes end så meget andet romance jeg har læst, men den var anderledes på den gode måde, og jeg glæder mig ret meget til en fortsættelse på denne spændende serie! 

Da jeg begyndte på bogen gik der lige lidt før jeg fangede hvad der skete. I løbet af bogen springer vi frem og tilbage mellem nutiden og fortiden, hvilket var ret interessant. I starten kunne jeg ikke helt se forbindelsen mellem de to kvinders fortælling, men jo længere ind jeg kom, jo tydligere blev de små røde tråde som forbandt fortællingerne sammen. 
Matilde er hende vi følger i nutiden. Hun har sit eget lille forlag og driver samtidig en lille gammel boghandel. Jeg havde lidt svært ved at komme under huden på Matilde, hun virkede både usikker på sig selv, men også til tider utroligt selvsikker, og det forvirrede mig lidt. Jeg havde svært ved at regne hende ud, men det var alligevel også med til at gøre mig så meget mere nysgerrig på hende. 
Ariadne er en stædig kvinde, og hun kæmper sig frem med næb og klør. Intet skal stoppe hende. Ariadne følger vi i fortiden, og ser hvordan det her forlag bliver skabt, og hvordan det her magiske manuskript føre hende frem i verdenen. Ariadne var nok den af de her to kvinder jeg nød at følge mest, jeg var helt fanget af den her kærlighedsfortælling hun lever i. Gravid, men ugift, ulykkeligt forelsket i en mand hun aldrig kan få. Så spændende! 
Matilde har også lidt af en kærlighedsfortælling kørende i gennem denne første bog, men den irriterede mig faktisk en smule, hvilket også er grunden til den manglende stjerne. Og nu kommer jeg lige til at spoile en smule for at forklare mig. 
Igennem Matildes fortælling høre vi om Felix, en dreng hun gik i skole med, som bare forsvandt, en dag dukker han op på en bar, og staks ender de sammen trods hun var rasende på ham for at forsvinde. Men hun beder aldrig rigtigt om nogen forklaring, og han kommer ikke med nogen. De ender med det samme i seng sammen, og køre bare derudaf indtil hun får nok af at han er fraværende. Jeg synes deres fortælling blev forhastet og træls. Jeg havde nok set den var startet langsommere og mere intenst, at hun var en smule mere kostbar, og ikke bare kastede sig i armene på ham. 

Handlingen i bogen var virkelig spændende, jeg nød at se alle de her små røde tråde komme til syne, se dem forbinde Ariadne og Matildes historie, og jeg er virkelig spændt på hvordan det hele altså ender for begge parter, og hvad det her mystiske manuskript gør for Matilde i nutiden. 
Sproget er interessant, det skifter mellem det moderne sprog vi kender i dag, og et ældre sprog fra den tid Ariadne kommer fra, og jeg vil sige at forfatteren har været super god til at skille sprogene ad, så de ikke kom til at overlappe hinanden. Jeg stødte også på ord jeg ikke kendte som jeg måtte slå op, men jeg nød det, for det gav bare en speciel følelse af at man altså var i den tid som Ariadne er i, så det er et ekstra plus! 
En ting jeg rigtig godt kunne lide ved denne fortælling var at trods det her manuskript virkede magisk og fuld af magi, så var det ikke fordi fortællingen på noget tidspunkt trak over i genren fantasy, jeg kan ikke helt forklare det, men det var bare en interessant detalje. For jeg vil på ingen måder kalde dette en fantasy bog, mere en romance / realisme bog. 
Dette var min førstegangs oplevelse med L. Shermans bøger, og jeg vil bestemt sige at dette var en skøn førstegangs oplevelse, og jeg glæder mig til at læse meget mere fra denne forfatter af. 
Bogen her vil jeg helt sikkert anbefale jer læsere der elsker spænding, romance og et lille twist af magi at give en chance! 





Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

tirsdag den 5. januar 2021

Anmeldereksemplar: Fønixens hjerte #7, Del 1. - Sandhedens begyndelse.

Fønixens hjerte. 

Titel: Fønixens hjerte #7, del 1. - Sandhedens begyndelse. 

Forfatter: Christina Ramskov. 

Forlaget: Mellemgaard. 

Udgivet: 30/10-2020. 

Antal sider: 426.

Antal stjerner: 3,5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så tusind tak til dem! 

Sandhedens begyndelse. 

Sandheden er ude, flere mennesker har set magiske væsner, og denne gang kan hverken det magiske råd eller Dicverum fjerne det. 
Den magiske verden må nu tage et valg, lukke sig og gemme sig for mennesker eller komme frem i lyset. 
Men efter krigen i dragernes verden og en ny krig lige om hjørnet er det ikke nemt at tage et valg, som vil forandre livet for alle magiske væsner for evigt. 
Marias liv er vendt på hovedet igen. 
Især nu, hvor hun ikke kun skal fortælle sin familie og venner sandheden om, at hun er med barn, men også når flere og flere sandheder kommer frem, som Maria skal vælge, om hun skal handle på eller ej. 
Og hvilke konsekvenser kan det have for hendes barn, hvis hun ikke gør det? Et barn, som allerede har en fortid, før dets liv overhovedet er begyndt.          



Så har jeg endelig fået læst endnu en fortsættelse på den spændende serie - Fønixens hjerte. - og den var lige så spændende som håbet på, og sikke en slutning?! Jeg venter hvert fald spændt på del 2 af denne syvende bog!
Desværre var der nogle ting ved denne fortsættelse som denne gang kom til at trække en del ned i mine stjerner. Men dette ændre ikke på at jeg glæder mig til en fortsættelse. 

Da jeg begyndte på bogen her, fald jeg med det samme tilbage i dette spændende univers som Christina har skabt, og hvor nød jeg endnu engang at få lov til at følge Maria og hendes tætte venner, samt et par andre interessante karakterer! 
Maria er nu gravid, og hvordan bekæmper man en krig, redder verdenen og ændre den samtidig med man skal beskytte sit endnu ufødte barn? Ja det et godt spørgsmål. Men jeg vil sige at Maria klarer den da ret godt i denne del, og jeg er spændt på hvordan hun fortsat kommer til at klare den! 
Jeg nyder virkelig fortsat at følge Maria, hun udvikler sig og bliver mere og mere moden, samtidig med hun stadig er ung og dumdristig. Hun er uperfekt, men menneskelig og varm. 
Krigen raser stadig, og dæmonerne har overtaget dragernes land. Og trods Hekala er fanget, er hendes planer stadig i gang.
Der sker en del ting igennem denne fortsættelse, men jeg vil faktisk sige det virkede ikke voldsomt, og som altid får vi små pauser hvor vi er på skolen og følger Maria og hendes venner i den normale hverdag og deres skoleliv, hvilket jeg nyder meget. Hvis ikke der var de pauser, tror jeg det ville være blevet overvældene. 
Handlingen er fortsat spændende, og jeg er spændt på hvordan det hele vil ende, og hvordan menneskerne kommer til at håndtere den her viden om at den magiske verden findes. Men også hvordan den magiske verden kommer til at håndtere at menneskerne kender til dem. 

Sproget i denne fortsættelse må jeg dog desværre indrømme jeg var ret skuffet over. Det var let, men der var alt for mange taste og stavefejl, som gjorde læsningen lidt træls. 
Taste og stavefejl er normale, men ikke i den her mængde, og det gjorde at jeg desværre frygter den måske er blevet forhastet igennem ved korrekturlæsningen, og ikke givet den opmærksomhed den har brug for når vi også tænker på forfatteren er ordblind. Og jeg har ellers været meget imponeret over hendes tidligere bøger, og glæder mig til forhåbentligt endnu flere bøger fra hende.
Men jeg oplevede også til tider følelsen af manglende ord. Jeg viser lige et eksempel på hvad jeg mener. - Karl siger på et tidspunkt til Swifter "Var bange for du havde kidnappet hende" og der fornemmede jeg et manglende "jeg" i starten af sætningen, så det var blevet "Jeg var bange for du havde kidnappet hende" Og det var faktisk et ord jeg oplevede manglede mange gange i dialoger mellem de forskellige karakterer i bogen, og det ødelagde desværre også lidt af læseoplevelsen. 
Og den sidste ting der var med til at trække ned i stjerner, var det voldsomme skift i synsvinkler. 
Vi følger som altid en masse forskellige karakterer, hvilket jeg har det fint med. Men det skiftede drastisk og forvirrende mellem dem. Det ene øjeblik kunne vi følge Maria, og så skiftede det midt i det hele til Drago eller Susanne. Og det samme skete med mange af karaktererne igennem hele bogen, og det gjorde det desværre forvirrende og træls.. 
Men ser vi lidt bort fra de tre ting, vil jeg dog alligevel sige at dette var en spændende fortsættelse, og jeg er meget spændt på endnu en fortsættelse! Selv om jeg nu stadig holder fast i min tidligere mening om jeg nu godt snart kunne se en passende slutning på serien, i frygt for det måske bliver for meget cirklen rundt og langtrukkent. 





Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

søndag den 3. januar 2021

Anmeldereksemplar: Rosemary Lane #3. - Ribstyvene.

Rosemary Lane. 

Titel: Rosemary Lane #3. - Ribstyvene. 

Original titel: Rosemary Lane #3. - Snowdrops on Rosemary Lane. 

Forfatter: Ellen Barry. 

Udgivet på dansk ved: Palatium Books. 

Udgivet på dansk den: 28/10-2020.

Antal sider: 336.

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så tusind tak til dem! 

Ribstyvene.

Lucy drømmer om en Bed & Breakfast ude på landet og overtaler mand og børn til at skifte storbyen ud med det charmerende Rosemary Cottage. Hun elsker det lokale liv, hvor alle kender alle og kerer sig om hinanden. Hun trives med smalltalk med gæsterne, og børnene blomstrer op på landet, hvor de har meget større frihed. Men da Lucy uventet bliver alene, bliver det svært at bevare entusiasmen for alt det nye. Pludselig er det ikke så spændende at være selvstændig og alene med to børn langt fra familien. Hvordan kommer man på benene igen, når sorgen er ved at gøre det af med en?

En af landsbyens særlinge, Kenny, er ved at blive dement. Han har altid været speciel, men begynder nu at komme galt af sted og genere naboer og have svært ved at klare sig selv. Den selvindsigt har han dog langtfra, så da sønnen James kommer på banen for at prøve at hjælpe, bliver det med mange eder og forbandelser fra Kenny, der er vranten som Kaptajn Haddock. James og Lucy er barndomsvenner og gik sammen på rov i Rosemary Cottages frugtbuske som børn. Endnu en gang finder de sammen om at overkomme livets udfordringer, men de er jo bare venner. Eller?




Ribstyvene var en bog jeg var meget spændt på at gå i gang med, da handlingen godt kunne virke til at række mere ud til den lidt ældre læser, men bogen faldt i god smag, og jeg nød virkelig at følge Lucy og James i Ribstyvene. 
Jeg fandt jo ud af efter at have læst bogen, at det faktisk er tredje bog i serien, men at det heldigvis er en serie man kan læse uafhængigt af hinanden, men skal helt sikkert have læst de andre to en dag! 

Da jeg begyndte på bogen her, var jeg lidt spændt på hvad jeg ville gå ind til. Jeg blev dog ret hurtigt fanget af handlingen, og kunne faktisk ikke stoppe før jeg var helt færdig med bogen. 
Vi følger både Lucy og James i løbet af denne her bog, dog føler vi mest Lucy og det var jeg lidt skuffet over. James får ikke særligt mange kapitler, og det var jeg ret ked af, for han virkede som en spændende og behagelig person, og jeg ville have elsket at lære ham endnu bedre at kende. Han virkede meget opmærksom på sine medmennesker, og som en person med et stort hjerte. Men han virkede også til at have en dyb baggrund, som jeg virkelig havde ønsket var lagt lidt mere fokus på, for det tror jeg ville have givet bogen den sidste stjerne. 
Lucy er en fantastisk og stærk kvinde. Hun er modig og stædig og ved hvad hun vil, der skal ikke meget til at få hende ned. Jeg elskede hvor overskudsagtig hun virkede i starten. At hun sådan bare lige åbnede sin B&B med sin mand og børn, og samtidig begyndte at lave blomsterdekorationer ved siden af, og stadig have tid til sin familie og sig selv. Jeg var meget imponeret. 
Lucy mister jo sin mand i løbet af bogen, det ingen hemmelighed ud fra bagsideteksten. Jeg følte virkelig med hende, hele hendes verden blev vendt på hovedet, og hun begyndte at tvivle på sig selv. Men hun kæmpede videre samtidig med hun sørgede. 
Og det er så en ting jeg faktisk nød lidt ved bogen, (altså ikke at hun sørgede) hun tog sig tid til at sørge over tabet af sin mand, hun kom ikke straks på benene og var ude på markedet igen for at finde en ny mand. Romance var ikke det store tema i denne bog, det var mere det at sørge over tabet af sin elskede, at komme på benene igen og få en ny hverdag til at køre og komme videre i livet på en rolig måde.
I løbet af bogen er Lucys mor også en del inde i billedet, og hold nu helt fast en træls kvinde. Ingen sans for timing, og verdens mester i at give sin datter dårlig samvittighed. Hendes mor var meget efter hende med at hun burde sælge huset, for hun kunne jo ikke klare B&B stedet selv osv osv, hun var virkelig en frygtelig kvinde, overhovedet ikke støttende omkring sin datter og hendes valg. Jeg kunne slet ikke fordrage hende... 

Sproget i bogen er dejligt let, og jeg følte nærmest teksten læste sig selv så hurtigt som jeg kom igennem bogen. 
Ellen er super god til at bruge massere at detaljer til at beskrive sine omgivelser, karakternes handlinger og udseende, og jeg havde let ved bare at nyde hvad der skete, uden at bruge for meget tid på at tænke over hvad der skete. 
Samtidig er Ellen også super god til at få sine hovedpersoner og bipersoner til at træde frem og virke ægte. Der var mange jeg nød at høre om, bl.a Della fra boghandleren, og Rikke, den danske pige der var alle vegne og havde massere af jobs. Og moren var også med til at gøre noget for fortællingen trods jeg ikke kunne fordrage hende. James far var også en fantastisk mand, meget åben og ret så frembrusende. Lidt overvældende til tider, men ret så fantastisk. Der var generelt bare mange spændende og varme personer med i bogen som jeg nød at møde. 
Denne bog fremvises som en julebog, men jeg følte ikke rigtigt julestemningen, for igennem bogen springer vi igennem nogle år, vi får sommer, efterår, forår og vinter, altså lidt af alle årstiderne. Når jeg tænker julebøger, er det bøger der egentlig kun foregår i juleperioden/vinterperioden, altså vil jeg ikke helt kalde denne en julebog. 
Men alt i alt vil jeg dog kalde dette en varm, hyggelig og sørgelig bog, som kun kan anbefales at give en chance. 





Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

fredag den 1. januar 2021

Tbr Januar. - 2021.

 Tbr for Januar 2021. 

Så er vi gået ind i et nyt år, sikke tiden er fløjet i 2020.. 
2020 har været år med meget kaos, meget stress og meget bøvl med Corona, men 2020 var også et ret godt læseår for mig, for trods alt den kaos, fik jeg alligevel læst 120 bøger, plus lidt, og det jeg ret tilfreds med.
Men den nye måned og det nye år betyder jo også det er tid til en ny Tbr! 
Min Tbr har jeg valgt at gøre kort med 5 bøger denne gang, og om jeg når at komme igennem den ved jeg faktisk ikke. 
For den 4 Januar begynder jeg nemlig på HF-Intro, hvilket betyder mere skolegang, højst sandsynligt flere lektier, og mindre tid til fritidslæsning, men jeg vil gøre mit bedste for stadig at få læst en masse! 
Jeg er ret nervøs for det nye skoleår, specielt fordi det et nyt sted og vi skal starte ud med fjernundervisning, som jeg bestemt ikke har det godt med. 
Men jeg klare den! 

Men skal vi ikke komme i gang med min tbr liste? 



  1. Kongestenen #4, Prins af Okenos. Skrevet af Hanne Lykke Rix. - Et anmeldereksemplar. - Jeg gik og fik genlyttet til de første 3 bøger i denne serie i løbet af November-December, og er nu klar til at læse videre på denne spændende serie! 
  2. Kongestenen #5, Dronning Noras børn. Skrevet af Hanne Lykke Rix. - Et anmeldereksemplar. - Jeg tænker at jeg vil læse videre med det samme når jeg er færdig med den fjerde bog! 
  3. Angel #2, Forrådt. Skrevet af L.A. Weatherly. - Jeg simpelhent elsker denne serie, og har lige genlæst første bog i serien, og tænker helt sikkert at jeg skal have genlæst resten af serien når jeg er færdig med de to andre bøger i Kongestenen serien! 
  4. Angel #3, Frihed. Skrevet af L.A. Weatherly. - Ja som sagt skal den også genlæses! Jeg håber bare de sidste to her også er lige så gode som jeg husker dem! 
  5. Dag 0, Mørkehav #1. Skrevet af Annemette Gravgaard Larsen. - En overraskelses bog fra forlaget. - Det lyder som en virkelig spændende bog, så den skal da også endelig læses! Har nu også hørt lidt godt om den, så er spændt! 
Som sagt en kort liste, men alligevel okay tykke bøger jeg har valgt. 
Dog tror jeg at jeg når at få læst hvert fald den ene af bøgerne inden ferien slutter helt for mig! 
Skal i læse nogle bestemte bøger her i Januar måned? 
Smid endelig en kommentar med jeres tbr for Januar. :-) 




Tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne! 

Straarup & Co: https://straarupogco.dk/
Hanne Lykke Rix: Hendes fb side.