onsdag den 24. juni 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Mørkt Paradis #2. - Utæmmet.

Mørkt paradis. 

Titel: Mørkt Paradis #2. - Utæmmet.

Originalt sprog: Svensk. 

Forfatter: Maria Hernius. 

Udgivet på dansk ved: HiReader. 

Udgivet på dansk den: 19/03-2026. 

Antal sider: 384. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Utæmmet. 

Jaget. Vilde. Undertrykte.

Efter udfordrende prøvelser og voldsomme kampe har Ild og Måneklanen opnået det umulige. Men fjenden er konstant på jagt. Væsnernes aktivitet stiger, og selv den dybeste vildmark er ikke længere et sted at gemme sig.

I håb om at finde hjælp til at befri andre mennesker fra væsnernes gårde - og få svar på, hvor hun kommer fra - begiver Ild og hendes venner sig gennem det forfaldne Europa. Sammen skal de krydse et landskab af ruiner og forræderisk smuk, men dødbringende natur.

Er søgen efter svar de ofre værd, som det mørke paradis kræver? Og hvem er egentlig den virkelige fjende i en verden, hvor alle gør alt for at overleve?




"Utæmmet", er fortsættelsen til "Mørkt Paradis" som tog mig med storm og var umulig at lægge fra sig når man først kom i gang. 
Jeg må sige at efter den vilde start på serien havde jeg utroligt høje forventninger til denne fortsættelse, som jeg må sige jeg også måtte begynde på ligeså snart jeg havde læst den første færdig. 
Nu er jeg så færdig med den, og kan fortælle den levede op til alle forventningerne, hvis ikke mere. Det var bestemt en medrivende fortsættelse, og nu må jeg vente tålmodigt på den tredje udkommer på dansk, forhåbentligt skal vi ikke vente alt for længe på den! 

Som sagt begyndte jeg på denne to'er lige da jeg havde afsluttet første bog, så alle detaljerne sad friskt i hukommelsen da jeg begyndte på den. 
Ild, som tidligere var M24 formåede sammen med Falk og måneklanen at befrie nogle af sine kære fra forskningsfarmen i slutningen af første bog, og her fandt Ild M03, en hun ellers troede hun havde mistet mange år tidligere. 
Men ikke nok med det så har de fundet et redskab som viser dem hvor der er flere farme og muligvis et sted hvor der slet ikke lever væsner, hvor menneskerne kan leve i det frie. 
I håb om at finde et sted hvor de kan leve i det fri begiver Ild og hendes venner sig gennem Europa, som bestemt ikke bliver en fredelig rejse. 

Første bog var meget worldbuilding, men denne fortsættelse fokuser lidt mere på selve handlingen og væsnerne selvom vi stadig får små informationer her og der som giver et bedre billede af den verden Ild lever i. 
Med Ild og hendes venner kommer vi væk fra måneklanen og oplever lidt mere af omverdenen, men det ikke uden farer. Vi oplever en stigning i væsner som jagter dem i håb om at få fat i det som de stjal fra forskningsfarmen, men med det i mente er væsnerne stadig et ret stort mysterium. Som håbet får vi lidt flere svar på hvem væsnerne er, og hvad de vil, men samtidig er der også dukket flere spørgsmål op, for vi ved stadig ikke hvor de stammer fra, men som læser er jeg begyndt at få en lille ide om det, men det må jeg vente spændt på at lære mere om i tredje bog. 
Udover væsnerne, så møder vi faktisk også en anden klan, men den vil jeg ikke spoile for meget af. Men jeg kan fortælle de meget anderledes end måne og vindklanen er. Jeg var ikke altid lige stor fan af dem, men de var interessante på deres egen måde. 

I denne fortsættelse er det stadig Ild/M24's synsvinkel vi følger, og vi oplever hende udvikle sig en del i løbet af den her bog. Alt den traume hun har gennemgået på mælkefarmen med voldtægten og frihedsberøvelsen berør hende stadig meget, men hun er så småt ved at lade nogle af sårene hele, og begynder bl.a. også at vise en smule mere interesse for kærlighed, specielt Hav vækker hendes nysgerrighed. Dog opstår der sig også lidt af et trekantsdrama, da hun begynder at se M03 som andet end den lille dreng hun voksede op med i Opfostringen, og det skaber lidt indre kaos for Ild. 
Men det var interessant at se andre sider end bare kampen mod væsnerne og flugten fra dem, og det giver fortællingen et godt flow at der så småt bliver blandet lidt almindeligt som kærlighed og venskaber ind i handlingen. Der var lidt i første bog, men det udvikler sig meget mere i denne fortsættelse, og jeg er spændt på hvilken retning Ilds kærlighedsliv vil udvikle sig i den næste bog!


Jeg vil sige at alt i alt er den her fortsættelse velskrevet og ligesom sin etter næsten ikke til at slippe når man kommer i gang, og med den cliffhanger som bog 2 sluttede med, så har jeg utroligt høje forventninger til den tredje bog! 













Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

søndag den 21. juni 2026

Anmeldelse: Alfabetserien #2. - B, Se dig om ved alle døre.

Alfabetserien B.

Titel: Alfabetserien #2. - B, Se dig om ved alle døre.

Forfatter: Lars Thomassen 

Forlaget: Falco.

Udgivet den: 05/06-2023

Antal sider: 360. 

Antal stjerner: 5/5. 


B - Se dig om ved alle døre. 

Da en kvinde på sin morgentur finder en torso på Assistenskirkegården i Odense, kastes Rejseholdets Efterforskningsteam ud i en gruopvækkende sag. Med en morder på fri fod er kriminalkommissær Iben Brahms og hendes nærmeste kollega og ven, Asger Hartvig, tvunget til at gå på jagt efter en dødbringende gerningsmand med en farlig besættelse af nordisk mytologi.

Asger, der plages af både ludomani og spirende PTSD, kæmper indædt med sine indre dæmoner, mens han forsøger at hjælpe Iben med at løse den bestialske sag.
De to efterforskere kastes ud i en livsfarlig kamp mod en modstander, der er villig til at dræbe igen for at nå sit endelige mål.


Jeg læste i efteråret 25 den første bog i "Alfabetserien", efter jeg havde deltaget i et event med forfatteren. Jeg var solgt efter første bog, og vidste bare dette var en serie jeg måtte læse videre på! Hold nu helt ferie den var fantastisk medrivende.

Derfor havde jeg også høje forventninger til denne fortsættelse, og jeg kan fortælle den levede op til dem alle! 

 

Rejseholdet er samlet, men Asger kæmper stadig med sine dæmoner. Dog går der ikke lang tid før en ny sag dukker op. I Odense er en morder på fri fod. Her må holdet på jagt efter en morder som er farligt besat af nordisk mytologi. 

Det er ikke de længste bøger, men alligevel sker der en masse når man følger Asger og Iben som de skal opklare de her mystiske og farlige sager. Dog formår forfatteren at bygge bøgerne op på en måde hvor man aldrig føler det bliver for meget eller urealistisk selvom det ikke er mange sider handlingen foregår over. I Denne fortsættelse følger vi både Asger og Iben, men faktisk primært Iben. Vi kommer tættere på Iben og ser andre sider af hende end i den første bog og jeg må sige det faktisk er ligefor hun er min favorit at følge, selvom Asger da også stadig trækker i min opmærksomhed. 

 

Ligesom med første bog så får vi fortid og nutid. Denne gang er fortiden dog lidt anderledes, for vi ser ikke offerets synsvinkel denne gang som vi gjorde i første bog. Her følger vi en helt anden, og jeg må sige det byggede op til der lå mere bag det end først regnet med. Med den her vinkel troede jeg virkelig jeg vidste hvem morderen var fra start af, men der snød forfatteren mig virkelig, og jeg elskede alt ved det. 

Med det kom der plot twists jeg ikke havde set komme, og morderen var en helt anden end jeg havde regnet med, og det gjorde også jeg var så meget mere fanget da det blev afsløret. 

Samtidig følger vi jo også stadig Iben og Asgers privatliv. Asger som kæmper med at få styr på sit liv og sin økonomi, og Iben som føler sig forfulgt i sit eget hjem, og her har slutningen på denne bog gjort mig endnu mere fanget. For sikke en cliffhanger! jeg skal helt bestemt snart læse videre, og finde ud af hvad der sker nu! Men mere kan jeg ikke sige uden at spoile for meget. 

 

Det her er dog en serie jeg helt bestemt kan anbefale! Specielt hvis du er til krimi som ikke er alt for langtrukken, men stadig har masser plot twist og drama med sig! 

 

onsdag den 17. juni 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Mørkt paradis #1. - Kun den stærkeste overlever

Mørkt paradis. 

Titel: Mørkt Paradis #1.  - Kun den stærkeste overlever.

Originalt sprog: Svensk.

Forfatter: Maria Hernius. 

Udgivet på dansk ved: HiReader. 

Udgivet på dansk den: 31/10-2024

Antal sider: 408.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Kun den stærkeste overlever.

Indespærret. Dehumaniseret. Dødsdømt. 

Den menneskelige verden, som vi kender den, er kollapset. En ny, ukendt art har indtaget Europa, og resten af ​​menneskeheden holdes fanget i forskellige gårde. 

På gården kendt som Opfostringen vokser M24 op under brutale og forfærdelige forhold. Hun ved ikke, hvem hun er, eller hvor hun kommer fra, men flygtige erindringer minder hende om, at hun engang levede i frihed. Nu er hun forvist til et liv, hvor overlevelse er det eneste mål. Bliver man først fragtet væk fra gården, er man død. 

Da tiden løber ud, må M24 træffe et valg. Ønsker hun at acceptere sin skæbne og dom, eller vil hun gøre et sidste desperat forsøg på at genfinde friheden udenfor? Hvor langt er hun parat til at gå for sin og andres frihed? Og hvad er der egentlig tilbage af menneskeheden uden for fjendens gårde? Én ting er sikkert i det mørke paradis: Kun den stærkeste overlever.




Jeg hørte en del om "Mørkt Paradis", da den første bog i serien udkom tilbage i 2024, men var ikke helt solgt på ideen om de her mystiske ubehagelige væsner og den verden som M24 levede i, så jeg glemte egentlig ret hurtigt bogen trods den fik en masse gode anmeldelser.
Da bog 2 så udkom her for ikke så lang tid siden blev jeg faktisk nysgerrig, jeg læste nogle flere af anmeldelserne og læste bagsideteksten igen, og vurderede den fortjente måske alligevel en chance.
Hold da helt op hvor er jeg glad for det nu! For sikke en vild start på serien, som bygger en masse spørgsmål op, som jeg håber vi får flere svar på i næste bog, som jeg heldigvis har liggende klar til at blive læst! 

Da jeg begyndte på bogen var jeg lidt skeptisk, for det ikke altid den her form for dystopiske bøger fanger min interesse, men jeg blev faktisk utroligt hurtigt fanget. 
M24 er en interessant karakter. Da vi møder hende i starten er hun en ung pige som lever i Opfostringen, hvor børn vokser op uden voksenkontakt og brutale levevilkår. 
Her er det nemlig Væsnerne som styrer den daglige gang, hvor børnene hver morgen bliver vurderet og muligvis udvalgt til noget de ikke ved hvad er. 
M24 er en omsorgsfuld og reflekterende pige, hun har sine to nærmeste i Opfostringen som hun vil gøre alt for at beskytte, også selvom hun realt ved hun ingen chance har overfor væsnerne. 
Jeg var meget fascineret af hendes udvikling, og vil sige forfatteren virkelig har fået skabt en interessant rejse for M24. Den virker realistisk når man tænker på alt det M24 kommer ud for i sin tid i Opfostringen og de steder hun oplever. Jeg oplevede hvert fald at jeg følte hendes vej gav mening og fangede mig som læser. 
Så der væsnerne. Sikke nogle ubehagelige og klamme væsner der bliver beskrevet. Jeg vil ikke afsløre for meget, men jeg vil sige denne første bog har virkelig lagt op til mange spørgsmål.
Hvem er de? Hvor kommer de fra? Hvad vil de? Hvorfor holder de menneskerne fanget i lejre? 

Den første bog er meget worldbuilding og karakterudvikling, men den er samtidig også spækket med en masse handling og drama. 
Det tydeligt at mærke der er meget forklaring og fokus på væsnerne og M24, samtidig med der sker en masse. Her vil jeg dog sige forfatteren formår at skabe en fyldende fortælling, hvor vi med M24 lærer en masse om væsnerne, uden vi får alle svarene på en gang, og dermed bliver holdt fanget af fortællingen. 
Uden at afsløre for meget kommer M24 nemlig videre fra Opfostringen, til en anden lejer, hvor hun må tage beslutningen om hun vil leve i det miljø mere, eller om hun skal tage chancen og prøve at flygte. 
Det er nemlig utroligt brutalt hvad de væsner udsætter børnene og ikke mindst alle menneskerne for. Der er også en triggerwarning i starten af bogen, som advarer om grov vold, voldtægt og mere, så jeg var heldigvis forberedt på det ikke var den blideste fortælling, uden den selvfølgelig afslørede alt hvad der ville ske. 
Så jeg vil helt klart anbefale at tænke sig om før man begynder på bogen, og nok ikke ligefrem anbefale den til børn eller unge. Med det i mente, så det en utroligt velskrevet bog, som har en spændende handling, et fyldigt karaktergalleri som man ikke kan undgå at blive fanget af, og et univers som er medrivende. Så står i og mangler en god bog her til sommer, og i ikke allerede har læst denne her, så kan jeg klart anbefale jer at give den en chance! 









Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

onsdag den 10. juni 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Sang #1. - Sang.

Sang. 

Titel: Sang #1. - Sang. 

Forfatter: Elina Pitkäkangas. 

Udgivet på dansk ved: Straarup & Co. 

Udgivet på dansk den: 20/03-2025

Antal sider: 536

Antal stjerner: 4/5.

Bogener modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Sang. 

Så længe Qiu flyver i bjergpasset,
har jeg en mulighed for stadig at
mærke antydningen af et hjem.

Sekstenårige Kong Dawei lever i en fattig bjerg-landsby i Namla-provinsen og betaler sin borger-gæld ved at smugle illegale varer i nattens mulm og mørke. For det menneske, der ikke betaler sin borgergæld, bliver statens ejendom og ender i arbejdslejren Naraka. En dag går det galt, og sammen med sin storebror, Ren, havner Dawei i Sang-provinsen, som regeres af Den Hvide Tigers klans grusomme herskerinde. Her ændrer livet sig drastisk for de to drenge.





"Sang", er en bog jeg var ret spændt på at læse. Den lød spændende, men også som noget lidt andet end hvad jeg plejer at læse. Samtidig kunne jeg se efter den udkom, at den begyndte at få en del gode anmeldelser, dog vidste jeg stadig ikke helt om den ville fange mig 100%. 
Nu har jeg dog læst den, og jeg må sige jeg er glad for jeg gav den en chance, også selv om den ikke fangede 100% på alle måder. 
Men det var nu alligevel en interessant læseoplevelse! Og bestemt en serie jeg kunne finde på at læse videre på, hvis jeg er så heldig at den næste bog udkommer på dansk, for den sluttede alligevel med lidt af en cliffhanger. 

Kong Dawei lever i en fattig bjergby, hvor han tjener og betaler sin borgergæld ved at smule illegale varer om natten.
For betaler han ikke sin gæld ud inden han bliver 18, så bliver han statens ejendom og skal i arbejdslejeren Naraka. En dag går det dog galt, og sammen med sin bror Ren havner de i klørerne på Den Hvide Tigers Klans herskerinde. En grusom kvinde.
Dawei ender som hendes ejendom, en soldat i hendes hær, hvor han dagligt kæmper med sin samvittighed og ønske om at finde sin bror igen. 
Jeg kunne som sådan godt lide handlingen og konceptet, men jeg oplevede også bare der ofte var sektioner af bogen hvor der bare ikke rigtigt skete noget, hvor jeg følte der var en del sider uden handling, men bare en masse fylde. Det tabte nogle gange min interesse, og er derfor grunden til jeg ikke kunne give den sidste stjerne.
Men ser vi bort fra det, og kigger på den del af bogen og handlingen hvor jeg følte der skete noget, så var jeg virkelig fanget. Generelt de sidste 200 sider var dem som fangede mig mest. Her skete en masse for Dawei som gjorde jeg fik svært ved at slippe bogen, og bare gerne ville have mere.

Dawei er en interessant dreng. Da vi møder ham har han indgået et tavshedsløfte. Han taler ikke, og kommunikerer kun gennem tegnesprog. Det er den han er, men efter han bliver taget af herskerinden, må han gå imod alt hvad han tror på, og tale igen. Uden at spoile for meget kan jeg fortælle det virkelig ændre ham, og han gennemgår en stor karakterudvikling fra vi først møder ham, til vi slipper ham i slutningen af bogen. 
Det var en fornøjelse at følge ham, og jeg håber da vi får lov at følge ham lidt igen i næste bog. 
Og så der Ren, Daweis bror. Han er også en interessant en, og en som til tider irriterede mig. Han er ikke meget med, men fylder alligevel en stor del af bogen. Ham håber jeg virkelig også vi møder i næste bog. 

Det var en spændende bog med mange elementer, såsom asiatisk historie, et presset folkefærd og queer elementer, så en masse man kan relater til og se virkelighedsnære elementer selvom det en fantasy bog. 
Selvom den ikke altid fangede min interesse, så vil jeg dog alligevel anbefale den, for den havde utroligt mange gode ting ved sig, og udviklede sig til en bog jeg næsten ikke kunne slippe til sidst. Så giv den endelig en chance! 






Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

søndag den 31. maj 2026

Anmeldereksemplar/reklame - Cerulean Cronicles #2. - Tilbage til eventyrhuset

Cerulean Conicles 

Titel: Cerulean Cronicles #2. - Tilbage til eventyrhuset.

Forfatter: T. J. Klune. 

Udgivet på dansk ved: Memoris forlag. 

Udgivet på dansk den: 22/04-2025.

Antal sider: 462.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Tilbage til eventyrhuset. 

Arthur Parnassus er forstander på et særligt børnehjem på en fjern ø. Sammen med sin store kærlighed, den tidligere sagsbehandler Linus Baker, arbejder han hver dag hårdt for at give hjemmets seks magiske børn den kærlighed, han selv manglede som barn. Men spøgelser fra Arthurs mørke fortid truer med at vælte hans verden, og snart må han kæmpe for sin families fremtid. 

Oven i det flytter et barn ind, som med stolthed i stemmen omtaler sig selv som netop et monster. Arthur står ved en skillevej. Enten vil han og hans familie komme styrket ud på den anden side, eller også vil alt gå op i ild og røg.





Jeg husker første gang jeg læste en bog af T. J. Klune, det var nemlig "Eventyrhuset", en fantastisk fortælling om Linus Baker, som arbejdede for staten, og egentlig ikke havde noget spændende at se frem til i livet, ikke før han skulle ud på den fjerne ø, hvor Arthur Parnassus tog sig af seks fantastiske og magiske børn. 
Jeg elskede alt ved den bog og nød hver en side, og nu har jeg endelig været tilbage i universet og genbesøgt øen. Sikke et fantastisk genbesøg med det univers. Jeg havde høje forventninger til "Tilbage til Eventyrhuset" og den levede op til dem alle! 

Da jeg begyndte på bogen var jeg virkelig spændt. For denne gang skifter vi Linus ud med Arthur. En karakter jeg virkelig havde håbet man fik lov at følge på et tidspunkt. 
Arthur er forstander på børnehjemmet, men han har også en mørk fortid som presser på. En fortid som bureaukratiet bruger imod ham for at kunne fjerne børnene. 
Første halvdel af bogen er lidt langtrukken og der sker ikke så meget. Vi bliver møder børnene, Linus og Arthur igen, men bliver også langsomt sat ind i sagen imod Arthur og hans fortid som spænder ben. Samtidig kommer et nyt barn også til, et barn som bureaukratiet ikke har sagt god for. 
Der bliver altså sendt en ny sagsbehandler ud til øen for at vurdere om Arthur er egnet som forstander og værge. 
Det sådan set også det primære emne i bogen, hvor vi ellers bare oplever en masse af hvordan børnene lever på øen og det store press der er fra bureaukratiet. 
Genrelt var det også fantastisk med et gensyn og se hvordan de magiske børn klarede sig og deres trivsel. Det var vidunderligt at se dem trives i Arthur og Linus selvskab og se hvor meget de udvikler sig som de bliver ældre. 

Men selvom sagsbehandleren kommer for at vurdere Arthur og hans evner som forstander, så er det også hurtigt tydeligt at de kommer med et andet formål, og det er nemlig at få fat i et at børnene, nemlig Lucifer, antikrist. En sød dreng på 7 år som bare gerne vil elskes og accepteres. Men Bureaukratiet har andre planer med ham, som de først kan få udført hvis de får Arthur af vejen. 
Vi følger kun Arthurs synsvinkel, så vi kommer virkelig tæt på ham og lærer ham endnu bedre at kende, og man kan virkelig mærke han er den perfekte far for de her børn, for selvom han bliver presset af de bruger hans fortid imod ham, så gør han virkelig alt hvad han kan for at beskytte de her børn, og det så smukt. 
Jeg kom virkelig til at holde af ham. 

Selvom Eventyrhuset sluttede smukt i første bog og man måske ikke behøvede den her fortsættelse, så var den alligevel fantastisk underholdende, smuk og medrivende. Det var vidunderligt med et gensyn og se vores karakterer udvikle sig endnu dybere. Virkelig en velskrevet bog, og en serie jeg kun varmt kan anbefale! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

onsdag den 27. maj 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Clairmont College #2. - Dronningen af Campus.

Clairmont College 

Titel: Clairmont College #2. - Dronningen af Campus. 

Forfatter: L. Sherman, 

Forlaget: Falco. 

Udgivet: 11/02-2025. 

Antal sider: 359. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Dronningen af Campus. 

Valentina DiMaggio var Clairmonts ubestridte dronning, indtil hun blev smidt ud af det søsterskab, hun var formand for. 

Som om det ikke var nok, opdager hun, at hun er gravid. Hendes barndomsven Asher kunne ikke finde på at svigte det barn, der måske er hans. Kan han og Valentina lægge fortiden bag sig og indse, at kærligheden venter på den anden side?





Jeg var virkelig fan af forfatterens første bog i serien her "Kongen af Campus", og her møder vi bl.a. også vores hovedeperson af i denne bog. 
Så jeg var virkelig spændt på at begynde på denne selvstændige fortsættelse, for selvom den er en del af en serie, giver den os nok fra første bog til at kunne forstå handlingen i denne anden bog. Dog vil jeg da helt klart anbefale at starte med den første bog og få den fulde og fantastiske oplevelse af serien her! 

Valentina DiMaggio er en kvinde vi møder i den første bog, men også en kvinde som satte gang i min nysgerrighed. Da vi møder hende ser man hende meget som en snobbet pige, som har alt hvad hun kunne ønske sig, dog ændre det syn sig en del tættere på slutningen i første bog, der kan man godt begynde at fornemme der er mere til den facade hun sætter op. 
Så jeg var spændt på at møde hende og komme tættere på hende i denne fortælling.
Faktisk kom jeg til at synes så godt om Valentina, at denne to'er i serien er min favorit af de to bøger jeg har læst indtil videre! 
Valentina har nemlig en meget dybere personlighed bag den snobbede facade vi ser i første bog. Hun er sårbar og faktisk utroligt omsorgsfuld over for dem hun har sig kær. 
Valentina kæmper med sin ordblindhed, og det har hun gjort siden hun var helt lille. Desværre har hun ikke kunne få den rette hjælp i familien, da det hele der handler om facade og at alt skal se perfekt og godt udefra. Der må absolut ikke være nogle sprækker i facaden, derfor er det også en stor skændsel at hun pludselig er gravid, og ikke med den mand som familien havde udset til hende. 

Valentina skal altså lære at stå på egne ben, og finde ud af om hun kan åbne sit hjerte for Asher, hendes barndomsven og faren til hendes kommende barn. 
Jeg kunne virkelig godt lide Asher, han har virkelig et hjerte af guld, og kæmper hårdt og længe for at få Valentina til at acceptere ham. 
Gennem bogen skifter vi mellem nutiden og fortiden, hvor vi ser hvordan Asher hjælper Valentina utroligt meget gennem de yngre år. Her får vi også en dybere forståelse for deres fortid, og hvorfor det er så svært for dem. 
Jeg nød den del af fortællingen, for det gav virkelig hele bogen en dybere mening, som jeg virkelig nød. Jeg endte virkelig med at forelske mig i de her to, og håbede på det bedste for dem, selv i deres mørkeste perioder, 

Jeg vil altså sige at forfatteren har klaret den fantastisk med denne fortsættelse, og jeg kan næsten ikke vente med at læse den tredje bog i serien! 
Har i endnu ikke læst den første, eller denne her, så kan jeg kun anbefale den. Specielt hvis du er til spice og hed romance! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 




 

søndag den 24. maj 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Powerless #2. - Reckless.

Powerless. 

Titel: Powerless #2. - Reckless. 

Forfatter: Lauren Roberts. 

Udgivet på dansk ved: Politikens Forlag.

Udgivet på dansk den: 30/01-2025.

Antal sider: 408. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Reckless.

I Reckless står Paedyn Gray over for endnu farligere udfordringer i Ilyas brutale magtspil. 
Da hendes hemmelighed bliver afsløret, er alt på spil – ikke bare hendes liv, men også hendes hjerte. Kan hun overleve forræderi fra både gamle og nye fjender, eller vil hendes nye alliance med prins Kai Azer være hendes undergang?







Jeg var solgt allerede efter et par sider i den første bog, og jeg var forelsket i universet i slutningen af den, så jeg var også fuld af forventninger da jeg begyndte på denne anden bog i serien. 
Heldigvis levede den op til alle forventningerne, og jeg elskede alt ved den, selv de hjerteskærende dele. Jeg er hvert fald helt klar til den tredje og sidste bog nu! 

Da jeg begyndte på denne fortsættelse, var det alligevel et par måneder siden jeg læste de sidste sider i den første bog, dog synes jeg alle de små detaljer lå friske i hukommelsen, og jeg havde derfor overhovedet ikke svært ved endnu engang at leve mig ind i handlingen og føle at jeg fulgte vores hovedpersoner på sidelinjen fysisk. 
Første bog knuste mit hjerte med sin slutning. Jeg kunne virkelig føle hvordan hele Paedyns verden faldt sammen om hende da hun mistede Adena, og samtidig gjorde sig selv til Kai's største fjende. Hun mistede alt hvad hun havde, og er nu på flugt. 
Det ikke fordi der er voldsomt meget vild handling i denne fortsættelse. Det hele centrere sig meget om Paedyns flugt, og hvordan Kai bliver sendt ud for at finde hende, men med det sagt følte jeg virkelig siderne vendte sig selv, da jeg virkelig blev grebet af handlingen og hvordan det hele udviklede sig mellem de to.
Paedyn prøver bare at overleve og finde fred, men Kai har sin mission, og den mission skal udføres ligemeget hvad. 
Selvom de begge hader hinanden for deres handlinger, så kan de heller ikke undgå stadig at være bare lidt tiltrukket af hinanden. Kærligheden er der stadig, men kan den overleve deres gerninger? 

Samtidig er der Kais bror, som vi også begynder at få lidt kapitler fra. Han har overtaget sin fars trone efter Paedyn dræbte ham i slutningen af første bog. Han skal nu lære at regere, samtidig med hans hjerte er knust. Jeg må sige hans kapitler er virkelig fascinerende. Jeg sad konstant med følelsen af ikke helt at kunne regne ham ud. Har han en plan med Paedyn eller er han oprigtigt ved at blive skør af sorgen over hans far og hans hjerte som Paedyn formåede at knuse? 
Jeg kunne virkelig godt lide Kitt, han virkede som en fantastisk kommende konge, som virkelig kunne gøre en stor ændring for sit folk, men sådan virker det ikke længere, og jeg er spændt på hvilken retning han tager kongeriget i næste bog. 

Selvom det ikke er fordi der er voldsomt meget dramatisk handling i bogen, udvikler den sig alligevel i en retning der fangede min opmærksomhed. Paedyn har nemlig fundet sin fars dagbog, og her bliver der afsløret nogle hemmeligheder om kongeriget, som både Paedyn og Kai kommer til at skulle forholde sig til.
Vil det måske også ændre noget i Kais opfattelse af kongeriget og eliterne? Det jeg spændt på at læse mere om i den tredje bog. 
Ikke mindst er jeg sygt spændt på hvad der sker efter den cliffhanger bogen sluttede med! Waow siger jeg bare, det var bestemt ikke lige hvad jeg havde forventet der ville ske hvis Kai fik Paedyn fragtet tilbage til Ilya. 
Overordnet set var jeg fanget af både handlingen og vores spændende karakterer endnu engang! 












Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

onsdag den 20. maj 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - North Falls #1. - Vi er alle skyldige.

North Falls. 

Titel: North Falls #1 - Vi er alle skyldige. 

Original titel: North Falls #1. - We are all guilty. 

Udgivet på dansk ved: HarperCollins Nordic 


Udgivet på dansk den: 12/08-2025


Antal sider: 442. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 

 Vi er alle skyldige. 

Velkommen til North Falls - en lille by, hvor alle kender alle. Det er i hvert fald, hvad de tror, indtil to teenagepiger forsvinder, og hele byen bliver vendt på vrangen. For efterforsker Emmy Clifton er det personligt. Hun vendte ryggen til, da hendes bedstevenindes datter havde brug for hjælp - og nu er det op til hende, at bringe pigen hjem. 
Enhver teenagepige har hemmeligheder. Men hvem ville dræbe for dem? Og hvad skjuler byen ellers?





Det ingen hemmelighed af Karin Slaughter er min favorit krimiforfatter, og at hendes bøger virkelig sætter standarten for meget af det krimi jeg læser til dagligt.
Så da jeg hørte hun udkom med en helt ny krimiserie, vidste jeg med det samme at den bare måtte læses, og da forlaget sendte den, var jeg helt oppe og køre. 
Nu har jeg så endelig fået læst starten på Emmy Cliftons historie, og jeg er fanget. Jeg venter bare utålmodigt på at der kommer flere bøger til serien! 

Bogen starter ud med et intenst kapitel, hvor vi møder en af de unge piger som forsvinder. Hun er nervøs og prøver at tale med Emmy Clifton, dog uden det store helt. Kort efter bliver hun taget, og det sætter panik i hele byen. 
Begge piger dukker op døde, og sagen lukkes, med forventning om de har fundet den rette morder. Dog flere år efter sker det igen. Kort efter den formodede morder er lukket ud. Dræbte han pigerne dengang, og har han gjort det igen? 
Det må Emmy Clifton igang med at undersøge. 
Under eftersøgningen sker der dog mange ting, ting jeg helst ikke vil spoile, dog kan jeg fortælle Emmy mister en del, og må virkelig kæmpe for at finde hovede og hale i det hele. 
Jeg kunne virkelig godt lide Emmy. Hun er en interessant kvinde, hun er så menneskelig og på en måde nem at forstå og relatere til på mange måder. 
Hun er drævet af sin sorg og sit had til ham man tror er morderen til hendes tidligere bedste venindes datters død, men må alligevel se bort fra det og se andre vinkler, for hvad nu hvis det i virkeligheden var en anden der dræbte de stakkels piger så mange år tidligere, og er på spil igen. 
Så hun må stramme sig an, og se bort fra sin sorg og stress. Hendes udvikling fascinerede mig, og det var spændende at følge hende gennem sagen.
Men hun er ikke den eneste vi følger, vi får nemlig også kapitler fra Jude. Jeg vil ikke spoile hendes forbindelse til North Fall, men gud hvor kom den kvinde under huden på mig. Hun fangede mig virkelig og satte gang i en masse spørgsmål. Hvem er hun? Hvorfor er hun på sagen? Hvorfor er hun tilbage i North Fall? 
Så mange spørgsmål....

Så der selve plottet, som virkelig også var velskrevet. Det var dog også et hårdt emne, da emner såsom børneporno er en del af sagen, og det bestemt ikke noget der var nemt at læse om. Dog er måden Slaughter præsentere det på beskrevet på en realistisk måde i sagen, så det heller ikke bliver for voldsomt at læse om. 
Derudover er sagen med pigen som forsvinder flere år senere også bare utroligt spændende, og flettes utroligt godt sammen med vi lærer Emmy og Jude godt at kende gennem bogen. 
Forfatteren formår altså stadig at skrive i en medrivende skrivestil, hvor man ikke kan andet end at blive fanget af de små hints der kommer undervejs uden svarene på alle spørgsmål serveres på et sølvfad. Så man selv som læser kan sidde og have sine ideer og teorier til hvem der er skurken. 


Så endnu engang kan jeg kun anbefale Slaugthers bøger, og specielt denne her! Den er spændende, velskrevets og slet ikke til at slippe når man først kommer igang! 









Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

søndag den 17. maj 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Alfabetserien #1, A - Mørket lyver altid

Alfabetserien A.

Titel: Alfabetserien #1. - A, Mørket lyver altid.

Forfatter: Lars Thomassen. 

Forlaget: Falco.

Udgivet: 24/06-2022. 

Antal sider: 380. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er tilsendt af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Mørket lyver altid. 

I 1983 forsvinder 15-årige Anita Madsen sporløst. Sagen blev aldrig opklaret. 
Nu 37 år senere finder den tidligere politibetjent Asger Hartvig et skelet, som meget vel kan være fra samme tid. Selvom Asger har nok at se til med sin egen ludomani, familieproblemer og fortidens spøgelser, bliver han blandet ind i en grotesk sag, der trækker tråde langt tilbage. 
Selv med hjælp fra sin bedste ven, politikommissær Iben Brahms, er det svært at finde hoved og hale i det hele, men et sted, dybt nede i mørket, venter sandheden på dem…






"Alfabetserien", er en bogserie jeg har hørt om før, men jeg kan godt være lidt sippet når det kommer til krimibøger, er jeg i tvivl læser jeg det typisk ikke. Dog udkom bog nr 8 for ikke så lang tid siden, og jeg blev nysgerrig, for lige præcis den bog lød som noget jeg kunne blive fanget af. 
Så da forlaget tilbød at sende mig den første bog serien gav jeg den en chance, og gud hvor er jeg glad for det nu! 
Det her er virkelig en spændende start på en krimi serie, som jeg er sikker på kan gå hen og blive en af mine favoritter. 

Da jeg begyndte på bogen vidste jeg ikke så meget om første bog, men interessant lød den da, og fanget blev jeg altså! Hold da helt op den startede intenst ud, som gjorde jeg hurtigt blev grebet. 
Bogen starter ud med vi møder 15 årige Anita Madsen, hvor vi oplever hendes kidnapning, og så skifter den ellers piver til 37 år senere, hvor vi følger den tidligere betjent Asger Hartvig, og bliver lidt roligere, dog ikke alt for rolig.
For hurtigt bliver der rippet op i den 37 år gamle sag om Anita, en utroligt spændende sag. 
Gennem bogen skifter vi mellem fortiden hvor vi får små kapitler fra Anita's synsvinkler, til kapitler fra Asgers vinkel, hvor han kæmper med en masse og samtidig bliver draget ind i Anitas sag. 
Normalt når jeg læser den her form for krimi, hvor man springer mellem betjenten og offerets synsvinkel, har jeg typisk en favorit vinkel at læse fra, men her i denne må jeg sige jeg blev lige fanget af begge fortællingerne. 
Faktisk blev jeg også så fanget af jeg læste bogen på sammenlagt 4 timer over 2 dage. Jeg måtte bare vide hvad der skete med den stakkels Anita, samtidig med jeg lærte vores betjent Asger godt at kende. Jeg glæder mig hvert fald meget til at følge han i de næste bøger. 

Selve plottet må jeg sige var velskrevet. Jeg kan hvert fald ikke udpege noget som jeg ikke oplevede fungerede. 
Forfatteren jonglerer godt mellem det dramatiske, romantiske, venskablige og familielivet, som en helt almindelig person går gennem i livet. 
Asger er en plaget mand, som har oplevet et stort tab han har svært ved at bearbejde, samtidig med han skal håndtere familie og hverdagen. I starten var jeg lidt skeptisk omkring ham, og kunne ikke rigtigt lide ham, men det ændrede sig så småt. Jeg begyndte at forstå ham og se en udvikling fra start til slut, som jeg er spændt på at fortsætte i de næste bøger. 
Selvom det sagen er meget dramatisk, og ikke virker som noget vi kunne støde på i lille danmark, så har forfatteren virkelig formået at skrive en medrivende bog, som ikke er til at slippe, og jeg glæder mig til at opleve mere af det i næste bog! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

onsdag den 13. maj 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Ildens ed #1. - Udstødt.

Ildens Ed. 

Titel: Ildens Ed #1. - Udstødt. 

Forfatter: Sidsel Katrine Slej. 

Forlag: Tellerup

Udgivet: 20/09-2025. 

Antal sider: 276. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget og forfatteren,
så mange tak til dem! 


Udstødt. 

Valkyrien Aislinn Hatesdatter har mistet alt. Hendes forældre er blevet dræbt, og efter et mislykket forsøg på forræderi imod gudernes konge, Odin, er hun fordrevet til Midgård. Nu står hun alene tilbage i det øde barndomshjem, på flugt fra fjender der er fast besluttet på at dræbe hende.

Da Aislinns ægtemand, som hun blev tvunget til at gifte sig med i et arrangeret ægteskab, uventet redder hende fra en dødbringende konfrontation, står hun pludselig ved en skillevej. For selvom hun altid har forsøgt at undgå ham, kræver omstændighederne nu at de arbejder tæt sammen. De begynder en farefuld rejse hvor de må stole på hinanden for at besejre fjenderne der truer deres liv. Undervejs vokser et uventet bånd mellem dem, og Aislinn drages imod sin vilje af hans insisterende og lokkende tilnærmelser.

I et spil om overlevelse, hævn og kærlighed er Aislinns skæbne nu uløseligt forbundet med hans. Kun én ting er sikkert: Deres kamp for at overleve er først lige begyndt.





Jeg har været stor fan af alle forfatterens bøger som har foregået i der her nordiske tema, og da jeg så hun udkom med en ny, vidste jeg bare den skulle læses! 
Derfor åbnede jeg den også med høje forventninger om en hed romance, hektisk drama og masser nordisk mytologi. 
Dog var der små detaljer denne gang som gjorde jeg ikke var helt så fanget som jeg plejer, men med det i mente var dette stadig en utroligt spændende bog med en fin romance, som gjorde mig nysgerrig og medrevet. 
Jeg glæder mig hvert fald meget til at der kommer en fortsættelse i denne nye spændende serie! 

Da jeg begyndte på bogen blev jeg hurtigt fanget. I de andre bøger/serier, har bogens miljø primært været i Asgård i de nordiske omgivelser, men i denne her  oplever vi også en stor del af det miljø vi selv kender, bl.a. Aarhus kommer vi lidt rundt i med vores hovedperson Aislinn. 
Det var et interessant twist, og jeg må sige forfatteren for flettet de to verdener godt sammen og gør det flydende og nemt at forestille sig under læsningen. 
Aislinn er blevet bortvist og tvunget til at leve i Midgård, og står nu alene, på flugt fra fjender der ønsker at dræbe hende. 
Dog er hun ikke alene, for hendes mand, som hun var tvunget til at ægte, dukker op og ønsker ikke andet end at sikre hendes sikkerhed. 
Selvom hun helst vil være foruden hans selvskab, står hun i en situation, hvor hun må samarbejde med ham. 

Det tydeligt at temaet i bogen her også er enemies to lovers, hvilket er et tema jeg er stor fan af. Desværre var de det den her del af bogen der dog ikke levede helt op til mine forventninger. Aislinn var rigtigt nok i starten meget modstander af ægteskabet og kæmpede meget i imod Høgne, men der gik ikke lang tid før hun egentlig lidt gav efter og lod sig forelske i ham og være fysisk med ham. 
Det er en kort bog, men jeg synes nu de blev lidt for hurtigt lovers, jeg ville gerne have set lidt mere modstand og lidt mere intens kemi mellem dem før de gav sig til hinanden, så derfor kunne jeg ikke give den sidste stjerne. 
Ser man dog bort fra det, synes jeg det var en meget sød og romantisk kærlighedsfortælling, og jeg vil helt klart genlæse bogen og nyde den igen og igen. 
Jeg elskede også at følge Aislinn, hun er en interessant karakter, og hendes karakterudvikling fra start til slut var bestemt også fascinerende  at følge. Hendes kamp med at komme gennem sorgen over at miste alt, mens man står i en usikker position, hvor andre stadig ønsker hende død, var utroligt spændende at følge, og jeg må sige hun er virkelig en stærk kvinde. Det var en fornøjelse at lære hende at kende! 

Udover det må jeg sige forfatteren fortsat formår at skrive korte, men spændende bøger, som har så meget handling man ikke kan andet end at blive fanget af alt der sker. I denne bog møder vi bl.a. alfer, som gjorde mig nysgerrig og underholdt. 
Så der vi bort fra den ene detalje længere oppe, så må jeg sige jeg er stadig stor fan af Sidsels skrivestil, og jeg glæder mig til forhåbentlig meget mere fra hende snart! 










Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

søndag den 10. maj 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Af støv og dråber.

Støv & Dråber. 

Titel: Af støv og dråber. 

Forfatter: Tenna Vagner. 

Forlaget: Tellerup.

Udgivet: 20/06-2025

Antal sider: 450. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget og forfatteren,
så mange tak til dem! 


Af støv og dråber

I Solstadens nådesløse varme overlever indbyggerne udelukkende takket være den livgivende sandenergi som høstes dybt i den omkringliggende ørken. Uden den vil alt gå til grunde.

Zaida drømmer om frihed; om en verden hvor hun kan forme sin egen skæbne, men i en by hvor mænd regerer og kvinder adlyder, er drømme farlige.
Da sandenergien forsvinder, kastes Solstaden ud i kaos. Befolkningen sulter, og gaderne fyldes med desperation og vold mens bystyret smeder brutale planer for at bevare magten.

Zaida bliver udpeget som syndebuk, og pludselig er hun ikke længere usynlig, men forfulgt. Tvunget på flugt begiver hun sig ud på en livsfarlig rejse under den brændende sol i jagten på svar. Men prisen for frihed er uhyggelig høj, og spørgsmålet er ikke længere om hun vil kæmpe, men hvad hun er villig til at ofre.





For en god sjat år siden læste jeg første gang en serie af Tenna Vagner som hed, "Sandrytteren", en serie jeg fandt interessant, og som gav mig kendskab til forfatterens bøger. Siden da har jeg læst en del af forfatteren, og er egentlig blevet ret stor fan af hendes skriveri. 
Nu har hun udgivet "Af støv og dråber", som egentlig er en genudgivelse af de tre bøger i hendes serie "Sandrytteren". 
Da jeg fandt ud af det var en genudgivelse, vidste jeg bare, at jeg måtte læse den, og sikke en læseoplevelse!
Den var utroligt god, og gav mig en helt anderledes oplevelse af universet end første gang jeg læste Zaida's fortælling! 

Det som sagt en genudgivelse, så jeg kender jo godt til universet og selve plottet, men jeg var meget spændt på at se om der var nogle ændringer og hvordan det ville fungere når det nu blev til en bog i stedet for tre bøger. 
Og jeg må sige konceptet med det blev til en bog, gjorde jeg nød fortællingen meget mere end første gang jeg læste den. Det gav en mere flydende fortælling, som blev nemmere at leve sig ind i. Jeg følte også jeg fik en bedre forståelse af Zaida og alt det som hun går igennem end første gang jeg læste den. 
Zaida lever i et meget mandsdomineret verden, hvor det mest normale er, at mænd bliver sandryttere, mens kvinder tager sig af andre områder. 
Zaida formår dog at få titlen som sandrytter, men hendes rejse som rytter ændre sig hurtigt da sandenergien så småt forsvinder og Solstaden ender ud i kaos.
Zaida bliver syndebuk for Solstadens kaos, og må flygte ud i den varme ørken, hvor hun må kæmpe for at finde svar og løsninger på alle problemerne. 

Jeg havde det ret turbulent med Zaida, på mange måder forstod jeg virkelig hendes tankegang igennem en stor del af bogen, men samtidig irriterede hun mig virkelig også bare nogle gange med sin blindhed og naivitet. 
Zaida finder nogle svar i ørkenen som kan hjælpe hende og sætter hende i en højere position, men med den position bliver hun også en smule blind over for det dobbeltmoralske aspekt, og det var her hun virkelig irriterede mig, og hvor jeg flere gange bare blev en smule irriteret på hende. Med det sagt var det detaljer som var med til at menneskeliggøre hende og gøre hende det mere ægte i mine øjne. 
Den rejse hun dog kommer ud på, gør også at hun udvikler sig, og hun lære en masse, som gør hende mere moden og klar på virkeligheden. Det var en interessant udvikling, og det var fedt at være tilbage i universet og følge hende gennem denne udvikling endnu engang. 

Bogen har generelt også et spændende univers, med mange interessante aspekter, og jeg nød at opleve det hele igen. Jeg ville dog på en måde gerne have haft lidt mere af Solstaden og dets omgivelser, for jeg synes der manglede en smule der, hvilket jeg nok også vil sige var med til jeg ikke kunne give den sidste stjerne. 
Udover det var det en fantastisk spændende bog med mange medrivende aspekter som gjorde jeg nød bogen utroligt meget, og varmt kan anbefale den til andre fantasyelskere! 









Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt ud fra egne holdninger og meninger om bogen. 

onsdag den 6. maj 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Magismondo #2. - Tankehviskeren fra Lagunaøerne.

Magismondo. 

Titel: Magismondo #2. - Tankehviskeren fra Lagunaøerne. 

Forfatter: Lene Dybdahl. 

Forlaget: Tellerup. 

Udgivet: 21/05-2024. 

Antal sider: 426. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Tankehviskeren fra Lagunaøerne. 

Pil er ankommet til hovedstaden, Kubisandria, for at lære at flyve med lædervinger. Tror hun. 
For den nye titel af Ildkriger giver hende ikke den modtagelse hun forventer. Tværtimod. Hun bliver sat til at muge ud i stalden under den iltre dyrepasser Fluvils opsyn. 
Det sætter hendes temperament på en hård prøve. Ingen tror på at hun kan blive en del af den prestigefyldte flyvereskadrille, og lædervingekaptajn Zingrato ydmyger hende foran alle de andre aspiranter. Hun overvejer at stikke af fra det hele. 
Imens henslæber Jaron sin tid i arbejdslejren, Golgutu. Han arbejder i den underjordiske smedje fra solopgang til solnedgang og prøver at overleve én dag ad gangen. Men han er ved at miste håbet. Han hjemsøges stadig af tanken om at finde juvelen, Lagunas Øje, så han kan købe sin broder fri. Allermest længes han efter Pil. Da en ny medfange viser interesse for Jaron og hans evner som tankehvisker, sætter det for alvor gang i flugtplanerne.






I 2023 læste jeg første bog i serien "Magismondo", og jeg kan huske jeg virkelig blev fanget af universet og dets karakterer, men af mystiske årsager fik jeg bare aldrig læst videre på serien. 
Men da tredje bog så udkom, fik jeg genlæst den første bog, så jeg kunne blive klar til at læse videre! 
Nu har jeg så endelig fået læst den anden bog i serien, og sikke en fantastisk fortsættelse! Jeg må sige, jeg synes faktisk denne fortsættelse var endnu bedre end etteren, og det sætter virkelig forventningerne høje til den tredje bog! 

Da jeg begyndte på anden bog i serien, havde jeg næsten lige afsluttet første bog som en genlæsning, så derfor havde jeg også alle de små detaljer fra første bog frisk i hukommelsen, og kunne dermed nemt læne mig tilbage og leve mig ind i det magiske univers Magismondo er. 
Første bog var meget worldbuilding og karakter præsentation, her vil jeg sige bog to udvikler sig og sætter en smule mere fokus på handlingen og selve plottet, med det sagt er der en tydelig karakterudvikling både for Pil og Jaron. 
Pil bliver så småt mere og mere selvstændig, hun lærer sig selv bedre at kende og får udforsket sine kræfter og evner på et dybere plan. Pil er landet i Kubisandria, hvor hun skal lære at flyve lædervingerne, men det ikke så nemt som hun havde forventet. Her møder hun nemlig en læremester som på ingen måder gør det nemt for Pil, og hun må derfor kæmpe for sine rettigheder og for mulighederne for at udfordre sine evner med lædervingerne. 
Samtidig er Jaron stadig i fangelejeren Golgutu, hvor han slæber og slider uden det store håb for at slippe fri. Jaron ændre sig en del i denne bog. I første oplevede jeg ham en del som den her charmøre, som var kvindeglad og selvsikker, det ændre sig virkelig i denne del. Han bliver nemlig udfordret ved han ikke rigtigt kan bruge sine evner til at komme frem i livet og have det nemt. Han må kæmpe og finde andre muligheder. Det var interessant, og jeg må sige jeg begyndte at se på ham med andre øjne, også fordi vi får mere fra hans fortid og hvem han egentlig er. 
I denne del af serien, er Pil og Jaron delt meget op. De har hver deres opgaver og hver deres udfordringer de må igennem, som virkelig gør dem mere selvstændige, og styrker deres udvikling. 

Plottet udvikler sig også mere og mere, og jeg må sige jeg virkelig er fanget af alle mysterierne, om den her konge som indsamler alle magikerne. Vi får lidt rygter om hvordan han bruger magikerne, og der gjorde mig bare endnu mere nysgerrig. Jeg håber virkelig vi hører mere om den her konge i næste bog, for jeg har så mange spørgsmål.
Samtidig sker der også en masse interessante ting i Kubisandria. Folket som ikke bliver behandlet særlig godt, og Fluvill som muligvis også har nogle evner som Pil måske kan lære lidt af. Der sker hvert fald en del i den by, som sætter gang i spørgsmålene, f.eks., hvad er dronningens mål?
Der sker hvert fald en del i løbet af den her bog som jeg ikke vil gå for meget i dybden med, som satte gang i en masse spekulation og nysgerrighed, som jeg håber der kommer lidt svar på i næste bog. 
En ting jeg også håber der sker i næste bog, er at jeg håber Jaron og Pil snart finder hinanden igen. Deres kemi og den måde de påvirker hinanden på er nemlig fascinerende og jeg vil virkelig gerne se mere af det! 

Normal siger man toeren er den svære efter en fantastisk start på en serie, men jeg må sige forfatteren virkelig har formået at skrive en medrivende fortsættelse. Den er vel detaljeret, godt beskrevet og fuld af spænding, og slet ikke til at slippe! 
Så står du og leder efter en spændende fantasy bog, så kan jeg varmt anbefale denne serie! 






Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

fredag den 1. maj 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - John Adderley #4. - Den højre hånd.

John Adderley. 

Titel: John Adderley #4. - Den højre hånd. 

Forfatter: Peter Mohlin & Peter Nyström. 

Originalsprog: Svensk. 

Udgivet på dansk ved: Peopless Press. 

Udgivet på dansk den: 22/05-2025. 

Antal sider: 524. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Den højre hånd. 

Et imperium af løgne. Et smuldrende fundament. Et uundgåeligt kollaps. 

En kvinde bliver voldtaget, men før hun når at afsløre gerningsmandens identitet, forsvinder hun sporløst fra det hotel, hvor hun bor. På hendes værelse finder man et par herrehandsker, og tekniske undersøgelser viser, at de har været brugt af den berygtede Ulvsby-morder, som har holdt sig skjult, siden han otte år tidligere stak sin mor ihjel. 

John Adderley og kollegerne i kriminalpolitiet i Karlstad starter en efterforskning, og alle ressourcer sættes ind for at fange både Ulvsby-morderen og den forsvundne kvinde. Jagten leder John på sporet af en succesrig familie, som er blevet velhavende af at bygge ejendomme. Men bag facaden er alt ved at falde fra hinanden, og snart tvinges hemmelighederne frem i lyset.




Jeg har nu fået læst den fjerde og nyeste bog i John Adderley serien, og sikke en fortsættelse. Jeg håber altså virkelig vi snart får en femte bog, for jeg formår virkelig altid at blive så grebet af stemningen og de dramatiske sager som John beskæftiger sig med i de svenske omgivelser! 
Det her er helt klart blevet en af mine favorit serier, og en serie som har styrket min interesse indenfor krimiverdenen! 

En kvinde er blevet voldtaget, men før hun afslører sin voldtægtsmands identitet forsvinder hun fra hotellet. Ingen ved hvem hun er, og intet på hendes værelse giver et hint at hvor hun kommer fra. Det eneste de finder er et par herrehandsker som sætter gang i den gamle sag om Ulvsby-morderen, som har holdt sig i skjul i 8 år. 
Ulvsby-morderen er berygtet for at have slået sin mor ihjel, men ingen har set ham siden han forsvandt otte år tidligere, så da de finder DNA beviser på den mystiske kvindes værelse sætter det i gang i flere sager. 
John og hans kollegaer sætter alt ind for at finde Ulvs-by morderen og den mystiske kvinde. 

I den tredje bog tog John beslutningen at hans niece skulle blive boende hos ham på fuld tid, så i denne her bog ser man ham også udvikle sig i en lidt anden retning, nemlig til en familiemand. Han skal nu lære at balancere mellem familielivet og arbejdslivet, hvilket jeg må sige man godt kunne fornemme han nogle gange havde lidt svært ved. Men det var en interessant og sød udviklingsproces som jeg virkelig nød at opleve. 
Samtidig følger vi også en ny intens og medrivende sag. Denne gang om en voldtaget kvinde, som åbner op for en gammel sag som udvikler sig dramatisk og i en tragisk retning hvor en uskyldig kvinde bliver draget ind i det hele. 
Slutningen tog også virkelig røven på mig. Uden at spoile noget kan jeg hvert fald sige, at Ulvsby-morder sagen tog en retning jeg ikke havde set komme. Der blev afsløret hemmeligheder som jeg ikke havde forventet, og morderen var en helt anden end jeg lige havde regnet med. 
Jeg må sige at forfatterne er virkelig dygtige til at lave en fortælling, som er fuld af plottwists, drama, og hemmeligheder man ikke havde set komme. 
Samtidig skaber de også interessante karakterer som kommer gennem lidt af hvert, hvor jeg personligt som læser bliver så grebet af dem, at jeg virkelig føler, at jeg kommer til at lære dem rigtigt godt at kende! 

Det er stadig bare en fantastisk serie, og jeg kan kun vamt anbefale den! Så hvis i ikke allerede har læst den, så kan jeg kun sige gør det! Specielt hvis man kan lide krimi som er medrivende og spækket med mysterier! 







Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

fredag den 24. april 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Powerless trilogi #1,5. - Powerfull.

Powerfull. 

Titel: Powerless trilogi #1,5. - Powerfull. 

Original sprog: Engelsk. 

Forfatter: Lauren Roberts. 

Udgivet på dansk ved: Politikens forlag. 

Udgivet på dansk den: 30/10-2024. 

Antal sider: 192. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Powerfull

Adena står alene i slummen, mens hendes bedste ven Paedyn kæmper for sit liv i Udrensningen. 
For at overleve må Adena stole på sine instinkter, men et skæbnesvangert møde med Mak, en gådefuld elite med en dyster fortid, vender op og ned på hendes verden. 
Sammen drager de ud på en risikabel mission, hvor deres bånd sættes på prøve, og deres loyalitet over for hinanden udfordres.





Powerless er en serie der har fanget min opmærksomhed et stykke tid, og for noget tid siden fik jeg læst den første bog i serien som tog mig med storm. I den første følger vi Paeyden's synsvinkel, men vi møder Adena et del gange, og jeg synes virkelig hun var fascinerende, så jeg glædede mig virkelig til at læse denne lille novelle fra Adenas vinkel, også selvom jeg vidste slutningen ville være lidt hård. 

Jeg læste den her lille novelle på en aften, for jeg blev simpelhent så grebet af Adenas fortælling, og hele hendes vinkel på udrensningen. Men jeg må også sige det var svært ikke at blive lidt trist når man nu egentlig godt ved hvordan den ender, efter at have læst "Powerless", og jeg må nu også sige tårerne trillede på ny ved de sidste sider, specielt når man læser fra Mak's vinkel. Av mit hjerte siger jeg bare. 
Adena er en ung pige som lever i slummen sammen med sin bedste veninde Paeyden. Da Paeyden bliver indkaldt til udrensningen står Adena alene i slummen, overladt til at klare sig selv. 
Kort efter møder hun dog Mak, en ensom fyr, som ender med at blive hendes redning og makker i slummen mens Paeyden er væk. 
Han er en mystisk fyr som ikke deler meget. Han har hyret Adena til en opgave, og han har sine egne planer og hemmeligheder, som han ikke vil inddrage nogen i.

Jeg faldt med det samme for Mak. Han er en charmerende fyr, og han er så omsorgsfuld når det gælder Adena, at man ikke kan andet end at falde lidt for ham, også selvom han ikke fortæller Adena alt og inddrager hende ligeså meget som han måske burde i starten, men han har sine grunde. 
Han udvikler sig virkelig meget på de her få sider vi følger ham, derfor knuste hans fortælling og slutning også mit hjerte. Jeg håber virkelig vi møder ham i "Powerless #2", når jeg følger Peayden igen, for der hvor vi slap ham i denne novelle, der knuste det virkelig mit hjerte med alt den smerte han gennemgår. 
Det var virkelig også en fornøjelse at komme tættere på Adena, lære hende endnu bedre at kende og få hendes fortælling. Hun er en skøn person, som håber og ønsker det bedste for alle. Hendes blide væsen vandt mig med det samme, så selvom hendes bog er smertefuld at læse, så er den virkelig fantastisk, og jeg må sige forfatteren virkelig har formået at skrive en rørende og fangende kort fortælling. 

Alt i alt vil jeg sige dette var en velskrevet fortælling, spækket med detaljerede detaljer, som gjorde det let at leve sig ind i fortællingen og forestille sig alt fra slumment til paladset og de mange karakterer vi møder. Så jeg kan virkelig ikke andet end anbefale jer at give bogen en chance. Specielt hvis overnaturlige evner, forskellige klasser og smuk kærlighed er noget for jer! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

fredag den 17. april 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - John Adderley #3 - Den tavse fugl.

John Adderley. 

Titel: John Adderley #3. - Den tavse fugl.

Forfatter: Peter Mohlin & Peter Nyström.

Udgivet på dansk ved: Peoples Press. 

Udgivet på dansk den: 

Antal sider: 535

Antal stjerner: 30/05-2024. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Den tavse fugl. 

Det vækker stor opstandelse, da en knoglestump bliver fundet i en fuglerede i den värmlandske by Grums. Tredive år tidligere forsvandt det tiårige tvillingepar Jens og Jonas Brodin nemlig under mystiske omstændigheder fra en legeplads i byen. Spekulationerne blusser op i det lille samfund: Stammer knoglen fra en af drengene? Og hvorfor dukker den op netop nu?

Da en fraflytter pludselig vender hjem efter mange år i udlandet, begynder en ubehagelig stemning tilmed at sprede sig i nabolaget, og spændingerne mellem de forbitrede indbyggere bliver gradvist sværere at undertrykke. En konfrontation er uundgåelig.

Den tidligere FBI-agent John Adderley, nu politimand i Karlstad, får til opgave at genoptage den henlagte sag. Men han føler sig splittet: Under den krævende drabsefterforskning skal Adderley også tage sig af sin niårige, forældreløse niece, og det sætter ham under hårdt pres.




Så har jeg fået læst endnu en John Adderley bog og jeg er stadig helt solgt. Det her er virkelig en medrivende serie, som slet ikke er til at slippe når man først er begyndt. Der sker heletiden et eller andet i Johns liv, som gør at man bare ikke kan slippe bøgerne når man først er begyndt, og det var det samme med den her! 
John har lavet en aftale med Ganiru som gør han kan leve sit liv i Sverige lidt mere roligt, men det dog stadig ikke helt uden bekymringer, men nu kan han i det mindste være der for sin niece som er flyttet ind midlertidigt. Ved en af hans nieces fodboldkampe er der en som henvender sig til John med bekymringer. Der er blevet fundet en menneskeknogle i en fuglerede, og det sætter gang i en 30 år gammel sag. For 30 år siden forsvandt to små drenge. Men da en fugl dukker op med en knogle som kunne ligne et lille barns, sætter det gang i spørgsmålene, kunne det være endeligt tegne på drengene døde dengang? Samtidig dukker en gammel kending også op i nabolaget igen, hvilket sætter gang i spændingerne, og skaber en ubehageligt stemning i nabolaget. 
Endnu engang følger vi både John og en andens synsvinkel, faktisk kommer vi op på hele 3 synsvinkler i løbet af bogen, da den ene bliver nemlig så småt skiftet ud tættere på slutningen, da der sker nogle dramatiske ting. 
Endnu engang nød jeg virkelig alle de vinkler vi fik på sagen. John følger vi mens han kæmper med at tage sig af sin niece og i forsøget på at opklare den gamle sag. På den anden side følger vi et lidt ældre ægtepar som har været sammen i mange år, og hvor der er begyndt at være lidt knas mellem dem. Langsomt bliver de også draget ind i nogle mystiske ting, som kan kobles langsomt på mordmysteriet med de to unge drenge. Selv her noget tid efter at have afsluttet bogen, er jeg virkelig overrasket over den drejning bogen tog. Jeg troede virkelig længe at jeg vidste hvem morderen var, men det chokerede mig virkelig hvad der i virkeligheden skete der for 30 år siden, og den drejning det tog. 
Denne gang får vi dog kun nutidige synsvinkler, her går vi ikke rigtigt tilbage i tiden og ser små episoder fra deres ungdom eller fortid. Her følger vi bare John og parret i nutiden, mens det hele så småt bliver opklaret. Selvom bogens opbygning har ændret sig lidt fra de to første fungerede det virkelig godt, og jeg elsker hvert et øjeblik af bogen! Jeg kan hvert fald stadig varmt anbefale serien en chance, og håber i vil nyde den lige så meget som jeg har gjort! 




Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen.