søndag den 28. november 2021

Anmeldereksemplar: Hjem til Holly Close Farm.

Holly Close Farm. 

Titel: Hjem til Holly Close Farm. 

Original titel: Home to Holly Close Farm. 

Forfatter: Julie Houston. 

Udgivet på dansk ved: Palatium Books. 

Udgivet på dansk den: 24/08-2021. 

Antal sider: 342. 

Antal stjerner: 2,5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Charlie, Magda & Holly Close. 

Charlie Maddisons karriere er kommet flyvende fra start, og hun elsker sit arbejde som ung succesrig arkitekt i London. 
Hun bor sammen med sin kæreste i en lille, men hyggelig lejlighed. Desværre viser det sig, at kæresten er utro i den helt store skala, og det opdager Charlie ved, at kærestens kone smider hende ud af lejligheden. 
Med ét har Charlie ikke noget sted at bo, og heller ikke noget arbejde, for den utro kæreste var også hendes chef. Hun må stikke halen mellem benene og flytte hjem til sine forældre i Yorkshire.

Hjemme i Yorkshire plejer Charlie sin sårede stolthed og svælger i sorgen over at have mistet alt i London. For hvordan rejser man sig oven på sådan en oplevelse? 
Charlie får hjælp fra uventet kant, da hendes oldemor, Madge, forærer Charlie og hendes søster, Daisy, en bygning på Holly Close Farm. 
Madge sørger ovenikøbet for, at de kommer til at stå for renoveringen af hele ejendommen i deres egenskab af arkitekt og landskabsarkitekt. 
Men hvorfor er der ingen i familien, der nogensinde har hørt om Holly Close Farm? Langsomt løfter Madge sløret for, hvorfor den hemmelighed har været så vigtig for hende at bevare.




"Hjem til Holly Close Farm" Var en bog jeg var meget spændt på at gå i gang med. Jeg har tidligere været vild med en af forfatterens tidligere værker, og havde altså en del forventninger til bogen her. 
Desværre faldt bogen ikke helt i min smag, og mine forventninger blev altså skuffet. 
Dog vil jeg med det samme sige, at den havde sine gode kvaliteter, så det er som sådan ikke fordi den er dårlig, at den har fået en lav stjerne rating. Der var bare nogle ting der ikke faldt i min smag. 
Så synes du bogen lyder god, og fortjener en chance, så læs den endelig! 

Da jeg begyndte på bogen, var jeg meget spændt, men allerede 38 sider inde måtte jeg starte forfra. Jeg sad nemlig med en følelse af, slet ikke at kunne følge med... 
Den følelse sad jeg dog stadig med efter genlæsningen, samt de første 70-80 sider. 
Starten var for mig meget forhastet, vi bliver knapt nok introdukseret for Charlie før hun sidder på et tog på vej hjem til sine forældre, efter at være blevet smidt ud af kærestens kone. 
Samtidig synes jeg det virkede lidt mudret og klumpet sammen i starten, jeg kunne ikke rigtigt følge med i hvad der skete, og hvor hurtigt tiden gik... 
Det var altså ikke den bedste start på læsningen for mig. 
Vores hovedperson Charlie havde jeg egentlig, heller ikke det bedste forhold til.
Jeg synes Charlie virkede meget arrogant, uhøflig og storsnudet. Hun havde lidt en attitude der sagde, at hun var bedre end alle andre. Samtidig var hun grov over for sin lillesøster, og tale sjældent i en særlig pæn tone til hende. Det gjorde mig ærligtalt lidt deprimeret. 
I løbet af bogen er der selvfølgelig lidt karakterudvikling, men jeg vil desværre sige at den var så minimal, at den nærmest var ikke eksisterende. Jeg kom altså aldrig på god fod med Charlie. 
En af de eneste personer jeg sådan rigtigt kunne lide i bogen, det var Madge. 
Sikke en fantastisk kvinde! Det var helt klart hendes synsvinkel, og kærlighedsfortælling der var med til at trække op i min stjerne rating. 
Ud over Charlies synsvinkel, får vi nemlig også et par kapitler fra Madge, hvor hun fortæller om sin tid i anden verdenskrig. Der fortæller hun om sin første rigtige kærlighed, og hvad det mystiske hus, som ingen har hørt om før, betyder for hende. 
De få gange jeg rigtigt var opslugt af fortællingen, og virkelig lod mig rive med, var når jeg læste om Madge. Jeg kunne slet ikke få nok af hendes fortælling, og er lidt ked af, at den ikke var længere, for havde den været startet noget før, var min stjerne rating nok også højere. 

Sproget i bogen er som sådan let nok, og da jeg kom længere ind i bogen, følte jeg også siderne vendte sig hurtigere. Den er bare lidt tung i starten, og det har nok også lidt at gøre med at der står en del på siderne. 
Forfatteren bruger masser af detaljer, til at beskrive alt der sker, samt hvordan omgivelserne og personerne ser ud. Så da jeg begyndte at fange rytmen i bogen, og forstå helt hvad der skete, havde jeg også let nok ved at forestille mig det hele som en lille film. 
Så er der persongalleriet, og det tabte mig desværre lidt. Vi møder en del personer undervejs i læsningen, og jeg må desværre sige at de flød lidt sammen for mig. Mange af dem vi mødte, følte jeg lidt lignede hinanden og det gjorde lidt, at jeg hurtigt mistede interessen for dem. Dem som jeg synes havde mest personlighed og fangede min interesse var Madge og James, de virkede ægte og interessante, de vakte hver især min nysgerrighed, og gjorde læsningen det mere interessant. Så desværre trak det lidt flade persongalleri, også ned i min bedømmelse. 
Men med alt det sagt, vil jeg jo stadig lige pointere, at det er ikke fordi det en dårlig bog, der var bare en masse der ikke spillede for mig, og gjorde læsningen lidt tung. 
Det betyder ikke, at jeg ikke kan anbefale den, for jeg synes helt klart at den fortjener en chance, så er du til romance, gamle dage, samt en ulykkelig og hjerteskærende kærlighedsfortælling, så giv den endelig en chance! 







Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

søndag den 21. november 2021

Anmeldereksemplar: Det røde daggry #1. - Den som hvisker.

Det røde daggry.

Titel: Det røde daggry #1. - Den som hvisker.

Forfatter: C. A. Wolters. 

Forlaget: Ulven & Uglen. 

Udgivet: 18/09-2021. 

Antal sider: 520.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er modtaget af forlaget,
så tak til dem! 


Den som hvisker.

Siden hun var spæd, har Shiroin været hjemsøgt af en stemme der forlanger at blive hørt. Hun kalder den ’ormen’ fordi hun kan mærke hvordan den snor sig rundt i hendes krop.

Hun ønsker sin fader, Storkejseren, død så hun kan kræve sin plads på imperiets trone, men først må hun overbevise de ti konger om at hendes køn ikke gør hende svag. Da ormen byder hende at flå kejserens strube ud, må hun dog sætte en alternativ plan i værk for at nå sin trone.

Imens ulmer den profeterede dommedagskrig, og nekromantiske dæmoner lurer i Ødelandet. Shiroin og hendes elsalvianske livvagt, Kiel, må krydse kongerigerne for at komme til fronten, og sammen bevæger de sig ind i både hinandens og bjergskovenes allermørkeste skygger.




"Det røde daggry" Er en serie jeg har haft mine øjne på, siden forlaget begyndte at snakke om den.
Jo mere jeg dog hørte om den, jo mere interesseret blev jeg. Jeg måtte bare have fingrene i et eksemplar. Nu har jeg læst den, og jeg kan fortælle, at forfatteren har formået at feje benene væk under mig, og jeg kan næsten ikke vente til, at der kommer en fortsættelse på denne vilde serie. 

Da jeg begyndte på bogen, var jeg meget spændt. Før jeg begyndte på bogen, var jeg allerede begyndt at se, masser af positiv omtale af bogen, det gjorde så også, at jeg havde bygget lidt forventninger op. Dog kan jeg nu fortælle, at allerede et par sider inde i bogen, var jeg fanget. Jeg kunne næsten ikke lægge bogen fra mig, og siderne læste nærmest sig selv. 
Shiroin er jo vores hovedperson, og den eneste synsvinkel vi får i løbet af bogen. Hun var en speciel person, meget anderledes end nogle af alle de andre kvindelige hovedpersoner, jeg tidligere har læst om. Hun skræmte mig, men fascinerede mig også, hun pirrede min nysgerrighed, og satte gang i en masse tanker. 
Shiroin er plaget af den her stemme i sit hoved, en stemme der konstant snakker om mord, blodsudgydelser og magt. Stemmen har været en del af hendes liv helt fra barnsben af, så den er lidt blevet hendes trofaste følgesvend. Jeg synes det var meget interessant at se hende håndtere stemmen, for den er meget voldelig, hvilket jo i sidste ende også har smittet af på hendes personlighed. 
Hun er utroligt magtsøgende, og det er hendes livsmål, at indtage sin fars plads som kejserinde og styre hele imperiet. Det der fascinerede mig så meget ved Shiroin er, at hun er ikke den søde heltinde, som vil gøre alt for andres bedste, Shirion er magtsøgende, dominerende og bestemt, hun går målrettet efter hvad hun vil have, og så er hun egentlig lidt ligeglad med hvad andre omkring hende synes. Så længe hun kommer forrest, er hun tilfreds. 
Det er jo kun Shirions synsvinkel vi får, men der er jo også Kiel, vores mystiske mandlige hovedperson. Vi får ikke meget fra ham, og han er meget tavs, og det er med til at gøre ham så meget mere mystisk. Han gjorde mig nysgerrig, og var bestemt med til, at gøre læsningen det mere interessant.

Handlingen i sig selv, var også virkelig fed, og det samme var universet. På mange måder er universet unikt og specielt, men det havde også lidt et præg af oversat fantasy. Med det mener jeg, at på mange måder mindede universet mig, mere om noget af alt den oversatte fantasy jeg har læst, end det danske, og det var interessant. Jeg føler altid, at der er en lille barriere mellem dansk, og oversat fantasy, dog elsker jeg begge dele lige højt, det var bare en lille detalje der fangede mine øjne. 
Universet er så fedt, jeg elskede at høre om de forskellige arter, om adskillelsen mellem menneskerne og elsavianerne, samt det magiske præg der våger over landet. Jeg kunne godt mærke at den her første bog er opbygning af universet, vi bliver sat godt ind i detaljerne og får et fantastisk billede at hvordan det hele fungere og ser ud. Med det vil jeg med det samme sige at forfatteren er fantastisk til at bruge en masse detaljer til, at beskrive og forklare alt i universet, så det blev nemt at forestille sig det hele. 
Handlingen var vild, jeg kunne slet ikke få nok af alt det dramatiske der skete, og jeg var virkelig fanget efter at Shiroin og Kiel flygtede fra imperiet for at tilslutte sig, krigerne inden slaget mod elsavianerne. 
Rejsen er lang, og fylder en god del af bogen, men jeg vil sige, at det blev aldrig kedeligt. Jeg følte hele tiden, at der skete små ting som gjorde, at man som læser blev holdt fanget af handlingen, og ikke kunne lægge bogen fra sig igen. 
På rejsen kommer Shiroin også på lidt af en personlig rejse, hun udvikler sig personlighedsmæssigt, og bliver lidt en anden en vi møder helt i starten, og jeg synes det var en fed udvikling at få lov til at følge. 

Sproget i bogen er dejligt let, forståeligt og medrivende. Jeg følte det var let at følge med, og vil sige at da der heller ikke står vildt meget på siderne, kunne den nok godt være god til dem mindre trænede læser. 
Forfatteren er meget detaljeret i sit sprog, og til tider bliver det brutalt, blodigt og voldsomt, det er altså ikke altid, at den måske egner sig bedst til en sart, eller helt ung læser.
I bogen møder vi en del personer, men det blev aldrig uoverskueligt. Jeg følte det var nemt at holde styr på dem alle, samt få et godt indblik i hvem de hver især var. 
Der vil jeg igen rose forfatteren, for der har hun været utroligt god til at give alle, selv de mindste roller store personligheder, som vakte nysgerrigheden i mig, og gjorde læsningen mere spændende.
Jeg vil sige at denne start på serien var velskrevet, medrivende og vild. Denne serie har efter min mening stort potentiale, og jeg kan kun anbefale alle der elsker fantasy at give den en chance, og så håber jeg, at i vil blive lige så fanget som jeg gjorde. 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

fredag den 19. november 2021

Anmeldereksemplar: Det falske vidne.

Det falske vidne. 

Titel: Det falske vidne. 

Original titel: False witness. 

Forfatter: Karin Slaughter. 

Udgivet på dansk ved: HarperCollins Nordic.

Udgivet på dansk den: 05/10-2021. 

Antal sider: 526. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Han så hvad du gjorde, han ved hvem du er.

Leigh Collier har knoklet hårdt for at opbygge noget, der ligner et normalt liv. 
Hun har et godt job som forsvarsadvokat, hendes datter klarer sig godt i skolen, og selv hendes skilsmisse er forløbet forholdsvist civiliseret. 
Hendes liv er lige akkurat så almindeligt, som hun altid har håbet, det ville blive. 
Men Leighs helt almindelige liv dækker over en barndom, der langt fra var almindelig. 
En barndom, der var skæmmet af hemmeligheder, ødelagt af svigt og i sidste ende flået i stykker af en knusende voldshandling. 
Og så lander en sag på hendes skrivebord. 
Hun skal forsvare en mand, der er anklaget for voldtægt. Det er den mest højprofilerede sag, hun nogensinde har haft – en sag, der kan ændre hele hendes karriere, hvis hun vinder. 
Men da hun møder den sigtede, går det op for hende, at det ikke er et tilfælde, at han har valgt hende som sin advokat. 
Hun kender ham. Og han kender hende. 
Mere afgørende er dog, at han ved, hvad der skete tyve år tidligere – og hvorfor Leigh har brugt to årtier på at flygte. 
Hvis hun ikke kan få ham frikendt, står hun til at tabe meget mere end sagen. 
Den eneste, der kan hjælpe, er hendes lillesøster Callie, som hun ikke længere har nogen kontakt med – og hun er det sidste menneske, Leigh har lyst til at bede om hjælp. 
Men pludselig har hun ikke andre muligheder.



Dette er den anden bog jeg læser af forfatteren Karin Slaughter, og jeg kan kun sige at jeg er fan, og jeg skal med sikkerhed have læst alle hendes andre bøger, og selvfølgelig de fremtidige bøger hun kommer med. 
Inden jeg begyndte på bogen, havde jeg nu en del forventninger, og jeg frygtede faktisk at den måske ikke kunne leve op til dem alle, men det kan jeg nu fortælle at det gjorde den altså. 
Den var vild, barsk og ubehagelig, men også medrivende og svær at lægge fra sig. 

Da jeg begyndte på bogen, var jeg ret spændt på at se hvad jeg nu gik ind til, for bare ud fra bagsideteksten, lød handlingen ret vild. 
Allerede på de første par sider blev jeg fanget af handlingen, og jeg følte jo nærmest bare, at siderne læste sig selv, for jeg måtte bare vide mere. 
I løbet af bogen følger vi Leigh og Callie, men ikke nok med det så får vi også lidt kapitler fra fortiden. Vi bliver altså sat ret godt ind i, hvad det var de gjorde for over 20 år siden. 
Jeg var vild med at følge både Leigh og Callie, og for en gangs skyld havde jeg faktisk ikke en favorit, for jeg så lige meget frem til hver deres kapitler.
Leigh var en virkelig interessant person. Til tider virkede hun kold, professionel og til, at have styr på følelserne og situationerne, men andre gange virkede hun som et nervøst nervevrag og utroligt følelsesladet. Det var med til at vække min nysgerrighed, jeg måtte bare vide hvad der var sket i hendes fortid der havde gjort hende til den hun var nu. Jeg kunne rigtig godt lide at følge Leigh, for det var nu også hende der havde mest med den her voldtægtssag at gøre, og ham fra deres fortid som skulle have set hvad de havde gjort 20 år tidligere. 
Callie gjorde mig også utroligt nysgerrig, men på en lidt anden måde. For hvor vi ikke fik vildt meget fra Leighs fortid i starten, får vi alligevel lidt hurtigere nogle informationer om Callie. 
Callie er dybt afhængig af stoffer, og præget af store smerter efter en voldsom ulykke i hendes teenageår. Samtidig er hun også præget af det hun blev udsat for 20 år tidligere. Jeg vil ikke spoile handlingen, og derfor går jeg ikke mere ind på hvad der skete for dem dengang, men jeg kan fortælle at det var noget der virkelig traumatiserede dem begge. 

Handlingen var vildt spændende, men den var bestemt heller ikke for sarte sjæle, så hvis man virkelig ikke kan håndtere mord, voldtægt, stoffer og vold, er det nok en bog man skal genoverveje før man læser den. 
Jeg var fanget fra første kapitel. Den starter ud med et kapitel 20 år tidligere, hvor vi ser hvad der ledte op til den her forfærdelige handling fra Leigh og Callie. Efterfølgende bliver det lidt roligere, men ikke meget for allerede i næste kapitel kommer fortiden tilbage igen, men denne gang i et vidne til deres handling... 
Da Leigh bliver sat på en sag, og hurtigt indser hun, at hun ikke kan klare den uden at indblande Callie, heller ikke selvom hun er den sidste hun vil søge hjælp hos. 
Der skete en del, og alle kapitlerne sluttede med sådan en lille cliffhanger der bare gjorde, at jeg nærmest ikke kunne slippe bogen, for jeg måtte bare vide hvordan det hele ville ende. 
Så jeg vil sige at forfatter Slaughter har virkelig formået at skabe, en medrivende fortælling man bare ikke kan slippe igen. 
Udover det så bruger hun også et fantastisk livagtigt billedsprog, som gør at det er ret nemt, at forestille sig alt det her der sker som en lille film, og jeg tror nu også bogen kunne egne sig godt til en thriller film. Dog gør det også bogen den smule ekstra barsk, og for nogle kan det måske blive for hårdt, så jeg anbefaler selvfølgelig stadig, at man tænker sig om, når man nu sætter sig med bogen. 

Sproget i bogen er let, forståeligt og det føltes nærmest som om siderne i sidste ende læste sig selv, for så hurtigt gik det. 
I løbet af bogen møder vi lidt forskellige personer, men det var altid nemt at holde styr på dem alle, samtidig virkede de alle også livagtige og relevante for fortællingen. Jeg stødte ikke på en eneste der ikke virkede som en ægte person. 
Jeg elskede for eksempel Walter, han var virkelig skøn, men jeg var ikke særlig vild med Phil, hun var virkelig en speciel karakter. 
Men alt i alt vil jeg sige at dette er en velskrevet bog, som virkelig tager en med på en nervepirrende oplevelse. 
Jeg kan kun anbefale alle der er vild med en nervepirrende spændings-/thriller fortælling, at give den en chance, for den er virkelig fed. 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

lørdag den 13. november 2021

Anmeldereksemplar: Vaals Hær #2. - Uteria.

Vaals Hær.

Titel: Vaals Hær #2. - Uteria. 

Forfatter: Eva Egeskjold. 

Forlaget: Dreamlitt. 

Udgivet: 18/09-2021. 

Antal sider: 424.

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 



Uteria.

Et hårdt vindstød fik de fremmødtes kapper til at smælde i vinden, og den rodede, puklede sne føg hen over jorden. Vinden greb askebunken, hvirvlede den op i luften og ud over havet.

Jack stirrede ned på sine hænder, tørrede blod væk fra munden med håndroden og trak sin pelshue længere ned i panden. Han knugede om en håndfuld sne og pressede den mod sit blødende øjenbryn.

Så rejste han sig, skælvende af kulde.

Mellem de ansigter, der tavst betragtede ham, mødte han Lughs og Aikjos blikke. Han så væk, da udtrykket i deres ansigter var mere, end han kunne bære.

”Jack.” Villem masede sig frem mellem folkene og greb om sin nevøs arme. Den gamle pelsjægers læber skælvede, og hans øjne var rødrandede af ophidselse og rædsel. ”Jack, hvad skete der? Hvordan kunne du slå nogen ihjel på den måde?!”







Så har jeg endelig fået læst anden bog i serien "Vaals Hær" som jeg har ventet spændt på det sidste års tid. 
Denne fortsættelse levede bestemt op til alle mine forventninger, og jeg er så klart til den tredje og sidste bog, selvom jeg er da lidt trist over, at det allerede snart er slut med Næsland universet. 

Da jeg begyndte på bogen, skal jeg være ærlig og indrømme, at jeg havde ret svært ved lige at huske alle detaljerne fra første bog. Det var længe siden jeg havde læst den, og der var trods alt en stor del detaljer, at holde styr på. 
Men da jeg begyndte at huske nogle af de små detaljer igen, blev det også nemmere for mig endnu engang, at leve mig ind i handlingen og følge vores spændende karakterer på sidelinjen. Bogen her læste jo nærmest sig selv, da jeg først rigtigt kom i gang. 
I første bog var jeg jo ikke den største fan af Jack, men nær slutningen begyndte han, at udvikle sin personlighed lidt til noget jeg rent faktisk kunne lide, og den udvikling vil jeg sige fortsætter i denne del. 
Han er ikke længere så opfarende, og dum at høre på det meste af tiden, og han er faktisk begyndt, at blive mere moden i sine handlinger. Han udvikler sig altså til så småt at begynde, og blive mere voksen, mere moden, og mere interessant at følge. 
Jeg nyder hvert fald, at få lov til at følge hans udvikling. 
Men i bogen her følger vi jo ikke kun Jack, vi følger også nogle af alle de andre karakterer. Vi følger for eksempel stadig nogle af dem på den onde side, vi får altså stadig et ret godt indblik i, hvad der sker på modstandernes side i den her krig. Jeg synes det ret fedt at vi får et indblik i, hvad der sker på begge sider i krigen, det skaber både et større overblik, men også spænding i at man bare må læse videre for at se, hvad der sker de forskellige steder.
Men vi følger også Sverre på slottet, og får altså også stadig et indblik i hvad der sker i den del af riget. I første bog døde kongen jo, så jeg var faktisk lidt spændt på at se hvad de ville gøre i den del af riget, hvem der måske skulle overtage tronen. 

Der sker altså alligevel en del, i denne spændende fortsættelse, faktisk sker der alligevel lidt mere i den her del, end der gjorde i første bog. For hvor vi fik meget introduktion til universet og dets karakterer i første bog, får vi altså meget mere handling i denne her. 
Men selvom der skete en del, vil jeg nu ikke sige at det var fordi det på noget tidspunkt blev for meget, faktisk vil jeg sige at det var spredt godt ud, så det blev forståeligt og overskueligt. 
Endnu engang vil jeg også rose forfatter Eva, for at formå at gøre handlingen uforudsigelig, det var meget sjældent, at jeg kunne forudse hvad der skete, og det gjorde altså også, at det hele virkede en smule mere spændende. 
Handlingen var generelt bare medrivende, for jeg sad konstant spændt på at se, hvad der ville ske. Hvem ville komme tættere på at vinde krigen, er det de gode eller onde. Nu hvor jeg venter på tredje bog, er jeg faktisk endnu mere i tvivl, for med meget af det der skete i bog to, ser det bare meget sort ud for de gode, så jeg er virkelig spændt på resultatet i tredje bog. 

Sproget i bogen er stadig let, og der står ikke voldsomt meget på siderne, det vil jeg også sige var med til, at læsningen endnu engang gik så flydende som det gjorde. 
Eva er også fortsat fantastisk til at bruge masser af detaljer til at beskrive alt i universet, det var jo så også med til, at gøre det nemmere stadig, at forestille sig alt hvad der sker som en lille film. 
I løbet af bogen følger vi jo en del karakterer, og det gør mig som sådan ikke noget, men vi skifter ret hurtigt imellem de forskellige synsvinkler og gerne flere gange i et kapitel. Det var så det der gjorde, at der blev trukket lidt ned i min bedømmelse af bogen. Jeg havde gerne set at det skete langsommere, og at spændingen blev trukket lidt ud i forhold til, hvad der skete ved de forskellige. 
Ser vi dog bort fra det vil jeg sige, at dette var en spændende, velskrevet og medrivende fortsættelse, og jeg kan kun anbefale alle der elsker fantasy, at give denne serie en chance! 






Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

onsdag den 10. november 2021

Wrap-up Oktober. - 2021.

 Wrap-up for Oktober måned!

Så er det endelig blevet tid til en hurtig opsamling på bloggen, over de læste bøger i oktober!
Jeg har haft så travlt her på det seneste, 
at mine anmeldelser og indlægs her på bloggen er forfærdeligt forsinkede. 
Men nu er det endelig blevet tid til en opsamling på måneden. 
Hold nu helt op de her måneder går stærkt. Skolen tager en masse tid, og det samme gør min træning. 
Det betyder jo så at jeg desværre også får forsømt læsningen lidt i de fysiske bøger.
Derimod har jeg fået lyttet til et par lydbøger, så læsningen har ikke været helt død! 
I løbet af måneden blev det sammenlagt til ca 2950 sider, 7 fysiske bøger, og 4 lydbøger i oktober måned. Så jeg fik da læst lidt! 
Jeg håber dog på at få læst lidt mere i November, men nu 10 dage inde i måneden, 
har jeg stadig ikke fået læst noget... 

Nå men nok om det, lad os komme til listen over oktobers læste bøger!




  1. Verdensherrerne #3, Genkendelsen. Skrevet af Pernille Neergård. - 5 Stjerner.
  2. Sofias portræt. Skrevet af Mette Fruensgaard. - 2 Stjerner.
  3. Fallen #1, Fallen. Skrevet af Lauren Kate. - 4 Stjerner, lydbog. 
  4. An Ember in The Ashes #4, En himmel bag stormen. Skrevet af Sabaa Tahir.   - 5 Stjerner.
  5. Black Dagger Broderskab #1, Vampyrkongen. Skrevet af J. R. Ward. - 4 Stjerner, lydbog.
  6. Et manipuleret liv. Skrevet af Pernille L. Stenby. - 5 Stjerner.
  7. Vaals hær #2, Uteria. Skrevet af Eva Egeskjold. - 4 Stjerner.
  8. The Morganville Vampires #1, Glashuse. Skrevet af Rachel Caine. - 5 Stjerner, lydbog. 
  9. Det falske vidne. Skrevet af Karin Slaughter. - 5 Stjerner. 
  10. The Morganville Vampires #2, Den døde piges bal. - 5 Stjerner, lydbog.
  11. Det røde daggry #1, Den som hvisker. Skrevet af C. A. Walters. - 5 Stjerner. 

Det var de læste og lyttede bøger for oktober.
Som i kan se var der en masse gode bøger i blandt listen, men desværre også en enkel der ikke lige fangede. I kan finde anmeldelser af nogle af bøgerne her inde på bloggen. 
Har i læst nogle gode bøger i løbet af måneden i kan anbefale? 







Tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne. 

Pernille Neergård: Forfatterens facebook side.
Palatium Books: https://www.palatium.dk/
Pernille L. Stenby: Forfatterens facebook side.
HarperCollins Nordic: https://harpercollins.dk/


fredag den 5. november 2021

Tbr November. - 2021.

 Tbr for November måned.

Så er Oktober slut, vi er ovre halloween og rammer så småt julen! 
Det betyder selvfølgelig også at det er tid til at få læst lidt julebøger, så det er der selvfølgelig et par stykker af på min Tbr for denne måned.
Min November er startet lidt hektisk ud. 
Jeg har en masse opgaver for, samtidig har jeg også pligter i kursistrådet som har taget lidt tid.
Desværre har sygdommen endnu engang ramt mig, så det er også derfor min Tbr er kommet op lidt senere end normalt..
Jeg ved der er en del for mig at lave her i november når det gælder skole, derfor ved jeg også at det ikke bliver den vildeste læsemåned. 
Jeg har dog valgt alligevel at gå med 5 bøger på min tbr, og så krydser jeg fingre for at nå dem alle og flere til! 

Men nu til min tbr! 





  1. Hjem til Holly Close farm. Skrevet af Julie Houston. - Et anmeldereksemplar. - Jeg har været ret spændt på den her bog, og har faktisk også haft den liggende lidt tid, nu er det dog endelig tid til den! - Charlie Maddisons karriere er kommet flyvende fra start, og hun elsker sit arbejde som ung succesrig arkitekt i London. Hun bor sammen med sin kæreste i en lille, men hyggelig lejlighed. Desværre viser det sig, at kæresten er utro i den helt store skala, og det opdager Charlie ved, at kærestens kone smider hende ud af lejligheden. Med ét har Charlie ikke noget sted at bo, og heller ikke noget arbejde, for den utro kæreste var også hendes chef. Hun må stikke halen mellem benene og flytte hjem til sine forældre i Yorkshire. -  Lidt af bagsideteksten. 
  2. Dragernes Æra #2, Dragesværdet. Skrevet af C. G. Valentin. - Et anmeldereksemplar. - Denne fortsættelse har jeg glædet mig til et godt stykke tid, og nu er det endelig ved at være tid til at læse den! Jeg er virkelig spændt på at se hvad Valentin har i ærmet til os denne gang! - ”Du er den fødte leder. Frelseren. Dragehvisker og halv mørkelver. Hele vores race har ventet på én som dig i evigheder. Én, som folk vil lytte til og følge. Du vil genrejse os fra asken og tage din hævn.”
    Han smilede pludselig stort, og det fjerne blik lagde sig igen over de sorte øjne. Ansvaret for den anden verden er tilfaldet den unge Sarina. Hun er vokset op i en beskyttet tilværelse i en kærlig plejefamilie, oplært til at være Den Udvalgte. - Lidt bagsidetekst. 
  3. Urværkerne #1, Kuppelbyens hemmelighed. Skrevet af Stine Bahrt. - Et anmeldereksemplar. - Jeg hørte første gang om bogen her til Fantasy Festivalen i år, og siden da har jeg ikke kunne glemme den. Så jeg måtte bare have fat i et eksemplar, og heldigvis ville forlaget sende et til anmeldelse! Så nu er jeg bare spændt på om den kan leve op til mine forventninger. - 15-årige Nil bor under en gigantisk kuppel, som beskytter de sidste mennesker på Jorden mod en ødelagt verden. Befolkningen i Kuppelbyen er opdelt i evneløse og urværkere, for i Kuppelbyen er moderne teknologi bandlyst, og alt drives i stedet af mekaniske urværker.
    Da Nil opdager, at hun har urværksevner, må hun forlade sin familie og begynde på Urværkerskolen. Men noget er helt galt i Kuppelbyen, og snart er Nil hvirvlet ind i begivenheder, der truer det lille samfunds skrøbelige eksistens. Samtidig skal hun forholde sig til sine første svære oplevelser med kærligheden og en voksende forvirring omkring sin seksualitet.
  4. En uønsket julegave. Skrevet af Sara Molin. - Et anmeldereksemplar. - Bogen her er en julebog, og af en forfatter jeg endnu ikke har læst noget af, så jeg er bestemt spændt på at læse den! Den lyder interessant, og til at kunne skabe lidt julestemning. - Diana Jonsson har ikke lyst til at forlade Tanzania for at tilbringe november og december i det mørke Sverige. Hun har ikke lyst til at blive konfronteret med følelsen af ikke at høre til, og hun har bestemt ikke lyst til at fejre svensk jul med alle de forventninger, det indebærer. Men hun formår ikke at sige nej, da hendes mor for tredje år i træk spørger, om hun vil komme hjem og holde jul i Sollentuna. Vikariatet på akutmodtagelsen giver hende jo også chancen for at tjene lidt tiltrængte penge. To måneder, det kan hun vel klare? Hun skal bare have julen overstået, for i januar venter et nyt arbejde i Kenya. - Lidt bagsidetekst. 
  5. Havestue med søudsigt. Skrevet af Hanna Blixt. - Et anmeldereksemplar. - Endnu en julebog, nu nærmer vi os jo jul, så jeg vil gerne kunne anbefale jer lidt julebøger til December! Jeg har ikke læst noget af den her forfatter før, men bogen lyder god, så er spændt på at læse den! - Da Nora opdager, at hendes kæreste gennem flere år er hendes utro, flygter hun fra deres luksuriøse lejlighed i Stockholm til Leksand og lejer en lille gammel hytte, der ikke engang har strøm. Det fikser naboen i blærerøvsbygningen dog, og elektriciteten mellem de to begynder samtidigt at gnistre. De får sværere og sværere ved at holde sig fra hinanden, men føler begge at deres personlige bagage ville være i vejen for et forhold. - Lidt bagsidetekst. 

Det var så de 5 bøger jeg har udvalgt til november! 
Jeg vil som altid også få lyttet til nogle lydbøger, for så får jeg da også lidt læsning ind på den front! 
Skal i måske til at læse nogle julebøger? 







Tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne! 

Palatium Books: https://www.palatium.dk/
Forlaget Klippe: http://forlagetklippe.dk/
Forlaget Krabat: https://forlagetkrabat.dk/