torsdag den 30. december 2021

Anmeldereksemplar: Urværkerne #1. - Kuppelbyens hemmelighed.

Urværkerne.

Titel: Urværkerne #1. - Kuppelbyens hemmelighed.

Forfatter: Stine Bahrt. 

Forlaget: Krabat.

Udgivet: 18/09-2021.

Antal sider: 389.

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er modtaget af forlaget,
så tak til dem!  


Kuppelbyens hemmelighed.

"Jeg ligger på ryggen i græsset og studerer mit værk, en lille kobberfugl med blågrønne vinger og en elegant nøgle til at trække den op med. Urværksfuglen flyver over mit hoved. Den pipper i takt med de klikkende tandhjul, som får vingerne til at bevæge sig. Jeg lukker øjnene og prøver at lade, som om fuglen ikke er der, at det ikke er mig, der har samlet den, og at jeg stadig er normal."

15-årige Nil bor under en gigantisk kuppel, som beskytter de sidste mennesker på Jorden mod en ødelagt verden. 
Befolkningen i Kuppelbyen er opdelt i evneløse og urværkere, for i Kuppelbyen er moderne teknologi bandlyst, og alt drives i stedet af mekaniske urværker.
Da Nil opdager, at hun har urværksevner, må hun forlade sin familie og begynde på Urværkerskolen. 
Men noget er helt galt i Kuppelbyen, og snart er Nil hvirvlet ind i begivenheder, der truer det lille samfunds skrøbelige eksistens. 
Samtidig skal hun forholde sig til sine første svære oplevelser med kærligheden og en voksende forvirring omkring sin seksualitet.


"Urværkerne" Er en serie som jeg ikke har kendt til længe, men har haft i tankerne lige siden, jeg første gang hørte om den til Fantasyfestivalen 2021. Så da forlaget gerne ville sende mig et eksemplar, var jeg helt oppe og køre, men også spændt på, om den nu kunne leve op til mine forventninger.

Jeg mindes som sådan ikke, at jeg har læst noget i samme genre som bogen her, nemlig steampunk, så det gjorde mig også en smule mere nysgerrig, for hvad var det så lige den genre gemte på? Men efter at have læst den, kunne jeg godt genkende lidt træk fra andre bøger, bl.a. Soulless, med alle de her interessante opfindelser og skøre ideer. Jeg vil med sikkerhed gerne læse meget mere i lige den her genre, nu hvor jeg er opmærksom på at den findes. 

Da jeg begyndte på bogen, var jeg meget spændt, for jeg havde efterhånden hørt en del godt om den, samt bygget en del forventninger op. Jeg var dog allerede opslugt efter de første par sider, og slugte nærmest halvdelen første aften, for jeg måtte bare vide hvad der ville ske for Nil. 
Nil er vores hovedperson, og den enestes synsvinkel vi får undervejs i bogen. Det gjorde mig som sådan heller ikke noget, for jeg følte at vi kom ret tæt på resten af personerne vi møder i løbet af bogen. 
Nil er en skøn pige, og et super godt eksempel på en teenager, hvor følelserne er lidt et kaos, og kærligheden er noget rod, og måske også lidt nyt. Hun er også utroligt usikker på sig selv, og meget opmærksom på om folk omkring hende, acceptere hende. Det betyder altså også at hun til tider har det med at handle efter andres behov og følelser, frem for sine egne. Hvilket jeg vil sige mange teenagere i dag har oplevet. 
Men Nil er også mere end det, hun er meget opmærksom på sin tøjstil, og går virkelig op i mode samt sin fremtoning. Dog virker hun aldrig overfladisk, det er bare hendes store passion, og jeg elskede at se hende brænde så stærkt for emnet. 
Som sagt følger vi ikke andres synsvinkler, men jeg oplevede nu alligevel, at jeg kom tæt på de andre personer i bogen. Jeg følte at man lærte dem at kende, og at de virkede relevante for fortællingen, så de ikke bare var kedelige bipersoner, som lige skulle fylde ud. Min yndlingsperson i bogen efter Nil, var helt klart Sixpence, han var sød, sjov og interessant. Og så synes jeg bare at hans forgabelse i Nil, var lidt sød. 

Handlingen i bogen var virkelig fed, og vildt medrivende. Der sker hele tiden lidt, men aldrig på en overvældende måde. Efter Nil er ankommet til urværkernes skole, begynder hun ret hurtigt at indse at der er noget som ikke er helt rigtigt. Samtidig går det også op for hende, at selv hendes kræfter inde for urværkerne, ikke er helt normale. Men udover det, begynder kærligheden også bare at fylde mere, og der kommer lidt trekantsdrama, for hvem skal hun vælge? Hvem er hun i virkeligheden forelsket i? Så der sker hele tiden lidt, men hvor der samtidig kommer små pauser, som gør det hele mere overskueligt. 
Universet var vildt fedt, og havde mange detaljer over sig, som gjorde at jeg bare ikke kunne stoppe med at læse, for jeg måtte bare vide mere. Kuppelbyen er ret interessant opbygget, Nil og de andre bor under en kuppel, og det udenfor er ubeboeligt. Det satte gang i en masse spørgsmål, og gjorde at jeg læste hurtigere og hurtigere for, at finde ud af mere om universet. Så jeg vil sige at forfatteren har skabt et velopbygget og unikt univers, som jeg virkelig glæder mig til at fordybe mig i igen, når der kommer en fortsættelse. 

Sproget er desværre kilden til at min bedømmelse af bogen faldt lidt. Som sådan er det letlæseligt og forståeligt, men jeg oplevede at der var sætninger der virkede halve og hakkende. Det var lidt som om der manglede nogle ord til, at starte sætningerne mere glidende ud, specielt ordet "jeg" følte jeg, at der manglede. Et lille eksempel, som ikke spoiler handlingen er "Burde have lært det siden sidst." Det føltes lidt som om der manglede et, "jeg" til at starte sætningen ud med, og det følte jeg skete mange steder.
Jeg vil dog rose forfatteren for sit fantastiske billedsprog. Der var ikke en eneste detalje i bogen, som jeg følte, at jeg havde svært ved at forestille mig. Så stor ros til der. 
Samtidig vil jeg også rose forfatteren, for hendes evne til at gøre alle sine personer spændende, livagtige og relevante for fortællingen. Selv den mindste rolle, virkede interessant og ægte. Så igen stor ros herfra, jeg glæder mig meget til næste bog, og genmøde dem alle, og forhåbentligt møde en masse, nye spændende personer.
Så alt i alt vil jeg sige, at hvis vi ser bort fra den detalje med sproget, så er dette en vellykket start på en serie, som jeg glæder mig meget til at læse videre på. Og så kan jeg selvfølgelig kun varmt anbefale den til alle fantasy/steampunk elskere, at give den en chance! 









Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

tirsdag den 28. december 2021

Anmeldereksemplar: Jeg ønsker mig kun dig.

Kun dig.

Titel: Jeg ønsker mig kun dig. 

Original titel: All i Want for Christmas. 

Forfatter: Joanna Bolouri. 

Udgivet på dansk ved: Palatium books.

Udgivet på dansk den: 29/10-2021.

Antal sider: 340. 

Antals stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Jeg ønsker mig kun dig.

Nick er jurist og lige blevet arbejdsløs. Han er desperat og har svært ved at opretholde sin livsstil med en krævende kæreste, der gerne vil på ferie til Marbella. Han er nødt til at finde et arbejde. Til sidst bider han i det sure æble og siger ja til at være julemand i det lokale storcenter, selv om det slet ikke passer til det billede, han har af sig selv. Nedturen er komplet, da han bliver droppet af kæresten.

En dag opsøger den fireårige dreng Alfie julemanden for at bede om et ønske, der er helt anderledes end de ønsker, som alle de andre børn beder julemanden om. Alfie ønsker sig bare, at hans mor bliver glad igen. Dette uselviske ønske påvirker Nick, og han kommer i tanke om, at hans bedste ven og bofælle Matt og Alfies mor Sarah ville være et godt match. Efterhånden som Sarah og Alfie bliver en del af deres fælles liv, er der kun ét problem, og det er, at Nick selv forelsker sig i Sarah.

Hvad gør man, når ens livs kærlighed er kæreste med ens bedste ven, og man selv var den, der førte dem sammen? 


"Jeg ønsker mig kun dig" Er en bog jeg var meget spændt på at gå i gang med. Mest fordi at jeg husker, at jeg elskede forfatteres tidligere bog, "Hjem til jul" og derfor havde en del forventninger til bogen. 
Heldigvis kan jeg med det samme fortælle, at den levede op til alle forventningerne og formåede at holde mig fanget og underholdt. 

Da jeg begyndte på bogen, var jeg lidt skeptisk omkring vores hovedperson Nick. Jeg brød mig ikke helt om ham, og syntes ærligtalt at han virkede en smule arrogant. 
Det ændrede dog ikke på at handlingen fangede mig, og jeg kunne derfor næsten ikke slippe den da jeg kom i gang, faktisk stoppede jeg først da sidste side var vendt. 
Som jeg kom længere ind i bogen, og lærte Nick bedre at kende og så andre sider af ham, kom jeg så småt også til at synes om ham. Faktisk vil jeg sige at jeg kom til at holde ret meget af ham til sidst. 
Nick var som sagt lidt arrogant i starten, men jo længere ind i bogen vi kom, jo mere udviklede hans personlighed sig også. Han blev mere åben, og opmærksom på andre, og mindre opmærksom på sine egne behov. 
Nick er uddannet jurist, men efter han er blevet fyret, får han svært ved at finde et job inden for sit fag. Til sidst ender han med at tage et job som julemand i et storcenter. Det er i det storcenter han møder Sarah og Alfie. 
Alfie kommer en dag til ham da han er der som julemand, og ønsker sig at hans mor igen bliver glad, og det er der at Nick gør det til sit mål at gøre Sarah glad igen. Det gør han ved at matche hende med sin bedste ven Matt. 
Som Matt og Sarahs forhold udvikler sig, indser Nick dog at han har forelsket sig i Sarah, men han vil ikke handle på forelskelsen, da det ville være at gå imod sin bedste ven. 
Som sådan sker der ikke voldsomt meget i løbet af bogen, men det her trekantsdrama mellem Sarah, Nick og Matt formåede virkelig at holde mig fanget, for jeg måtte bare vide mere. 
Ville Nick handle på sine følelser og dermed forråde sin bedste ven? Eller ville han lide i stilhed og skubbe følelserne længere og længere væk? Og hvad med Sarah? Hvem var hun rent faktisk forelsket i? For selvom forholdet til Matt udviklede sig, virkede det nu alligevel også som om, at hun havde lidt følelser i klemme over for Nick... Alle de faktorer var virkelig med til at gøre bogen det mere fangende. 

I løbet af bogen følger vi kun Nicks synsvinkel, men jeg vil nu sige at vi kom ret tæt på både Matt og Sarah selvom vi ingen kapitler fik fra dem. 
Jeg kunne aldrig helt lide Matt, jeg hadede ham ikke eller noget, jeg kunne bare ikke rigtigt lide ham. Måske havde det noget at gøre med, at jeg ønskede at se Nick sammen med Sarah og ikke Matt. 
Sarah kom jeg derimod hurtigt til at synes rigtig godt om. Hun var sød, omsorgsfuld og sjov, samtidig med at hun var helt nede på jorden, det elskede jeg. Hun virkede så ægte, for hun havde da bestemt også sine fejl, som vi alle har. Jeg ville nu alligevel have ønsket vi måske havde fået et par kapitler fra hendes vinkel også, for jeg tror det ville have gjorde bogen endnu bedre, at vi også fik lidt mere at vide om hvordan hun følte igennem hele bogen. 
Vi møder dog også lidt andre bipersoner undervejs i bogen, og jeg må sige at forfatteren virkelig har formået at gøre dem alle levende, og interessante. Jeg kunne bestemt godt lide Sarahs forældre, de var søde og selvom de ikke var meget med, kom jeg nu til at synes ret godt om dem! 
Forfatteren har også brugt et rigt billedsprog, som gjorde at jeg havde let ved at forestille mig alt der skete i bogen som en lille film, der også gjorde det let at leve sig ind i handlingen og nærmest føle at man fulgte Nick på sidelinjen. Så det er et ret stort plus for mig. 
Alt i alt vil jeg sige at denne bog var fantastisk, og formåede at give en fantastisk læseoplevelse! Jeg kan kun varmt anbefale bogen her, specielt her i juleperioden, for julestemningen vækker den også! 











Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

torsdag den 23. december 2021

Wrap-up November. - 2021.

 Wrap-up for November. 

November er slut, det betyder jo sådan set også, at det er blevet tid til en ny wrap-up på bloggen! 
November har desværre været en ret sløv måned for mig når det gælder min læsning.
Faktisk har jeg ikke engang formået at færdig læse min tbr... 
Det betyder jo altså også at den sidste bog, ryger på min Tbr for december.
Jeg har haft rigtig meget at se til i november med min skole, og mine pligter i kursistrådet. 
Det betyder også at jeg ofte har været sent hjemme, og måtte fokusere på lektierne før læsningen. 
Men det er også okay, engang i mellem er der bare andre ting der fylder i hverdagen.
November blev til ca. 1342 sider og 4 færdiglæste bøger, samt 3 lydbøger.
Nu er det dog snart juleferie, og så håber jeg på at få læst et par bøger inden året slutter. 

 Men nu til opsamlingen på det læste! 






  1. Hjem til Holly Clouse Farm. Skrevet af Julie Houston. - 2,5 Stjerner. 
  2. The Morganville Vampires #3, Midnatsgyden. Skrevet af Rachel Caine. - Lydbog, 5 Stjerner.
  3. Dragernes Ære #2, Dragesværdet. Skrevet af C. G. Valentin. - 5 Stjerner. 
  4. The Morganville Vampires #4, Maskespil. Skrevet af Rachel Caine. - Lydbog, 5 Stjerner. 
  5. Urværkerne #1, Kuppelbyens hemmelighed. Skrevet af Stine Bahrt. - 4 Stjerner. 
  6. En uønsket julegave. Skrevet af Sara Molin. - 5 Stjerner. 
  7. The Morganville Vampires #5, Ondskabens kræfter. Skrevet af Rachel Caine. - Lydbog, 5 Stjerner. 
  8. Havestue med søudsigt. Skrevet af Hanna Blixt. - De første 32 sider, læses færdig i December måned. 




Tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne! 

Forlaget klippe: http://forlagetklippe.dk/
Palatium Books: https://www.palatium.dk/
Forlaget Krabat: https://forlagetkrabat.dk/

mandag den 20. december 2021

Anmeldereksemplar: Havestue med søudsigt.

Nora & Claes. 

Titel: Havestue med søudsigt.

Original titel: Glasvaranda med sjöutsikt. 

Forfatter: Hanna Blix. 

Udgivet på dansk ved: Palatium Books.

Udgivet på dansk den: 27/10-2021.

Antal sider: 244.

Antal stjerner: 3/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så tak til dem! 


Havestue med søudsigt. 

Da Nora opdager, at hendes kæreste gennem flere år er hendes utro, flygter hun fra deres luksuriøse lejlighed i Stockholm til Leksand og lejer en lille gammel hytte, der ikke engang har strøm. 
Det fikser naboen i blærerøvsbygningen dog, og elektriciteten mellem de to begynder samtidigt at gnistre. 
De får sværere og sværere ved at holde sig fra hinanden, men føler begge at deres personlige bagage ville være i vejen for et forhold.

Claes er forfatter, men hans karriere har set bedre dage. 
Til en mislykket bogsignering møder han en gammel mand, og Claes bliver grebet af den historie, som manden begynder at fortælle om sit liv. 
Sågrebet, at han føler sig nødsaget til at blive i den lille by og høre mere. 
Så mens han frister den gamle mand med uanede mænger af kaffe og kage og kæmper for at mest muligt ud af hans flygtige klare øjeblikke, får Claes skrevet sit livs bedste bog. 
Men er den hans at dele med verden?




Så har jeg fået læst endnu en julebog, denne gang "Havestue med søudsigt" som helt bestemt bragte julestemningen frem, og savnet til den hvide jul vi engang også havde i Danmark, men nu må drømme os til. 
Bogen fangede dog ikke altid 100%, der var perioder hvor hovedpersonerne tabte mig lidt, eller jeg ikke helt forstod hele handlingen, men derimod vil jeg heller ikke sige at det var fordi bogen var dårlig, det tog mig bare lige lidt tid at sætte mig ind i, hvad der skete. For den havde bestemt sine gode kvaliteter, som også fortjener en anbefaling og noget ros! 

Da jeg begyndte på bogen, fangede den ikke helt med det samme, men omkring 50 sider inde, begyndte jeg at følge bedre med, og fange mere af hvad der skete, og rent faktisk nyde fortællingen. 
I bogen følger vi to synsvinkler, nemlig Nora og Claes, dog får vi flest kapitler fra Noras synsvinkel, og af den grund blev hun bogens største fokus. 
Jeg kunne som sådan godt lide Nora, hun var sød, kærlig og opmærksom, men hun var også menneskelig og havde sine fejl, så hun var bestemt ikke perfekt, men det var med til at gøre hende så meget mere ægte. Jeg kunne rigtig godt lide at følge Nora, og jeg nød bestemt at få lov til, at være vidne til hendes udvikling fra start til slut. 
Så er der Claes, som egentlig er en person jeg bare ikke kunne fordrage. I starten fattede jeg heller ikke rigtigt meningen med hans kapitler, og blev faktisk bare lidt irritabel over dem. Cleas er forfatter, og da han møder en ældre herre, med en spændende historie slår han strakt sine klør i ham. På mange punkter følte jeg virkelig at han virkede som en grib, når han sad og snakkede med den ældre herre, og det brød jeg mig virkelig ikke om. Han virkede generelt meget egoistisk. Dog begyndte jeg at se den røde tråd undervejs i læsningen, og begyndte at fange meningen med hans kapitler, og forstod til fulde dem i slutningen af bogen. Jeg må da også indrømme, at trods jeg ikke kunne fordrage manden, så ville bogen heller ikke være blevet helt det samme, uden hans kapitler i sidste ende. 
I løbet af bogen følger vi Nora, som efter at have opdaget sin kærestes utroskab flytter fra Stockholm, hvor hun på ny skal finde arbejde og hjem, hvilket ikke viser sig at være helt så nemt. 
Hun ender dog i en lille hytte, med en smuk søudsigt, som hun kan gå og sætte i stand, samt gøre til sit eget. Da det også foregår i julemånederne, og der ligger store lag sne over landskabet, kan man virkelig ikke andet end at misunde det og tænke tilbage til den tid, man selv oplevede en hvid jul her hjemme i Danmark. Så julestemning var der bestemt også i bogen.
Efter hun er begyndt at falde på plads i sin nye tilværelse, bliver hun dog kontaktet angående et gammelt familiemedlem, som hun ingen kontakt har haft med i årevis...

Som sådan sker der ikke voldsomt meget i bogen, den centrerer meget om Nora og hendes nye tilværelse, samt det her forhold til familiemedlemmet, men trods det skete der alligevel hele tiden lidt, som gjorde at jeg som læser havde svært ved at slippe bogen, før jeg var helt færdig. 
Sproget i bogen er dejligt let, og gjorde at jeg følte jeg bare fløj igennem bogen, for da jeg kom ordenligt i gang med bogen, føltes det nærmest som om at bogen bare læste sig selv. 
Forfatteren skal have ros for sit fyldige billedsprog, der gjorde læsningen spændende og let at forestille sig som en lille film, og jeg vil bestemt gerne læse mere fra hende en dag! 
Så kommer vi til personerne, der var der desværre bare lidt knas. Jeg følte til tider at bipersonerne omkring Nora, blev lidt flade. Det var som om de til tider gik i et med tapetet, og ikke rigtigt gjorde noget godt for fortællingen. Det er desværre en af de store grunde til, at jeg har bedømt den som jeg har gjort med stjernerne. 
Med det sagt, vil jeg dog sige at Nora, som er den vigtigste person i fortællingen, derimod var fyldig og interessant, og virkelig trak historien op, så det er positivt!
Alt i alt vil jeg sige at bogen her formåede at skabe julestemning, spænding og en helt okay læseoplevelse, og på trods af jeg havde min del af knas med bogen, så fortjener den helt bestemt en anbefaling, for den kan nu alligevel lidt! 









Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen! 

fredag den 17. december 2021

Anmeldereksemplar: En uønsket julegave.

Julen & kærlighed.

Titel: En uønsket julegave.

Original titel: En oönskad julklapp.

Forfatter: Sara Molin.

Udgivet på dansk ved: Palatium Books.

Udgivet på dansk den: 05/11-2021. 

Antal sider: 289.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

En uønsket julegave.

Diana Jonsson har ikke lyst til at forlade Tanzania for at tilbringe november og december i det mørke Sverige. Hun har ikke lyst til at blive konfronteret med følelsen af ikke at høre til, og hun har bestemt ikke lyst til at fejre svensk jul med alle de forventninger, det indebærer. 
Men hun formår ikke at sige nej, da hendes mor for tredje år i træk spørger, om hun vil komme hjem og holde jul i Sollentuna. 
Vikariatet på akutmodtagelsen giver hende jo også chancen for at tjene lidt tiltrængte penge. 
To måneder, det kan hun vel klare? Hun skal bare have julen overstået, for i januar venter et nyt arbejde i Kenya.

Men i Sverige er der ikke noget, der bliver, som hun havde forestillet sig. 
Kollegerne Gunnel, Blaze og Erik kommer hurtigt til at betyde noget for hende, og da det viser sig, at Dianas formodede afdøde far ikke bare lever, men desuden har en ny familie, kan hun ikke lade være med at opsøge sin halvsøster. 
Bare for at se, hvordan hun ser ud.

Diana havde håbet på en ukompliceret og enkel jul med sin mor, men fra tid til anden får man meget mere, end man har bedt om.
En uønsket julegave er en juleroman fyldt med humor, varme, komplicerede familie relationer og kærlighed i et stresset sygehusmiljø.


Denne bog var jeg ret spændt på at gå i gang med. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente, da det er den første bog jeg læser af denne forfatter, men jeg havde nu alligevel hørt lidt godt om bogen her. Det gjorde selvfølgelig at jeg havde lidt forventninger til bogen.  
Heldigvis levede bogen op til alle forventningerne, og startede min jul godt ud, med en gang julestemning! 

Da jeg begyndte på bogen, var jeg lidt skeptisk i starten. Jeg havde svært ved at forstå hovedpersonen Diana, hun virkede så fraværende og trist hele tiden, men som jeg kom længere og længere ind i bogen begyndte jeg, at se andre sider af hende. Jeg fik en bedre fornemmelse af, hvorfor hun virkede så fraværende, og kom langsomt til at synes bedre og bedre om hende. 
Diana har meget med i sin bagage, og hun har det med, at skjule sine følelser for alle dem omkring hende. Det betyder også at hun virker som en lidt tør person i starten, men det ændrede sig virkelig i løbet af bogen. Hun begyndte at udvikle sig, se andre sider af situationerne, og begyndte at realisere, at hun havde det med at holde andre på en arms afstand, at det altså ikke var dem der forlod hende, men derimod hende der forlod andre før hun kunne blive såret. 
Jeg vil sige det var en fed udvikling, som skete gradvist over hele bogen, og gjorde læsningen det mere spændende. 
I løbet af bogen følger vi kun Dianas synsvinkel, men det vil jeg så også sige var helt fint. For forfatteren har været super god til at vi alligevel kom til at lære bipersonerne omkring Diana, rigtigt at kende. 
Vi følger Diana som er på vej tilbage til Sverige, hvor hun skal arbejde på et hospital i to måneder, før hun rejser videre ud og arbejder et andet sted. Hun ser ikke frem til at lande i Sverige, og hendes ødelagte bånd til sin mor, frygter hun. Da hun begynder at arbejde på hospitalet, holder hun alle kollegaerne lidt på afstand, men hygger sig dog stadig med Gunnel og Blaze, men ikke nok med det, så begynder kollegaen Erik også, at fanges hendes opmærksomhed. 
Pludselig dukker der en uventet julegave op, nemlig et nyt familiemedlem, fra sin fars side af som hun egentlig ikke helt ved hvordan hun skal håndtere. 
Så generelt sker der en masse i løbet af denne bog her, som gjorde at jeg som læser bare ikke kunne slippe den igen gør jeg blev færdig. 

Sproget i bogen er dejligt let, og man føler nærmest bare, at man flyver igennem teksten. Samtidig med der sker en masse, foregår handlingen jo også i julemånederne, så den kan heller ikke andet end, at skabe en vis julestemning når man læser. 
Forfatteren bruger et rigtigt billedsprog, der gjorde det let for mig at forestille mig alt fra omgivelserne, til personerne og deres væremåde. Jeg vil helt bestemt gerne læse meget mere fra denne forfatter en dag! 
Samtidig vil jeg også rose forfatteren for at være utroligt dygtigt til, at få alle, selv de mindste bipersoner til, at virke ægte, levende og interessante. Mine favorit personer ud over Diana, var helt klart Gunnel og Blaze, der bare rummede så meget omsorg og kærlighed. Samtidig nød jeg da også at lære Dianas mor at kende, som bestemt var en interessant kvinde. 
Så alt i alt vil jeg sige, at denne julebog helt klart levede op til forventningerne, og jeg kan kun varmt anbefale alle læsere her i julen, at give den en chance, og selvfølgelig også efter jul!









Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

lørdag den 11. december 2021

Anmeldereksemplar: Dragernes æra #2. - Dragesværdet.

Dragernes Æra.

Titel: Dragernes Æra #2. - Dragesværdet. 

Forfatter: C. G. Valentin. 

Forlaget: Klippe.

Udgivet: 18/09-2021.

Antal sider: 334.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren og forlaget,
så mange tak til dem! 


Dragesværdet.

”Du er den fødte leder. Frelseren. Dragehvisker og halv mørkelver. Hele vores race har ventet på én som dig i evigheder. Én, som folk vil lytte til og følge. Du vil genrejse os fra asken og tage din hævn.”

Han smilede pludselig stort, og det fjerne blik lagde sig igen over de sorte øjne. Ansvaret for den anden verden er tilfaldet den unge Sarina. Hun er vokset op i en beskyttet tilværelse i en kærlig plejefamilie, oplært til at være Den Udvalgte.
En dag dukker troldmanden Queridor op, og virkeligheden viser sig at være meget anderledes end, hvad hun troede, da hun tvinges til at drage afsted på sin skæbnerejse.
En krig er under opsejling i Novahr Orbís, og snart er Sarina på flugt fra sin ukendte far. 
Men taler rygterne sandt om Daerín Khendrêel? 
Hvilke historier skal hun tro på, når hun også altid har ønsket sig en far? 
Da hun første gang får fingre i Dragesværdet, og dragerne underkaster sig hende og hendes slægtsblod, ændres alt. 
Et altafgørende spørgsmål presser sig på: Kan man skabe en ny og anderledes verden uden et opgør med den forrige?




Denne fortsættelse, er en bog jeg har været spændt på lige siden, jeg afsluttede første bind. For jeg havde mange spørgsmål som jeg higede efter svar på. 
Nu har jeg læst den, og jeg har bare endnu flere spørgsmål nu. 
Jeg kan dog nu fortælle, at bogen levede op til alle mine forventninger, og jeg begynder at synes bedre og bedre om den her serie. Jeg er hvert fald meget utålmodig efter en fortsættelse mere. 

Da jeg begyndte på bogen, skal jeg da ærligt indrømme, at det var ikke lige alle detaljer jeg kunne huske fra første bog, men jeg kunne huske de vigtige, som at Juliana havde fået en datter, og var blevet sendt tilbage til sin egen verden, og ikke mindst at Daerín stadig lurede der ude og skabte problemer for Novahr Orbís. 
Men som jeg kom længere ind i bogen, og jeg kom lidt rundt i universet igen, begyndte de små detaljer også at komme tilbage til mig. 
Dog følger vi jo ikke Juliana denne gang, men derimod hendes datter Sarina. 
Sarina er en nysgerrig pige, som drømmer stort om, at møde sin far Daerín en dag, selv trods alle de forfærdelige rygter hun høre om ham, så ønsker hun alligevel sin far i hendes liv. 
Jeg kunne virkelig godt lide Sarina, hun virkede så ægte, og jeg vil sige hun matchede sin alder virkelig godt. Man kunne godt mærke at hun kun var de 17 år, og manglede en forældrefigur i sit liv, som også var en biologisk, og kunne give hende lidt familie fortælling. Hun er ung, fuld af følelser og nysgerrighed, lige præcis som en 17-årig ville være i dag. 
Så jeg vil sige at forfatter Valentin, har klaret sig rigtig godt med Sarinas fremstilling og adfærd. 
Jeg vil sige at jeg er kommet til at holde en del af Sarina, og jeg er meget spændt på hendes videre udvikling i næste bog, nu står hun jo over for noget af en opgave... 
Vi følger dog ikke kun Sarina, vi får sådan set også kapitler fra et par stykker mere. Vi får bl.a. nogle fra hendes ven Eldan, og nogle fra Daerín. Vi får altså andres synsvinkler på alt det der sker i løbet af bogen, og det vil jeg sige var fantastisk. Det gjorde at spændingen blev bygget godt op, og når det var mest intenst, skiftede den vinkel, og gjorde at man bare måtte læse videre. 
Men det gav selvfølgelig også et fint indblik i hvad der skete for de forskellige, der ikke lige færdedes omkring Sarina konstant, og var jo selvfølgelig også med til at give indblik i hvad der skete i resten af landet. 

Selve handlingen var vildt spændende. Starten er dejlig rolig, vi lærer langsomt Sarina at kende, og dem omkring hende. 
Men da Daerín kommer for tæt på hende, henter troldmanden Queridor hende, og derfra begynder handlingen rigtigt. Sarina kommer ud på en rejse gennem landet, hun har sin pligt hun skal udføre, og det kan hun ikke hvis Daerín finder hende... 
Queridor kender vi jo faktisk fra første bog, for det var også ham der hentede Juliana, da hun var kommet til Novahr Orbís, så det var lidt sjovt at møde ham igen. Han var præcis som jeg oplevede ham i første bog, mystisk og meget intens. Han deler ikke mange informationer, men kun lige nok til at holde ens interesse, og det kunne jeg nu egentlig meget godt lide. Det gjorde læsningen lidt mere spændende. 
Men ud over det, får vi jo også lidt fra Daerín, vi får mere at vide om hans planer om, at få dragerne tilbage, og indføre en ny Dragernes æra tid. Det var nu fedt nok lige at få lidt fra hans syn på hele sagen, og se hvad han gik og bryggede på af planer. 
Så generelt skete der en del i løbet af denne fortsættelse, men jeg vil nu ikke sige at det på noget tidspunkt blev for meget. Forfatteren har spredt handlingen godt ud på de lidt over 300 sider.

Sproget var som i første bog let, og bogen læste nærmest sig selv. Dog er teksten stadig meget lille, og det sløvede læsningen lidt og drillede mine øjne. Det var lidt øv, for det gjorde jo desværre, at jeg også til tider mistede koncentrationen. 
Forfatter Valentin, er fortsat god til at bruge et detaljeret billedsprog, og endnu engang var det let at forestille sig alt der skete undervejs. Samt er hun også fortsat god til at sætte os ind i de forskellige arter vi møder undervejs, og gøre sit univers endnu mere komplet. 
Vi møder en del nye folk i denne fortsættelse, og det er jo klart når vi følger en ny hovedperson. Jeg vil sige at Valentin er også fortsat god til at gøre alle sine karakterer spændende, og livagtige. 
En jeg specielt godt kunne lide i bogen var Jennifer, en sød og rapkæftet kvinde, jeg er virkelig også spændt på at se hvordan deres relation videre udvikler sig. 
Alt i alt vil jeg sige at denne fortsættelse var velskrevet, og at det fortsat er en serie jeg kun varmt kan anbefale alle fantasy elskere at give en chance! 










Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

søndag den 5. december 2021

Tbr December. - 2021.

  Tbr for December måned.

Så er det blevet December, og det betyder selvfølgelig, at det er tid til en ny tbr. 
December regner jeg stærkt med bliver en god læsemåned. 
Den 17 december aflevere jeg min store danskopgave, og går på juleferie. 
Det betyder altså at jeg får et par uger, hvor jeg bare kan give den gas med læsningen, og få indhentet lidt af alt det forsømte.
De sidste par måneder har været sløve, når det gælder læsningen. 
I november nåede jeg ikke engang at få læst min tbr færdig, og det er jeg lidt øv over, men det var også en stresset måned. 
Derfor ryger den manglende bog altså med over på min december tbr! 
Jeg har udvalgt 5 bøger, hvor 2 af dem er julebøger. 
Jeg satser på at komme igennem de 2 julebøger i første omgang, så jeg kan få delt nogle juleanmeldelser med jer, og måske give jer lidt anbefalinger med julestemning! 

Men nu til min tbr! 




  1. Havestue med søudsigt. Skrevet af Hanna Blixt. - Anmeldereksemplar. - Jeg er allerede godt i gang med bogen her, som sådan set også er den bog jeg ikke nåede at læse færdig i november. Lige nu virker den helt okay, jeg er dog ikke synderligt vild med Claes, men Nora er jeg ret vild med. OI fik i sidste tbr lidt fra bagsideteksten, det får i også nu. - Da Nora opdager, at hendes kæreste gennem flere år er hendes utro, flygter hun fra deres luksuriøse lejlighed i Stockholm til Leksand og lejer en lille gammel hytte, der ikke engang har strøm. Det fikser naboen i blærerøvsbygningen dog, og elektriciteten mellem de to begynder samtidigt at gnistre. De får sværere og sværere ved at holde sig fra hinanden, men føler begge at deres personlige bagage ville være i vejen for et forhold. - 
  2. Jeg ønsker mig kun sig. Skrevet af Joanna Bolouri. - Anmeldereksemplar. - Bogen her er jeg meget spændt på. Jeg husker faktisk at Joanna Bolouris bog "Hjem til jul" var den første bog jeg læste ved forlaget, og knus elskede! Så jeg er meget spændt på om bogen, nu kan leve op til forventningerne. - Nick er jurist og lige blevet arbejdsløs. Han er desperat og har svært ved at opretholde sin livsstil med en krævende kæreste, der gerne vil på ferie til Marbella. Han er nødt til at finde et arbejde. Til sidst bider han i det sure æble og siger ja til at være julemand i det lokale storcenter, selv om det slet ikke passer til det billede, han har af sig selv. Nedturen er komplet, da han bliver droppet af kæresten. - 
  3. Jeg er fantastisk! Skrevet af Fiona Gibson. - Anmeldereksemplar. - Jeg har hørt en del godt om bogen her, så jeg  er meget spændt på at gå i gang med den! Jeg har efterhånden også haft den liggende i en måneds tid, så nu er det altså på tide, at den bliver læst! - Viv har masser at se til. Hendes syvårige datter er fuld af ideer og kreativitet, der tager tid, og hendes chef på arbejdet har en bunke forslag til intetsigende opgaver, Viv skal tage sig af. Overgangsalderens symptomer gør det ikke nemmere at løbe stærkt, og faktisk har Viv så meget at se til, at det kan være svært for hende overhovedet at få et øjeblik for sig selv. - 
  4. Pigen fra Månehøjen #1, Blåhjerte. Skrevet af Lene Krog. - Anmeldereksemplar. - Denne fortsættelse har jeg ventet længe og spændt på! De eneste grunde til jeg endnu ikke har læst den er, at tiden har været knap, og at jeg er ked af allerede, at skulle slippe dette fantastiske univers Lene har skabt, men nu er det snart tid, og jeg er meget spændt! - Bragimark er reddet fra undergang, men med Egan Blåhjerte på fri fod, er Freya overbevist om, at den skæbne, som gudinderne forsøgte at forhindre, endnu truer. Frustreret over, at omgivelserne ikke ser samme farer, sætter Freya sig for at afsløre Egans sande natur.Hidtil ukendte marlingeevner rammer almindelige bragier, og mens Merian kæmper med uforklarlige minder, føler hun sig sært draget mod blåhjertesværdene, hvis magiske egenskaber hun begynder at tro på. - 
  5. Experimentet #1, De andre. Skrevet af Susanne Aalling Ovesen. - Købt selv. - Bogen her, har jeg længe haft mine øjne på, men bare ikke fået læst. Til fantasyfestivalen 2021, mødte jeg dog forfatteren, og blev helt overbevist om at jeg måtte bare have første bog, og med en aftale om anmeldelser, fik jeg også anden bog med mig hjem. Så jeg er spændt, for den lyder bestemt interessant! - Sophia er lige blevet student, men hun har ikke lyst til at fejre det. Sophia har nogle specielle evner, der gør, at hun har det bedst, når hun er alene i forældrenes sommerhus ved Blåvand. Hvad hun ikke ved er, at der er en grund til, at hun er så anderledes i forhold til alle andre, hun kender. Nogen eller noget holder øje med hende, og en dag hun går en tur i skoven, bliver hun angrebet af et mystisk væsen. - 



Dette er så denne måneds tbr! Den er fuld af bøger jeg har ventet spændt på at læse. 
Som altid vil jeg også lytte til en masse lydbøger. Lige for tiden er jeg ved at lytte til bøgerne "The morganville vampires" og er helt opslugt af dem, snart må jeg dog skifte til den engelske udgave, for det er vidst kun til og med bog 9 der er oversat... Det en fantastisk serie, så det virkelig trist de sidste bøger ikke er oversatte. 
Hvad skal i læse i december? Måske nogle julebøger? 





Tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne! 

Palatium Books: https://www.palatium.dk/
Susanne Aalling Ovesen: Forfatterens Facebook side.

søndag den 28. november 2021

Anmeldereksemplar: Hjem til Holly Close Farm.

Holly Close Farm. 

Titel: Hjem til Holly Close Farm. 

Original titel: Home to Holly Close Farm. 

Forfatter: Julie Houston. 

Udgivet på dansk ved: Palatium Books. 

Udgivet på dansk den: 24/08-2021. 

Antal sider: 342. 

Antal stjerner: 2,5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Charlie, Magda & Holly Close. 

Charlie Maddisons karriere er kommet flyvende fra start, og hun elsker sit arbejde som ung succesrig arkitekt i London. 
Hun bor sammen med sin kæreste i en lille, men hyggelig lejlighed. Desværre viser det sig, at kæresten er utro i den helt store skala, og det opdager Charlie ved, at kærestens kone smider hende ud af lejligheden. 
Med ét har Charlie ikke noget sted at bo, og heller ikke noget arbejde, for den utro kæreste var også hendes chef. Hun må stikke halen mellem benene og flytte hjem til sine forældre i Yorkshire.

Hjemme i Yorkshire plejer Charlie sin sårede stolthed og svælger i sorgen over at have mistet alt i London. For hvordan rejser man sig oven på sådan en oplevelse? 
Charlie får hjælp fra uventet kant, da hendes oldemor, Madge, forærer Charlie og hendes søster, Daisy, en bygning på Holly Close Farm. 
Madge sørger ovenikøbet for, at de kommer til at stå for renoveringen af hele ejendommen i deres egenskab af arkitekt og landskabsarkitekt. 
Men hvorfor er der ingen i familien, der nogensinde har hørt om Holly Close Farm? Langsomt løfter Madge sløret for, hvorfor den hemmelighed har været så vigtig for hende at bevare.




"Hjem til Holly Close Farm" Var en bog jeg var meget spændt på at gå i gang med. Jeg har tidligere været vild med en af forfatterens tidligere værker, og havde altså en del forventninger til bogen her. 
Desværre faldt bogen ikke helt i min smag, og mine forventninger blev altså skuffet. 
Dog vil jeg med det samme sige, at den havde sine gode kvaliteter, så det er som sådan ikke fordi den er dårlig, at den har fået en lav stjerne rating. Der var bare nogle ting der ikke faldt i min smag. 
Så synes du bogen lyder god, og fortjener en chance, så læs den endelig! 

Da jeg begyndte på bogen, var jeg meget spændt, men allerede 38 sider inde måtte jeg starte forfra. Jeg sad nemlig med en følelse af, slet ikke at kunne følge med... 
Den følelse sad jeg dog stadig med efter genlæsningen, samt de første 70-80 sider. 
Starten var for mig meget forhastet, vi bliver knapt nok introdukseret for Charlie før hun sidder på et tog på vej hjem til sine forældre, efter at være blevet smidt ud af kærestens kone. 
Samtidig synes jeg det virkede lidt mudret og klumpet sammen i starten, jeg kunne ikke rigtigt følge med i hvad der skete, og hvor hurtigt tiden gik... 
Det var altså ikke den bedste start på læsningen for mig. 
Vores hovedperson Charlie havde jeg egentlig, heller ikke det bedste forhold til.
Jeg synes Charlie virkede meget arrogant, uhøflig og storsnudet. Hun havde lidt en attitude der sagde, at hun var bedre end alle andre. Samtidig var hun grov over for sin lillesøster, og tale sjældent i en særlig pæn tone til hende. Det gjorde mig ærligtalt lidt deprimeret. 
I løbet af bogen er der selvfølgelig lidt karakterudvikling, men jeg vil desværre sige at den var så minimal, at den nærmest var ikke eksisterende. Jeg kom altså aldrig på god fod med Charlie. 
En af de eneste personer jeg sådan rigtigt kunne lide i bogen, det var Madge. 
Sikke en fantastisk kvinde! Det var helt klart hendes synsvinkel, og kærlighedsfortælling der var med til at trække op i min stjerne rating. 
Ud over Charlies synsvinkel, får vi nemlig også et par kapitler fra Madge, hvor hun fortæller om sin tid i anden verdenskrig. Der fortæller hun om sin første rigtige kærlighed, og hvad det mystiske hus, som ingen har hørt om før, betyder for hende. 
De få gange jeg rigtigt var opslugt af fortællingen, og virkelig lod mig rive med, var når jeg læste om Madge. Jeg kunne slet ikke få nok af hendes fortælling, og er lidt ked af, at den ikke var længere, for havde den været startet noget før, var min stjerne rating nok også højere. 

Sproget i bogen er som sådan let nok, og da jeg kom længere ind i bogen, følte jeg også siderne vendte sig hurtigere. Den er bare lidt tung i starten, og det har nok også lidt at gøre med at der står en del på siderne. 
Forfatteren bruger masser af detaljer, til at beskrive alt der sker, samt hvordan omgivelserne og personerne ser ud. Så da jeg begyndte at fange rytmen i bogen, og forstå helt hvad der skete, havde jeg også let nok ved at forestille mig det hele som en lille film. 
Så er der persongalleriet, og det tabte mig desværre lidt. Vi møder en del personer undervejs i læsningen, og jeg må desværre sige at de flød lidt sammen for mig. Mange af dem vi mødte, følte jeg lidt lignede hinanden og det gjorde lidt, at jeg hurtigt mistede interessen for dem. Dem som jeg synes havde mest personlighed og fangede min interesse var Madge og James, de virkede ægte og interessante, de vakte hver især min nysgerrighed, og gjorde læsningen det mere interessant. Så desværre trak det lidt flade persongalleri, også ned i min bedømmelse. 
Men med alt det sagt, vil jeg jo stadig lige pointere, at det er ikke fordi det en dårlig bog, der var bare en masse der ikke spillede for mig, og gjorde læsningen lidt tung. 
Det betyder ikke, at jeg ikke kan anbefale den, for jeg synes helt klart at den fortjener en chance, så er du til romance, gamle dage, samt en ulykkelig og hjerteskærende kærlighedsfortælling, så giv den endelig en chance! 







Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

søndag den 21. november 2021

Anmeldereksemplar: Det røde daggry #1. - Den som hvisker.

Det røde daggry.

Titel: Det røde daggry #1. - Den som hvisker.

Forfatter: C. A. Wolters. 

Forlaget: Ulven & Uglen. 

Udgivet: 18/09-2021. 

Antal sider: 520.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er modtaget af forlaget,
så tak til dem! 


Den som hvisker.

Siden hun var spæd, har Shiroin været hjemsøgt af en stemme der forlanger at blive hørt. Hun kalder den ’ormen’ fordi hun kan mærke hvordan den snor sig rundt i hendes krop.

Hun ønsker sin fader, Storkejseren, død så hun kan kræve sin plads på imperiets trone, men først må hun overbevise de ti konger om at hendes køn ikke gør hende svag. Da ormen byder hende at flå kejserens strube ud, må hun dog sætte en alternativ plan i værk for at nå sin trone.

Imens ulmer den profeterede dommedagskrig, og nekromantiske dæmoner lurer i Ødelandet. Shiroin og hendes elsalvianske livvagt, Kiel, må krydse kongerigerne for at komme til fronten, og sammen bevæger de sig ind i både hinandens og bjergskovenes allermørkeste skygger.




"Det røde daggry" Er en serie jeg har haft mine øjne på, siden forlaget begyndte at snakke om den.
Jo mere jeg dog hørte om den, jo mere interesseret blev jeg. Jeg måtte bare have fingrene i et eksemplar. Nu har jeg læst den, og jeg kan fortælle, at forfatteren har formået at feje benene væk under mig, og jeg kan næsten ikke vente til, at der kommer en fortsættelse på denne vilde serie. 

Da jeg begyndte på bogen, var jeg meget spændt. Før jeg begyndte på bogen, var jeg allerede begyndt at se, masser af positiv omtale af bogen, det gjorde så også, at jeg havde bygget lidt forventninger op. Dog kan jeg nu fortælle, at allerede et par sider inde i bogen, var jeg fanget. Jeg kunne næsten ikke lægge bogen fra mig, og siderne læste nærmest sig selv. 
Shiroin er jo vores hovedperson, og den eneste synsvinkel vi får i løbet af bogen. Hun var en speciel person, meget anderledes end nogle af alle de andre kvindelige hovedpersoner, jeg tidligere har læst om. Hun skræmte mig, men fascinerede mig også, hun pirrede min nysgerrighed, og satte gang i en masse tanker. 
Shiroin er plaget af den her stemme i sit hoved, en stemme der konstant snakker om mord, blodsudgydelser og magt. Stemmen har været en del af hendes liv helt fra barnsben af, så den er lidt blevet hendes trofaste følgesvend. Jeg synes det var meget interessant at se hende håndtere stemmen, for den er meget voldelig, hvilket jo i sidste ende også har smittet af på hendes personlighed. 
Hun er utroligt magtsøgende, og det er hendes livsmål, at indtage sin fars plads som kejserinde og styre hele imperiet. Det der fascinerede mig så meget ved Shiroin er, at hun er ikke den søde heltinde, som vil gøre alt for andres bedste, Shirion er magtsøgende, dominerende og bestemt, hun går målrettet efter hvad hun vil have, og så er hun egentlig lidt ligeglad med hvad andre omkring hende synes. Så længe hun kommer forrest, er hun tilfreds. 
Det er jo kun Shirions synsvinkel vi får, men der er jo også Kiel, vores mystiske mandlige hovedperson. Vi får ikke meget fra ham, og han er meget tavs, og det er med til at gøre ham så meget mere mystisk. Han gjorde mig nysgerrig, og var bestemt med til, at gøre læsningen det mere interessant.

Handlingen i sig selv, var også virkelig fed, og det samme var universet. På mange måder er universet unikt og specielt, men det havde også lidt et præg af oversat fantasy. Med det mener jeg, at på mange måder mindede universet mig, mere om noget af alt den oversatte fantasy jeg har læst, end det danske, og det var interessant. Jeg føler altid, at der er en lille barriere mellem dansk, og oversat fantasy, dog elsker jeg begge dele lige højt, det var bare en lille detalje der fangede mine øjne. 
Universet er så fedt, jeg elskede at høre om de forskellige arter, om adskillelsen mellem menneskerne og elsavianerne, samt det magiske præg der våger over landet. Jeg kunne godt mærke at den her første bog er opbygning af universet, vi bliver sat godt ind i detaljerne og får et fantastisk billede at hvordan det hele fungere og ser ud. Med det vil jeg med det samme sige at forfatteren er fantastisk til at bruge en masse detaljer til, at beskrive og forklare alt i universet, så det blev nemt at forestille sig det hele. 
Handlingen var vild, jeg kunne slet ikke få nok af alt det dramatiske der skete, og jeg var virkelig fanget efter at Shiroin og Kiel flygtede fra imperiet for at tilslutte sig, krigerne inden slaget mod elsavianerne. 
Rejsen er lang, og fylder en god del af bogen, men jeg vil sige, at det blev aldrig kedeligt. Jeg følte hele tiden, at der skete små ting som gjorde, at man som læser blev holdt fanget af handlingen, og ikke kunne lægge bogen fra sig igen. 
På rejsen kommer Shiroin også på lidt af en personlig rejse, hun udvikler sig personlighedsmæssigt, og bliver lidt en anden en vi møder helt i starten, og jeg synes det var en fed udvikling at få lov til at følge. 

Sproget i bogen er dejligt let, forståeligt og medrivende. Jeg følte det var let at følge med, og vil sige at da der heller ikke står vildt meget på siderne, kunne den nok godt være god til dem mindre trænede læser. 
Forfatteren er meget detaljeret i sit sprog, og til tider bliver det brutalt, blodigt og voldsomt, det er altså ikke altid, at den måske egner sig bedst til en sart, eller helt ung læser.
I bogen møder vi en del personer, men det blev aldrig uoverskueligt. Jeg følte det var nemt at holde styr på dem alle, samt få et godt indblik i hvem de hver især var. 
Der vil jeg igen rose forfatteren, for der har hun været utroligt god til at give alle, selv de mindste roller store personligheder, som vakte nysgerrigheden i mig, og gjorde læsningen mere spændende.
Jeg vil sige at denne start på serien var velskrevet, medrivende og vild. Denne serie har efter min mening stort potentiale, og jeg kan kun anbefale alle der elsker fantasy at give den en chance, og så håber jeg, at i vil blive lige så fanget som jeg gjorde. 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

fredag den 19. november 2021

Anmeldereksemplar: Det falske vidne.

Det falske vidne. 

Titel: Det falske vidne. 

Original titel: False witness. 

Forfatter: Karin Slaughter. 

Udgivet på dansk ved: HarperCollins Nordic.

Udgivet på dansk den: 05/10-2021. 

Antal sider: 526. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Han så hvad du gjorde, han ved hvem du er.

Leigh Collier har knoklet hårdt for at opbygge noget, der ligner et normalt liv. 
Hun har et godt job som forsvarsadvokat, hendes datter klarer sig godt i skolen, og selv hendes skilsmisse er forløbet forholdsvist civiliseret. 
Hendes liv er lige akkurat så almindeligt, som hun altid har håbet, det ville blive. 
Men Leighs helt almindelige liv dækker over en barndom, der langt fra var almindelig. 
En barndom, der var skæmmet af hemmeligheder, ødelagt af svigt og i sidste ende flået i stykker af en knusende voldshandling. 
Og så lander en sag på hendes skrivebord. 
Hun skal forsvare en mand, der er anklaget for voldtægt. Det er den mest højprofilerede sag, hun nogensinde har haft – en sag, der kan ændre hele hendes karriere, hvis hun vinder. 
Men da hun møder den sigtede, går det op for hende, at det ikke er et tilfælde, at han har valgt hende som sin advokat. 
Hun kender ham. Og han kender hende. 
Mere afgørende er dog, at han ved, hvad der skete tyve år tidligere – og hvorfor Leigh har brugt to årtier på at flygte. 
Hvis hun ikke kan få ham frikendt, står hun til at tabe meget mere end sagen. 
Den eneste, der kan hjælpe, er hendes lillesøster Callie, som hun ikke længere har nogen kontakt med – og hun er det sidste menneske, Leigh har lyst til at bede om hjælp. 
Men pludselig har hun ikke andre muligheder.



Dette er den anden bog jeg læser af forfatteren Karin Slaughter, og jeg kan kun sige at jeg er fan, og jeg skal med sikkerhed have læst alle hendes andre bøger, og selvfølgelig de fremtidige bøger hun kommer med. 
Inden jeg begyndte på bogen, havde jeg nu en del forventninger, og jeg frygtede faktisk at den måske ikke kunne leve op til dem alle, men det kan jeg nu fortælle at det gjorde den altså. 
Den var vild, barsk og ubehagelig, men også medrivende og svær at lægge fra sig. 

Da jeg begyndte på bogen, var jeg ret spændt på at se hvad jeg nu gik ind til, for bare ud fra bagsideteksten, lød handlingen ret vild. 
Allerede på de første par sider blev jeg fanget af handlingen, og jeg følte jo nærmest bare, at siderne læste sig selv, for jeg måtte bare vide mere. 
I løbet af bogen følger vi Leigh og Callie, men ikke nok med det så får vi også lidt kapitler fra fortiden. Vi bliver altså sat ret godt ind i, hvad det var de gjorde for over 20 år siden. 
Jeg var vild med at følge både Leigh og Callie, og for en gangs skyld havde jeg faktisk ikke en favorit, for jeg så lige meget frem til hver deres kapitler.
Leigh var en virkelig interessant person. Til tider virkede hun kold, professionel og til, at have styr på følelserne og situationerne, men andre gange virkede hun som et nervøst nervevrag og utroligt følelsesladet. Det var med til at vække min nysgerrighed, jeg måtte bare vide hvad der var sket i hendes fortid der havde gjort hende til den hun var nu. Jeg kunne rigtig godt lide at følge Leigh, for det var nu også hende der havde mest med den her voldtægtssag at gøre, og ham fra deres fortid som skulle have set hvad de havde gjort 20 år tidligere. 
Callie gjorde mig også utroligt nysgerrig, men på en lidt anden måde. For hvor vi ikke fik vildt meget fra Leighs fortid i starten, får vi alligevel lidt hurtigere nogle informationer om Callie. 
Callie er dybt afhængig af stoffer, og præget af store smerter efter en voldsom ulykke i hendes teenageår. Samtidig er hun også præget af det hun blev udsat for 20 år tidligere. Jeg vil ikke spoile handlingen, og derfor går jeg ikke mere ind på hvad der skete for dem dengang, men jeg kan fortælle at det var noget der virkelig traumatiserede dem begge. 

Handlingen var vildt spændende, men den var bestemt heller ikke for sarte sjæle, så hvis man virkelig ikke kan håndtere mord, voldtægt, stoffer og vold, er det nok en bog man skal genoverveje før man læser den. 
Jeg var fanget fra første kapitel. Den starter ud med et kapitel 20 år tidligere, hvor vi ser hvad der ledte op til den her forfærdelige handling fra Leigh og Callie. Efterfølgende bliver det lidt roligere, men ikke meget for allerede i næste kapitel kommer fortiden tilbage igen, men denne gang i et vidne til deres handling... 
Da Leigh bliver sat på en sag, og hurtigt indser hun, at hun ikke kan klare den uden at indblande Callie, heller ikke selvom hun er den sidste hun vil søge hjælp hos. 
Der skete en del, og alle kapitlerne sluttede med sådan en lille cliffhanger der bare gjorde, at jeg nærmest ikke kunne slippe bogen, for jeg måtte bare vide hvordan det hele ville ende. 
Så jeg vil sige at forfatter Slaughter har virkelig formået at skabe, en medrivende fortælling man bare ikke kan slippe igen. 
Udover det så bruger hun også et fantastisk livagtigt billedsprog, som gør at det er ret nemt, at forestille sig alt det her der sker som en lille film, og jeg tror nu også bogen kunne egne sig godt til en thriller film. Dog gør det også bogen den smule ekstra barsk, og for nogle kan det måske blive for hårdt, så jeg anbefaler selvfølgelig stadig, at man tænker sig om, når man nu sætter sig med bogen. 

Sproget i bogen er let, forståeligt og det føltes nærmest som om siderne i sidste ende læste sig selv, for så hurtigt gik det. 
I løbet af bogen møder vi lidt forskellige personer, men det var altid nemt at holde styr på dem alle, samtidig virkede de alle også livagtige og relevante for fortællingen. Jeg stødte ikke på en eneste der ikke virkede som en ægte person. 
Jeg elskede for eksempel Walter, han var virkelig skøn, men jeg var ikke særlig vild med Phil, hun var virkelig en speciel karakter. 
Men alt i alt vil jeg sige at dette er en velskrevet bog, som virkelig tager en med på en nervepirrende oplevelse. 
Jeg kan kun anbefale alle der er vild med en nervepirrende spændings-/thriller fortælling, at give den en chance, for den er virkelig fed. 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

lørdag den 13. november 2021

Anmeldereksemplar: Vaals Hær #2. - Uteria.

Vaals Hær.

Titel: Vaals Hær #2. - Uteria. 

Forfatter: Eva Egeskjold. 

Forlaget: Dreamlitt. 

Udgivet: 18/09-2021. 

Antal sider: 424.

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 



Uteria.

Et hårdt vindstød fik de fremmødtes kapper til at smælde i vinden, og den rodede, puklede sne føg hen over jorden. Vinden greb askebunken, hvirvlede den op i luften og ud over havet.

Jack stirrede ned på sine hænder, tørrede blod væk fra munden med håndroden og trak sin pelshue længere ned i panden. Han knugede om en håndfuld sne og pressede den mod sit blødende øjenbryn.

Så rejste han sig, skælvende af kulde.

Mellem de ansigter, der tavst betragtede ham, mødte han Lughs og Aikjos blikke. Han så væk, da udtrykket i deres ansigter var mere, end han kunne bære.

”Jack.” Villem masede sig frem mellem folkene og greb om sin nevøs arme. Den gamle pelsjægers læber skælvede, og hans øjne var rødrandede af ophidselse og rædsel. ”Jack, hvad skete der? Hvordan kunne du slå nogen ihjel på den måde?!”







Så har jeg endelig fået læst anden bog i serien "Vaals Hær" som jeg har ventet spændt på det sidste års tid. 
Denne fortsættelse levede bestemt op til alle mine forventninger, og jeg er så klart til den tredje og sidste bog, selvom jeg er da lidt trist over, at det allerede snart er slut med Næsland universet. 

Da jeg begyndte på bogen, skal jeg være ærlig og indrømme, at jeg havde ret svært ved lige at huske alle detaljerne fra første bog. Det var længe siden jeg havde læst den, og der var trods alt en stor del detaljer, at holde styr på. 
Men da jeg begyndte at huske nogle af de små detaljer igen, blev det også nemmere for mig endnu engang, at leve mig ind i handlingen og følge vores spændende karakterer på sidelinjen. Bogen her læste jo nærmest sig selv, da jeg først rigtigt kom i gang. 
I første bog var jeg jo ikke den største fan af Jack, men nær slutningen begyndte han, at udvikle sin personlighed lidt til noget jeg rent faktisk kunne lide, og den udvikling vil jeg sige fortsætter i denne del. 
Han er ikke længere så opfarende, og dum at høre på det meste af tiden, og han er faktisk begyndt, at blive mere moden i sine handlinger. Han udvikler sig altså til så småt at begynde, og blive mere voksen, mere moden, og mere interessant at følge. 
Jeg nyder hvert fald, at få lov til at følge hans udvikling. 
Men i bogen her følger vi jo ikke kun Jack, vi følger også nogle af alle de andre karakterer. Vi følger for eksempel stadig nogle af dem på den onde side, vi får altså stadig et ret godt indblik i, hvad der sker på modstandernes side i den her krig. Jeg synes det ret fedt at vi får et indblik i, hvad der sker på begge sider i krigen, det skaber både et større overblik, men også spænding i at man bare må læse videre for at se, hvad der sker de forskellige steder.
Men vi følger også Sverre på slottet, og får altså også stadig et indblik i hvad der sker i den del af riget. I første bog døde kongen jo, så jeg var faktisk lidt spændt på at se hvad de ville gøre i den del af riget, hvem der måske skulle overtage tronen. 

Der sker altså alligevel en del, i denne spændende fortsættelse, faktisk sker der alligevel lidt mere i den her del, end der gjorde i første bog. For hvor vi fik meget introduktion til universet og dets karakterer i første bog, får vi altså meget mere handling i denne her. 
Men selvom der skete en del, vil jeg nu ikke sige at det var fordi det på noget tidspunkt blev for meget, faktisk vil jeg sige at det var spredt godt ud, så det blev forståeligt og overskueligt. 
Endnu engang vil jeg også rose forfatter Eva, for at formå at gøre handlingen uforudsigelig, det var meget sjældent, at jeg kunne forudse hvad der skete, og det gjorde altså også, at det hele virkede en smule mere spændende. 
Handlingen var generelt bare medrivende, for jeg sad konstant spændt på at se, hvad der ville ske. Hvem ville komme tættere på at vinde krigen, er det de gode eller onde. Nu hvor jeg venter på tredje bog, er jeg faktisk endnu mere i tvivl, for med meget af det der skete i bog to, ser det bare meget sort ud for de gode, så jeg er virkelig spændt på resultatet i tredje bog. 

Sproget i bogen er stadig let, og der står ikke voldsomt meget på siderne, det vil jeg også sige var med til, at læsningen endnu engang gik så flydende som det gjorde. 
Eva er også fortsat fantastisk til at bruge masser af detaljer til at beskrive alt i universet, det var jo så også med til, at gøre det nemmere stadig, at forestille sig alt hvad der sker som en lille film. 
I løbet af bogen følger vi jo en del karakterer, og det gør mig som sådan ikke noget, men vi skifter ret hurtigt imellem de forskellige synsvinkler og gerne flere gange i et kapitel. Det var så det der gjorde, at der blev trukket lidt ned i min bedømmelse af bogen. Jeg havde gerne set at det skete langsommere, og at spændingen blev trukket lidt ud i forhold til, hvad der skete ved de forskellige. 
Ser vi dog bort fra det vil jeg sige, at dette var en spændende, velskrevet og medrivende fortsættelse, og jeg kan kun anbefale alle der elsker fantasy, at give denne serie en chance! 






Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

onsdag den 10. november 2021

Wrap-up Oktober. - 2021.

 Wrap-up for Oktober måned!

Så er det endelig blevet tid til en hurtig opsamling på bloggen, over de læste bøger i oktober!
Jeg har haft så travlt her på det seneste, 
at mine anmeldelser og indlægs her på bloggen er forfærdeligt forsinkede. 
Men nu er det endelig blevet tid til en opsamling på måneden. 
Hold nu helt op de her måneder går stærkt. Skolen tager en masse tid, og det samme gør min træning. 
Det betyder jo så at jeg desværre også får forsømt læsningen lidt i de fysiske bøger.
Derimod har jeg fået lyttet til et par lydbøger, så læsningen har ikke været helt død! 
I løbet af måneden blev det sammenlagt til ca 2950 sider, 7 fysiske bøger, og 4 lydbøger i oktober måned. Så jeg fik da læst lidt! 
Jeg håber dog på at få læst lidt mere i November, men nu 10 dage inde i måneden, 
har jeg stadig ikke fået læst noget... 

Nå men nok om det, lad os komme til listen over oktobers læste bøger!




  1. Verdensherrerne #3, Genkendelsen. Skrevet af Pernille Neergård. - 5 Stjerner.
  2. Sofias portræt. Skrevet af Mette Fruensgaard. - 2 Stjerner.
  3. Fallen #1, Fallen. Skrevet af Lauren Kate. - 4 Stjerner, lydbog. 
  4. An Ember in The Ashes #4, En himmel bag stormen. Skrevet af Sabaa Tahir.   - 5 Stjerner.
  5. Black Dagger Broderskab #1, Vampyrkongen. Skrevet af J. R. Ward. - 4 Stjerner, lydbog.
  6. Et manipuleret liv. Skrevet af Pernille L. Stenby. - 5 Stjerner.
  7. Vaals hær #2, Uteria. Skrevet af Eva Egeskjold. - 4 Stjerner.
  8. The Morganville Vampires #1, Glashuse. Skrevet af Rachel Caine. - 5 Stjerner, lydbog. 
  9. Det falske vidne. Skrevet af Karin Slaughter. - 5 Stjerner. 
  10. The Morganville Vampires #2, Den døde piges bal. - 5 Stjerner, lydbog.
  11. Det røde daggry #1, Den som hvisker. Skrevet af C. A. Walters. - 5 Stjerner. 

Det var de læste og lyttede bøger for oktober.
Som i kan se var der en masse gode bøger i blandt listen, men desværre også en enkel der ikke lige fangede. I kan finde anmeldelser af nogle af bøgerne her inde på bloggen. 
Har i læst nogle gode bøger i løbet af måneden i kan anbefale? 







Tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne. 

Pernille Neergård: Forfatterens facebook side.
Palatium Books: https://www.palatium.dk/
Pernille L. Stenby: Forfatterens facebook side.
HarperCollins Nordic: https://harpercollins.dk/


fredag den 5. november 2021

Tbr November. - 2021.

 Tbr for November måned.

Så er Oktober slut, vi er ovre halloween og rammer så småt julen! 
Det betyder selvfølgelig også at det er tid til at få læst lidt julebøger, så det er der selvfølgelig et par stykker af på min Tbr for denne måned.
Min November er startet lidt hektisk ud. 
Jeg har en masse opgaver for, samtidig har jeg også pligter i kursistrådet som har taget lidt tid.
Desværre har sygdommen endnu engang ramt mig, så det er også derfor min Tbr er kommet op lidt senere end normalt..
Jeg ved der er en del for mig at lave her i november når det gælder skole, derfor ved jeg også at det ikke bliver den vildeste læsemåned. 
Jeg har dog valgt alligevel at gå med 5 bøger på min tbr, og så krydser jeg fingre for at nå dem alle og flere til! 

Men nu til min tbr! 





  1. Hjem til Holly Close farm. Skrevet af Julie Houston. - Et anmeldereksemplar. - Jeg har været ret spændt på den her bog, og har faktisk også haft den liggende lidt tid, nu er det dog endelig tid til den! - Charlie Maddisons karriere er kommet flyvende fra start, og hun elsker sit arbejde som ung succesrig arkitekt i London. Hun bor sammen med sin kæreste i en lille, men hyggelig lejlighed. Desværre viser det sig, at kæresten er utro i den helt store skala, og det opdager Charlie ved, at kærestens kone smider hende ud af lejligheden. Med ét har Charlie ikke noget sted at bo, og heller ikke noget arbejde, for den utro kæreste var også hendes chef. Hun må stikke halen mellem benene og flytte hjem til sine forældre i Yorkshire. -  Lidt af bagsideteksten. 
  2. Dragernes Æra #2, Dragesværdet. Skrevet af C. G. Valentin. - Et anmeldereksemplar. - Denne fortsættelse har jeg glædet mig til et godt stykke tid, og nu er det endelig ved at være tid til at læse den! Jeg er virkelig spændt på at se hvad Valentin har i ærmet til os denne gang! - ”Du er den fødte leder. Frelseren. Dragehvisker og halv mørkelver. Hele vores race har ventet på én som dig i evigheder. Én, som folk vil lytte til og følge. Du vil genrejse os fra asken og tage din hævn.”
    Han smilede pludselig stort, og det fjerne blik lagde sig igen over de sorte øjne. Ansvaret for den anden verden er tilfaldet den unge Sarina. Hun er vokset op i en beskyttet tilværelse i en kærlig plejefamilie, oplært til at være Den Udvalgte. - Lidt bagsidetekst. 
  3. Urværkerne #1, Kuppelbyens hemmelighed. Skrevet af Stine Bahrt. - Et anmeldereksemplar. - Jeg hørte første gang om bogen her til Fantasy Festivalen i år, og siden da har jeg ikke kunne glemme den. Så jeg måtte bare have fat i et eksemplar, og heldigvis ville forlaget sende et til anmeldelse! Så nu er jeg bare spændt på om den kan leve op til mine forventninger. - 15-årige Nil bor under en gigantisk kuppel, som beskytter de sidste mennesker på Jorden mod en ødelagt verden. Befolkningen i Kuppelbyen er opdelt i evneløse og urværkere, for i Kuppelbyen er moderne teknologi bandlyst, og alt drives i stedet af mekaniske urværker.
    Da Nil opdager, at hun har urværksevner, må hun forlade sin familie og begynde på Urværkerskolen. Men noget er helt galt i Kuppelbyen, og snart er Nil hvirvlet ind i begivenheder, der truer det lille samfunds skrøbelige eksistens. Samtidig skal hun forholde sig til sine første svære oplevelser med kærligheden og en voksende forvirring omkring sin seksualitet.
  4. En uønsket julegave. Skrevet af Sara Molin. - Et anmeldereksemplar. - Bogen her er en julebog, og af en forfatter jeg endnu ikke har læst noget af, så jeg er bestemt spændt på at læse den! Den lyder interessant, og til at kunne skabe lidt julestemning. - Diana Jonsson har ikke lyst til at forlade Tanzania for at tilbringe november og december i det mørke Sverige. Hun har ikke lyst til at blive konfronteret med følelsen af ikke at høre til, og hun har bestemt ikke lyst til at fejre svensk jul med alle de forventninger, det indebærer. Men hun formår ikke at sige nej, da hendes mor for tredje år i træk spørger, om hun vil komme hjem og holde jul i Sollentuna. Vikariatet på akutmodtagelsen giver hende jo også chancen for at tjene lidt tiltrængte penge. To måneder, det kan hun vel klare? Hun skal bare have julen overstået, for i januar venter et nyt arbejde i Kenya. - Lidt bagsidetekst. 
  5. Havestue med søudsigt. Skrevet af Hanna Blixt. - Et anmeldereksemplar. - Endnu en julebog, nu nærmer vi os jo jul, så jeg vil gerne kunne anbefale jer lidt julebøger til December! Jeg har ikke læst noget af den her forfatter før, men bogen lyder god, så er spændt på at læse den! - Da Nora opdager, at hendes kæreste gennem flere år er hendes utro, flygter hun fra deres luksuriøse lejlighed i Stockholm til Leksand og lejer en lille gammel hytte, der ikke engang har strøm. Det fikser naboen i blærerøvsbygningen dog, og elektriciteten mellem de to begynder samtidigt at gnistre. De får sværere og sværere ved at holde sig fra hinanden, men føler begge at deres personlige bagage ville være i vejen for et forhold. - Lidt bagsidetekst. 

Det var så de 5 bøger jeg har udvalgt til november! 
Jeg vil som altid også få lyttet til nogle lydbøger, for så får jeg da også lidt læsning ind på den front! 
Skal i måske til at læse nogle julebøger? 







Tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne! 

Palatium Books: https://www.palatium.dk/
Forlaget Klippe: http://forlagetklippe.dk/
Forlaget Krabat: https://forlagetkrabat.dk/