torsdag den 30. juli 2020

Overraskelses bog / Anmeldelse: Kvantespring.

Kvantespring.

Titel: Kvantespring. 

Forfatter: Lise Villadsen.

Forlaget: Gyldendal.

Udgivet: 22/05-2020.

Antal sider: 256.

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er  modtaget af forlaget i overraskelse, 
så mange tak til dem. 


Astrid. 

Astrid og hendes storesøster Cecilie går begge i gymnasiet. 
Astrid burde nyde tiden i 1.g, og Cecilie burde glæde sig til studentertid og sabbatår. 
Men Cecilie er syg med angst og har brug for mere og mere hjælp til at klare selv de mest basale ting. 
Hele familien er under stort pres, men selvom alle ofrer sig for at få dagligdagen til at køre rundt, går Cecilies liv bare mere og mere i stå.
Astrid vil gøre alt for sin skrøbelige storesøster, og den dårlige samvittighed over ikke at kunne hjælpe ligger som en konstant underlægningsmusik i alt hvad hun foretager sig. 
Men da Astrid forelsker sig, begynder livet at folde sig ud på en ny måde. 
Pludselig ser hun sig selv og sin familie med nye øjne. 
Men kan Cecilie holde til, at Astrid begynder at prioritere sig selv og følger sine følelser? Og kan man overhovedet blive sig selv uden at miste nogen eller noget undervejs?




Dette er den første bog jeg læser af denne forfatter, og hvor må jeg sige at dette var virkelig en god første gangs oplevelse af hendes skrivestil, og det bliver bestemt heller ikke den sidste bog jeg skal læse af denne forfatter. 
Kvantespring er en bog jeg har hørt meget godt om, så jeg havde alligevel fået bygget en del forventninger op, og jeg må sige den levede ret godt op til dem, og jeg endte med at nyde bogen. 

Astrid går i 1.g, og hendes storesøster Cecilie går på sit sidste år. Egentlig burde Astrid bare nyde sin tid i 1.g som alle andre i sin klasse, men sådan er det ikke for hende.
Cecilie har rigtig slem angst, og det bliver værre og værre, hvilket også påvirker Astrid. 
Men som tiden går, begynder Astrid at falde for en, og trækker sig mere og mere fra Cecilie, hvilket skaber problemer og gør Cecilies angst værre. 

Da jeg begyndte på bogen her gik der egentlig ikke lang tid før jeg var færdig, for det en kort og letlæselig bog, hvilket var meget rart, selv om den godt til tider kunne virkelig lidt forhastet, hvilket også er grunden til den manglende stjerne. 
Astrid har det ikke helt let, hun er meget præget af sin søsters problemer, og bliver egentlig holdt tilbage, og hendes forældre stopper det ikke, det er lidt som om de har trukket sig lidt tilbage og ladet det gå ud over Astrid, de forventer hvert fald at hun ofre rigtig meget for at være der for Cecilie, hvilket jeg fandt meget trist, da det ikke burde være sådan. 
Jeg ved hvordan det er at have angst, så jeg forstod egentlig godt hvordan det var Cecilie havde det i løbet af bogen trods hun ikke var vores hovedperson. 
Astrid var egentlig ret let at holde af, hun er en god søster og sætter andre før sig selv, hvilket også trækker hende lidt tilbage i sidste ende, men jeg vil sige det var virkelig spændende at følge hende igennem bogen, og se hvordan hun i sidste ende ville takle det hele, for jeg tænker ikke det kan være let at skulle ofre sig selv hele tiden sådan som jeg oplevede hun gjorde i bogen. 

Dette er en bog der tager nogle ret interessante emner op som familiebånd, angst, kærlighed og skolepres, og jeg synes virkelig at Lise har formået at flette alle emnerne godt sammen og skabt en spændende og lærerig bog, jeg følte hvert fald jeg fik noget ud af den, og tænker også andre måske kan, både dem med og uden angst. 
Sproget i bogen er dejligt let, men også livligt. Lise er super dygtig til at beskrive og forklare med detaljer, sådan at jeg kunne forstille mig alle de omgivelser og oplevelser Astrid kommer ud for, hvilket var skønt, for det var med til at jeg nemmere kunne læne mig tilbage og bare nyde bogen fuldt ud. 
Dette er hvert fald en bog jeg godt kan anbefale alle læsere, både unge og ældre burde kunne læse den og nyde den. 



Bogen er sendt som overraskelse af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

onsdag den 29. juli 2020

Anmeldereksemplar: Du må aldrig glemme mig.

Glem mig ikke.

Titel: Du må aldrig glemme mig. 

Original titel: Don't You Forget About Me. 

Forfatter: Mhairi McFarlane. 

Udgivet på dansk ved: HarperCollins Nordic.

Udgivet på dansk den: 15/03-2019.

Antal sider: 393.

Antal stjerner: 5/5.




Du må aldrig glemme mig.

Georgina Horspool har aldrig haft en mere katastrofal uge i hele sit liv.

Hun er lige blevet fyret fra sit job på Sheffields værste restaurant, da hun kommer hjem og finder sin kæreste i seng med en anden. Hun har intet andet valg end at sparke ham ud og så finde sig et nyt job i en fart. Hendes nye chef viser sig at være en gammel kærlighed helt tilbage fra skoletiden... Kan det blive værre?

Ja – når en anden af Georginas eks-kærester, som er en kendt komiker, begynder at bruge detaljer fra deres forliste forhold i sit stand-up repertoire. Kan Georgina tage magten over sin fortid igen – og vende det hele til sin fordel?




Så har jeg endelig fået læst mere fra Mhairi McFarlane, og endnu engang har hun formået at feje benene væk under mig med en fantastisk og tåretrækkende fortælling. 
Jeg havde virkelig høje forventninger til denne bog efter at have læst - Hvis bare du var min. - og hvor må jeg altså sige, at denne bog, levede bestemt op til alle forventninger og så meget mere til. 

Da jeg begyndte på bogen her, gik der ikke lang tid før jeg bare var fanget og følte at jeg fulgte Georgina på sidelinjen, og sikke nogle oplevelser hun får sig. 
Georgina er en kvinde jeg hurtigt kom til at holde af, og føle med, for trods hun holder hovedet højt og kæmper sig igennem alt, så har hun det ikke helt nemt, og bestemt ikke på kærligheds delen, sin kæreste finder hun sammen med en anden, og hendes nye chef viser sig at være en gammel flamme hun aldrig rigtig kunne glemme fra skole tiden. 
Igennem bogen er det egentlig ikke fordi der sker vildt meget hvis man tænker over det, men alligevel sad jeg, mens jeg læste med følelsen af at der skete noget hele tiden, men på den gode måde, det føltes ikke på noget tidspunkt overvældende, jeg var fanget og underholdt igennem hele bogen. 
Georgina's eks kæreste Robin (komikeren) brød jeg mig aldrig om, men vi mødte ham jo så også første gang i en ret uheldig situation, men han dukker op flere gange i bogen, og hans opførsel over for Georgina var skrækkelig, jeg jeg havde lidt lysten til at give ham et drag over nakken og sige "bliv dog voksen og kom videre" flere gange. 
Og så er der den gamle flamme - Luke. - En fyr jeg var skeptisk omkring da vi møder ham som voksen, han virkede som om han holdt på noget, og jeg var virkelig længe i tvivl om han virkelig ikke kunne huske hende fra skolen eller ej, jeg spoiler intet! Læs bogen for at finde ud af det.
Men jo længere ind vi kommer, og jo mere vi får at vide om deres fortid sammen, begyndte jeg at bløde op over for ham. 
Men Georgina er helt klart min favorit igennem hele bogen.

Sproget i bogen er dejligt let, og jeg følte virkelig jeg bare fløj igennem bogen, så dette er en bog jeg vil sige er let at læne sig tilbage til og bare nyde uden at tænke for meget. 
Igennem hele bogen følger vi kun Georgina's synsvinkel, men vi møder alligevel en del personer ud over de to eks kærester, vi møder for eksempel også hendes venner, som jeg vil sige er ret specielle, men er med til at give bogen det ekstra pust af liv. 
Jeg er stadig ret stor fan af Mhairi's skrivestil, som er fuld af humor og følelser, jeg er helt ærlig og vil gerne sige at denne bog trak ret mange tårer omkring slutningen, den var virkelig hård og rørende. Men generelt igennem hele bogen følte jeg virkelig jeg kunne fornemme alle de der følelser fra frustration, vrede og glæde, og mange flere følelser, der er bare rigtig meget liv i hendes skrivestil og hendes karakterer. 
Så alt i alt er dette bare endnu en fantastisk bog fra Mhairi, og jeg kan virkelig kun anbefale alle jer læsere der elsker en sjov og romantisk bog! 




Bog er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

mandag den 27. juli 2020

Anmeldereksemplar: Mørkt Bedrag.

Mørkt.

Titel: Mørkt bedrag.

Original titel: Verity. 

Forfatter: Colleen Hoover. 

Udgivet på dansk ved: Lindhardt & Ringhof. 

Udgivet på dansk den: 11/06-2020. 

Antal sider: 340. 

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Bedraget.

Lowens karriere som forfatter halter, men en dag får hun et vildt jobtilbud: Hun skal færdiggøre de kommende bøger i en planlagt serie af bestsellerforfatter Verity Crawford.

Ifølge Veritys mand, Jeremy, kan Verity ikke længere selv skrive. 
Lowen accepterer og tilbringer et par uger i familien Crawfords hjem for at gennemgå Veritys noter og planlægge arbejdet med bøgerne. 
På Veritys kontor falder Lowen over en ufærdig selvbiografi, hvor Verity skriver om sit ægteskab og de rædselsvækkende hændelser, der ødelagde familien for altid.
Skal Lowen vise Jeremy, hvad hans hustru har skrevet? Vil det kun splitte familien yderligere, hvis han kender sandheden? 
Og hvad er der egentlig sket med Verity?



Det er ingen hemmelighed at trods jeg endnu ikke har læst mange bøger af Colleen Hoover, så er jeg ret stor fan af hendes bøger, så da jeg så hun udkom med en ny bog måtte jeg bare læse den! Men jeg var ekstra spændt på denne bog, da den er lidt anderledes end hendes andre romantiske bøger, dette er nemlig også en thriller! 
Men trods den lidt anderledes genre, var den spændende, nervepirrende og overraskende, dette er helt klart en genre jeg gerne vil have mere af fra Hoover! 

Da jeg begyndte på bogen var jeg virkelig spændt, og lidt nervøs, men inden jeg så mig om slugte jeg den ene side efter den anden, og jeg havde virkelig bare svært ved at lægge den fra mig for at gøre det daglige arbejde, jeg higede virkelig efter at læse videre, og da jeg gjorde, stoppede jeg heller ikke før jeg var færdig! 
Lowen er en speciel person, jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle synes om hende i starten, men jeg havde ondt af hende, for hun havde det bestemt ikke let, og det blev bestemt heller ikke en dans på roser for hende at skulle skrive Verity's bøger færdige. 
Jeremy var en mand jeg var påpasselig over for, han var mystisk og jeg følte på intet tidspunkt jeg rigtigt kunne regne ham ud, og jo nærmere vi kom slutningen jo mere chokerede han mig virkelig, men jeg havde også en vis forståelse for nogle af hans handlinger. 
Under læsningen tog jeg mig selv i flere gange at holde vejeret i spænding og forargelse. Lowen finder jo det her manus som viser sig at være en selvbiografi af Verity, og i det står der en masse modbydelige ting jeg aldrig havde set komme! Jeg er virkelig imponeret over Hoover's evne til at gøre det så modbydeligt, og fangende på samme tid, for trods jeg flere gange krummede tær og fik en knude i maven, kunne jeg bare ikke stoppe, jeg måtte bare vide hvordan det endte! 
Igennem bogen sker der alligevel en del fra start til slut, men jeg følte på intet tidspunkt at jeg kunne regne mig frem til slutningen, jeg gættede flere gange men ramte forbi hver gang, og da jeg endelig nåede til slutningen var jeg mundlam, og selv nu mens jeg skriver anmeldelsen, en uge efter at have læst bogen, er jeg stadig chokeret, det var virkelig ikke en slutning jeg havde set komme. 
Men det var også lidt en slutning hvor man sidder tilbage og tænker “hvem er den gode, og hvem er den onde?” Det var interessant, og noget andet end hvad jeg er vant til! 

Hoover har endnu engang formået at skrive i et let, levende og flydende sprog som man bare haster igennem, faktisk følte jeg på intet tidspunkt jeg læste, det kørte faktisk mere bare som en film oppe i mit hoved, en meget dramatisk og spændende film! Jeg ville helt sikkert gerne se bogen blive filmatiseret en dag, det ville være fedt! 
Hoover er også fortsat utroligt dygtig til at give sine karakterer liv, det var ikke kun Lowen, Jeremy og Verity der havde en stemme, alle bipersonerne vi møder undervejs, som for eksempel børnene og sygeplejen, jeg følte virkelig de var ægte, at de råbte op med deres egne stemmer i stedet for at falde i et med tapetet, hvilket virkelig gav bogen noget ekstra. 
Dette er en kort, men nervepirrende og spændende bog, som virkelig sat gang i tankerne, men alligevel formåede at overraske gang på gang. 
Så hvis i læsere er til en mystisk og overraskende thriller, med et pift af romance, så se at få skaffet jer denne spændende bog! Og så håber jeg i vil nyde den lige så meget som jeg gjorde! 




Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

fredag den 24. juli 2020

Anmeldelse: Dødefolket #1 - Gråzonen.

Gråzonen. 

Titel: Dødefolket #1. - Gråzonen. 

Forfatter: Aura Isolde. 

Forlaget: Ulven & Uglen. 

Udgivet: 14/02-2020.

Antal sider: 300.

Antal stjerner: 4/5. 






Dødefolket.

Gud skabte Dødefolket fordi, han var rasende på menneskene. Dødefolkets skulle sørge for, at det enkelte menneske døde, som det var Guds plan.
Da det blev klart for Gud, at Dødefolket misbrugte deres evner til koldblodigt at høste så mange sjæle som muligt, skabte han Oprørerne. De skulle sørge for, at Dødefolket kun høstede de sjæle, som var tiltænkt dem.

Rebecka ønsker intet andet end et normalt liv på Mors, hvor hun bor sammen med sin faster, men da dødemanden Diego udser hendes sjæl som dødefolkets eje, må hun kæmpe for sit liv.
Hun får hjælp af oprøreren Nick, der har viet sit liv til at beskytte Rebecka, men hvorfor? Og hvem af dem skal hun tro på, når de begge mener at følge Guds plan?




Så har jeg endelig fået læst første bind i dødefolket serien, og det er da bestemt en serie jeg ser frem til en fortsættelse af! 
Dog var der til tider hvor jeg gik lidt i stå og følte der ikke rigtigt skete så meget, men når der gjorde, så sad jeg også bare på kanten af sengen med en knude af spænding i maven! Jeg er spændt på hvad der kommer til at ske for Rebecka og Nick nu! 

Da jeg begyndte på bogen gik der egentlig ikke lang tid før jeg var ret fanget af handlingen, og karakterene, og jeg vil sige der gik faktisk heller ikke vildt lang tid før jeg var færdig med bogen. 
Rebecka er helt klart min ynglings karakter i denne bog, hun er stædig, viljestærk og nysgerrig. I starten var jeg lidt splittet omkring hvad jeg følte om hende, men det ændrede sig nu forholdsvis hurtigt. 
Rebecka kom ud for en del i denne bog, og hvor har hun mistet en del, både før i sin fortid, men også i den tid vi følger hende i bogen, og der vil jeg sige at hun føltes virkelig menneskelig, nogle gange kan de kvindelige hovedpersoner i nogle bøger godt blive de der stærke heltinder der aldrig knækker, men det følte jeg ikke om Rebecka, hun var trist, ked af det og modløs til tider, men på en måde der bare var med til at gøre hende mere menneskelig, det kunne jeg virkelig godt lide. 
Nick var en karakter jeg var lidt splittet omkring igennem det meste af bogen, jeg nød hvor loyal han var over for Rebecka, men der var bare noget over hans personlighed der gjorde jeg havde svært ved at synes 100% om ham, men det kan jo være det ændre sig i næste bog, det håber jeg da. 

Handlingen i bogen var spændende, jeg nød det her med at lærer om guds planer med dødefolket og oprørerne, det var spændende og fascinerende at lærer om! Forfatteren har været utroligt dygtig til at forklare og beskrive begge folk rigtigt godt, både hvordan de er, hvad deres planer er og hvor de stammer fra, og jeg håber virkelig at finde ud af mere i løbet af toeren, for jeg må da ærligt indrømme at her nær slutningen begyndte jeg da at tvivle på hvem der egentlig er de helt gode, og hvem man skal holde med! 
Men forfatteren har virkelig også gjort sit sprog og sin skrivestil let og forståelig, men på det plan at det ikke er alt for let og kedeligt, jeg nød det.
Dog vil jeg sige at der godt kunne have sket noget mere i løbet af denne bog, der var nemlig bare til tider hvor jeg følte vi gik lidt i ring og der kom lidt for mange gentagelser eller at det blev langtrukkent, og det er desværre grunden til den sidste manglende stjerne.  
Men alt i alt, vil jeg helt sikkert sige at dette er en bog jeg virkelig godt kan anbefale jer læsere der elsker spænding med noget kærlighed!

torsdag den 23. juli 2020

Anmeldereksemplar: Sagakvartetten #1 - Af blod og støv.

Sagakvartetten.

Titel: Sagakvartetten #1. - Af blod og støv. 

Forfatter: Julie M. Day. 

Forlaget: Turbine. 

Udgivet: 25/05-2020. 

Antal sider: 433.

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 



Af blod og støv.

BEGYNDELSEN PÅ ET FANTASTISK EVENTYR!

YARA skal indvies i heksenes kreds, men noget går grueligt galt under ritualet. 
ZOLA står til at blive sin stammes overhoved, men hendes landsby bliver brutalt overfaldet af fremmede mænd på jagt efter slaver. 
Imens fører PHILIP og TARAN en rolig tilværelse i en lille landsby, men snart vender beslutninger truffet i hovedstadens hjerte op og ned på alting. 
Kongen af Kalos forhandler sig til en aftale med dværgenes konge og sender sin eneste søn, KRONPRINS CASSIUS, over Salthavet til en skæbne, han ikke selv har valgt. 
Imens finder den fordrukne eksløjtnant RULF et nyt formål med sin eksistens, da han får et tilbud fra kongen selv, som han ikke kan sige nej til ...



Der er jo ingen hemmelighed at jeg er ret stor fan af Julie's tidligere bøger - Grænsen til Trafallas. - så da jeg skulle begynde på denne her bog, havde jeg altså også ret store forventninger til bogen, og hvor må jeg sige at næsten alle forventningerne  blev levet op til, og bogen her tog mig med ud på en spændende start på et nyt fantasy univers, som jeg glæder mig til at lærer endnu mere om i næste bog! 

Da jeg begyndte på bogen her, skal jeg være ærlig og indrømme, jeg var lidt forvirret, og det tog mig lige lidt kapitler og finde hoved og hale i det hele. For igennem denne første bog, følger vi en stor del karakterer, og hvis jeg ikke talte helt forkert, nåede vi faktisk op på 8 forskellige personers synsvinkler, og der havde jeg nok set der var lidt mindre synsvinkler og mere fokus på hver enkelte, og dette er også  grunden til den manglende stjerne. 
Men eftersom der er mange karakterer, følte jeg heller ikke helt jeg har mine totale favoritter endnu, men jeg vil sige jeg tog mig selv i at glæde mig lidt mere til Yara og Zola's kapitler, og dem glæder jeg mig virkelig til at se hvad der vil ske for nu. 
Men så var der egentlig også en karakter jeg brød mig mindre om, og det var kronprins Cassius, en karakter jeg har hørt en del synes godt om, jeg synes faktisk bare han var en smule arrogant og træls, men det ville nok også blive kedelig uden sådan en i bøger. 
Denne etter vil jeg sige at jeg fik meget fornemmelsen af mest var introduktion til universet og dets karakterer, hvilket var rigtig fint, for trods det nåede den også at give en god del spænding og drama, som gjorde jeg er ekstra spændt på en fortsættelse nu! 

Universet vil jeg sige er virkelig spændende, og vi kommer vidt omkring og møder en masse personer, og der vil jeg sige at Julie er som altid fortsat super dygtig til at gøre alt spændende og livagtigt. 
Hun bruger massere af detaljer til at beskrive både karakterene og deres omgivelser, jeg havde det lidt som om jeg fulgte hver og en på sidelinjen og så alt der skete, på intet tidspunkt havde jeg problemer med at forstille mig noget, jeg havde bare lidt problemer med alt for mange karakterer. 
Men jeg tror at nu hvor jeg har læst bogen, så jeg mere klar på toeren, hvor jeg er sikker på der kommer til at ske en masse mere, for jo nærmere vi kom slutningen, jo mere følte jeg virkelig at handlingen begyndte. 
Jeg vil sige dette var en virkelig fin start på en spændende fantasy der har potentiale til at blive lige så god som hendes Debut trilogi, og jeg kan virkelig ikke anbefale denne serie nok, jeg kan kun sige til jer alle LÆS den, og nyd den forhåbentligt lige så meget som jeg gjorde! 



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

søndag den 19. juli 2020

Anmeldereksemplar: Ramt af dig #2.

Ramt af dig. 

Titel: Ramt af dig. (2.)

Forfatter: Anne Thorogood.

Forlaget: Peoples`s press.

Udgivet: 01/06-2020.

Antal sider: 343.

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er modtaget af forfatteren,
så tusind tak til hende! 


Christel og Jack. 

Christel har ikke et eneste sekund fortrudt, at hun forlod Kolding til fordel for England. 
Hun er nu i gang med en lovende karriere hos den succesfulde ejendomsmæglerkæde Randalls and White. 
Men stik imod firmaets regler indleder hun en hed affære med sin charmerende chef og dette får store konsekvenser for hende. 
Hun mister ikke blot sit drømmejob og gode ry, men hun bliver også sendt direkte i armene på den selvsikre og tiltrækkende Jack Stanley, hendes nye chef, som er ejeren af Stanleys Heritage. 
Hans kølige og nærmest afvisende attitude burde gøre det nemt for hende at holde afstand, men Christel må snart indse, at hun er ved at begå samme fejl som før.



Så har jeg også fået læst - Ramt af dig. - som er anden bog i Anne Thorogood's serie, som sagtens kan læses uden af have læst etteren, og derfor ikke rummer nogle spoilers fra første bog! 
Men endnu engang har Anne formået at holde mig fanget fra start til slut, og givet mig en super læseoplevelse, jeg glæder mig til at læse meget mere fra denne forfatter en dag! 

Christel bor i Englang, hun fortrydder ikke det mindste at hun forlod Kolding den gang. 
Hun har godt gang i sin karriere hos ejendomsmæglerkæden Randalls and White, men bliver fyrret efter at det bliver opdaget at hun havde en affære med sin chef. 
Hun er fast besluttet på aldrig nogen sinde at indlede noget med nogle cheffer igen, men indser hurtigt at det bliver svært på sit nye job, for trods chefen er forlovet, stopper det hende ikke i langsomt at falde for ham. 

Christel er en karakter vi kort bliver præsenteret for i første bog, det er nemlig Hanna's veninde, så vi kender vi egentlig godt lidt til hende, men ikke meget, så det var en fornøjelse at lære hende rigtigt at kende i denne bog, og hun endte nu også med at blive en jeg holdt lidt af. 
Christel er stærk og stædig, hun er typen der går efter hvad hun vil! Men hun er også sød og følsom, og let at såre, og hun bliver bestemt også såret et par gange i løbet af de her 343 sider. 
Da jeg begyndte på bogen, gik der bestemt heller ikke lang tid før jeg var fanget, og jeg stoppede heller ikke før jeg var færdig, for jeg måtte bare vide hvordan det endte mellem Christel og Jack. 
Jack havde jeg faktisk det ret svært ved at bedømme, jeg vidste ikke helt hvor jeg havde ham, han var ret hurtigt til at melde ud over for Christel at han var forlovet, som om han bare forventede at hun straks ville overfalde ham, på grund af deres uheldige første møde (Læs bogen for at find ud af mere om det) og det virkede en smule overdrevet, så jeg var lidt skeptisk omkring ham det første stykke tid. 
Men nær slutningen, blødte jeg til sidst op over for ham, og jeg endte med at synes en smule om ham, dog med forbehold. 
Og jeg synes faktisk også at Christel og Jack er et ret godt match. Christel udfordre Jack på en måde der gør at han virker blødere, og mindre hård og arrogant, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. 

Igen må jeg dog desværre sige at jeg synes deres romance gik for sent i gang, og endte med at blive en smule forhastet, for igen gik der omkring de 200 sider før det blev til mere en hede blikke og små intense øjeblikke, og jeg synes virkelig bare det trist, at den sidste del af deres forhold ender med at blive forhastet på den måde, så der havde jeg enten set at deres romance begyndte 100 sider før, eller at bogen måske var 100 sider længere. 

Sproget var igen dejligt let og nemt at nyde, og jeg lagde mærke til at den der "ok" forkortelse heldigvis var blevet ændret, og at der nu blev brugt "okay" hvilket jeg virkelig følte også gjorde dialogerne mellem Christel og de forskellige karakterer en smule mere seriøse. 
Men Anne er også fortsat super dygtig til at gøre sine bipersoner fantastisk spændende, specielt Justin og Rupert fangede mig i denne bog, fantastiske fyre der virkelig var med til at gøre bogen så meget bedre, jeg tror slet ikke det ville have været det samme uden de to. 
Så alt i alt vil jeg sige jeg virkelig havde en skøn læseoplevelse, og jeg nød virkelig at få lov til at lærer Christel bedre at kende og Jack selvfølgelig, fantastisk par, og spændende historie! 
Jeg kan kun anbefale disse to bøger i serien, så trods de kan læses uafhængig af hinanden, så læs da lige begge to! 
Og så vil jeg krydse fingre for der måske kommer flere bøger til serien. 




Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

fredag den 17. juli 2020

Vinder af fødseldags giveaway!

Vinderen! 

Så er konkurrencen slut, og det er derfor blevet tid til at offentliggøre vinderen! 
Men først vil jeg lige sige tak for den store interesse og deltagelse i min konkurrence, 
det gør mig så glad at der har været så stor interesse igen! 
Og tusind tak til alle dem der har ønsket mig tillykke, det varmer mit hjerte! 

Men nu skal vinderen afsløres! 
Hellolasse 
Fra Instagram var den heldige vinder i konkurrencen om 
- Bjergtaget #1 Og de blev lokket. 
- Woodlake-serien #1, Et rigtigt håndværkertilbud.
- Afstanden mellem dig og mig. 

Vinderen er blevet kontaktet. 
Og endnu engang tusind tak for alle deltagelserne! 





Og igen tusind tak til forlagene sponsorerende der denne konkurrence! 

Palatium Books: https://www.palatium.dk/


mandag den 13. juli 2020

Overraskelses bog / Anmeldelse: En fortælling om sangfugle og slanger.

Sangfugle og slanger.

Titel: En fortælling om sangfugle og slanger.

Original titel: A Ballad of songbirds and snakes.

Forfatter: Suzanne Collins. 

Udgivet på dansk ved: Gyldendal. 

Udgivet på dansk den: 19/05-2020.

Antal sider: 540.

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er modtaget som overraskelse af forlaget,
så mange tak til dem! 


En hunger games fortælling.

Katniss Everdeen var langt fra den første, der deltog i Dødsspillet. Panems skræmmende tradition, hvor de årligt sender 24 tilfældigt udvalgte børn mellem 12 og 18 år ud på en drabelig kamp til døden, går mange år tilbage.

"En fortælling om sangfugle og slanger" er historien om det 10. årlige Dødsspil, der udspillede sig 64 år før Katniss meldte sig frivilligt for at skåne sin lillesøster.

Vend tilbage til "Hunger Games"-seriens spændende univers og det dystopiske Panem med dets undertrykte distrikter i Suzanne Collins medrivende nye fortælling, der vil overraske og glæde fans af bøgerne om Katniss.




Så har jeg fået læst denne her hunger games fortælling, og hvor må jeg sige jeg var spændt da jeg gik igang, for jeg var virkelig i tvivl om hvor vidt den var noget for mig eller ej, men den overraskede positivt, og jeg slugte bogen på ingen tid!
Jeg har ikke selv læst hunger games trilogien da jeg har set filmene, jeg er nemlig lidt skeptisk omkring at læse bøgerne, da jeg er bange for min oplevelse af filmene måske bliver ødelagt, men jeg er nu lidt nysgerrig på bøgerne efter at have læst denne her, så måske læser jeg dem en dag! 

Da jeg begyndte på bogen, var jeg jo ret nervøs, men inden jeg så mig om, var jeg fanget af universet, og kunne bare ikke slippe den, bare første dag fik jeg læst over 200 sider i den på bare få timer!
Efter at have læst bogen her, vil jeg sige at jeg har fået et bedre indblik i hvem Snow virkelig er, og hvorfor han endte som den her "skurk" vi kender fra den første trilogi. 
I starten blødte jeg faktisk op for ham, for han virkede utroligt menneskelig i forhold til den præsident jeg kendte fra filmene, han brød sig ikke om døds spillet, og bekymrede sig faktisk om dem fra zonerne, hvilket jo ikke helt passede ind med det billede jeg havde før jeg begyndte på bogen. 
Et øjeblik begyndte jeg faktisk at synes om ham, netop fordi han virkede så menneskelig og betænksom, men det må jeg dog sige ændrede sig igen nær slutningen, der begyndte menneskeligheden så småt at falde i baggrunden igen, og han tænkte kun på det der kunne gavne ham. 

Jeg må nu også sige det var lidt specielt at læse om en karakter, man egentlig godt ved hvor ender henne, for alle der har læst eller set filmene, ved jo godt at han ender som præsident og som skurken, men vi ved jo bare ikke rigtigt hvad der sker frem til lige det, og vi får heller ikke hele historien til han ender som præsident, men vi får en god del. 
Men jeg vil også sige, det var virkelig en fornøjelse at lærer mere at kende om det her univers, og omkring hvordan spillet begyndte, for da vi starter på denne bog, er de jo kun nået til det tiende år med døds spillet, så det er jo ikke så udviklet som i den tid trilogien foregår i, og det fandt jeg nu meget interessant, og det var bestemt også med til at jeg nød bogen så meget mere end forventet. 

Men trods det kun er Snow's synsvinkel vi følger igennem bogen, så er han jo ikke den eneste vi møder, og en karakter der specielt fangede min interesse, det var Lucy Grey. 
Lucy Grey er fra zone 11, og ender i det tiende døds spil, men trods hun ender i en utroligt trist situation, så formår hun at virke munter og livlig, trods man godt kan fornemme en smule frustationer og sorg over at hun er endt der, så var det på ingen måde de følelser der trådte mest frem, hun holdt hovedet højt og kæmpede! 
Hun var virkelig en karakter jeg kom til at holde af i løbet af bogen, jeg heppede virkelig på hende igennem hele spillet, og satsede på hun vandt, men om hun gjorde, må i jo selv læse jer frem til. 

Sproget i bogen var egentlig ret let og forståeligt, jeg fløj igennem den ene side efter den anden og følte intet problem med at følge med, så trods det noget af en mursten, der godt kan virke en smule skræmmende af størrelse, er man egentlig ret hurtigt igennem den, både på grund af det forståelige sprog, og spændingen! 
Dette er den første bog jeg læser af denne forfatter, men jeg vil sige jeg vil helt sikkert gerne læse mere af hende en dag, også gerne andet der ikke forgår i hunger games universet. 
Alt i alt vil jeg sige denne bog gav mig en positiv og overraskende læseoplevelse, og jeg kan kun anbefale bogen her, og jeg vil sagtens sige at man kan læse den uden af have læst de første 3 bøger, jeg følte hvert fald intet problem ved det.




Bogen er tilsendt af forlaget som overraskelse til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

lørdag den 11. juli 2020

Anmeldereksemplar: Bjergtaget #3 - Jordmassens Dronning.

Bjergtaget.

Titel: Bjergtaget #3. - Jordmassens Dronning.

Forfatter: Sidsel Sander Mittet. 

Forlaget: Facet. 

Udgivet: 08/04-2020.

Antal sider: 474. 

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Jordmassens Dronning.

Elveren Askatla er tilbage i Bjerget. Med sig har hun ekssoldaten Johannes, der er blevet forenet med sin elskede Sohrab, og menneskeelveren Sigrid, som måtte efterlade sin familie i verden udenfor.

Alle plages de af tvivl. Har de valgt den rette vej? Kan de beskytte dem, de elsker? Hvilke hemmeligheder og intriger vil de finde i Bjergets brutale verden? Langsomt går det op for dem, at kun ét spørgsmål er vigtigt: Hvem er denne Jordmassens Dronning, hvis navn bliver ved med at hjemsøge dem, og hvad kan de gøre for at bekæmpe hende?



Så er den afsluttende bog i Bjergtaget serien endelig blevet læst, og hvor må jeg sige at - Jordmassens Dronning - har overrasket mig gang på gang, og levet op til hver eneste forventning og mere til. 
Dette er en slutning på serien jeg er helt tilfreds med, men bestemt ikke en jeg havde forudset under læsningen. 

Da jeg begyndte på denne tredje bog, gik der ikke lang tid før jeg var tilbage i universet og fulgte med på sidelinjen midt i alt dramaet, og hvor må jeg sige jeg nød at være tilbage, og trods jeg prøvede at læse langsomt for at få den til at holde så længe så muligt, var jeg alligevel færdig på ingen tid, dette er virkelig en serie jeg ser frem til at genlæse en dag.
Tredje bog starter fra hvor vi stoppede i anden bog, så vi går ikke glip af noget, og der går bestemt ikke lang tid før der er gang i den igen, og at Askatla og de andre må ud på endnu en flugt.
I anden bog bliver vi så småt præcenteret for Jordmassens dronning, men uden at vide hvem hun er, eller om hun rent faktisk findes. Men her i tredje bog bliver det helt sikkert bekræftet at det gør hun, og vi finder også ret hurtigt ud af hvem hun er. 
Jordmassens dronning er det helt store emne i denne bog, og primært hende det handler om, hvordan de skal stoppe hende og vinde, og det bliver bestemt ikke let. 
Men igennem bogen her bliver hemmeligheder som Elluge Edsbryder har holdt afsløret, og man finder ud af han måske ikke helt er den helt for menneskene som han udgiver sig for at være, men nu vil jeg ikke afsløre for mig, men jeg kan sige jeg var virkelig overrasket over hemmelighederne og hans handlinger, det var ikke noget jeg havde forudset. 

Igennem de første to bøger har folkeviser været en stor del af bøgerne, både i kapiteltitlerne, men også selve handlingen, og de har været med til at opklare en masse, og løse problemerne, og det fortsætter de bestemt også med i denne tredje del, på en eller anden måde følte jeg faktisk de blev noget vigtigere i denne afsluttende bog, og de var helt sikkert med til at gøre mig endnu mere nysgerrig på at læse videre. 
Det jo ikke nogen hemmelighed at jeg er ingen ørn til folkeviser, og kendte faktisk ikke nogen af dem der bliver nævnt, og har aldrig interesseret mig for dem, men hvor må jeg sige at Sidsel har formået at flette elvernes univers og folkeviserne så spændende sammen, at jeg virkelig bare har nydt dem, og fundet dem interessante og fangende! 

Sproget er stadig som i de to første bøger, levende og let at følge med i, og bestemt også dejligt let at leve sig ind i. Jeg elsker måden at Sidsel fortsat bruger en masse detaljer omkring alt fra omgiveler, til følelser, så det er så meget lettere at forstille sig alt og bare læne sig tilbage og nyde bogen, selv om det svært ikke at sidde helt ude på kanten af stolen med en knude i maven af spænding over alt det der sker.
Vi følger fortsat Askatla, Sigrid og Johannes, hvilket var skønt, det er tre karakterer jeg er kommet til at holde af, men jeg ville nu alligevel have ønsket af Aslak nu også havde haft et par kapitler, for han er en stor del af historien, og selv om jeg følte jeg kendte ham, så manglede hans stemme bare et par kapitler. 
Igennem bogen var jeg virkelig spændt på hvordan de hele ville ende, for jo længere jeg kom ind, og jo flere gange jeg blev overrasket, kunne jeg bare ikke regne mig frem til hvordan det hele ville ende, jeg måtte bare spændt vente på hvordan det ville slutte, og jeg må da indrømme at jeg havde bestemt ikke forudset den slutning der kom, men den var tilfredsstillende, og helt rigtig, jeg kunne ikke have forstillet mig det anderledes. 
Dette er helt klart en trilogi jeg kun kan anbefale jer læsere! 




Bogen er tilsendt til anmeldelse af forlaget, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

torsdag den 9. juli 2020

GIVEAWAY I andledning af min 21 års fødselsdag.

Giveaway! 

Sidste år da jeg blev 20 år, holdte jeg en Giveaway med en masse skønne bøger, 
og jeg tænkte at det ville jeg gerne igen i år, 
som en lille tak fordi i gider følge med i mit bogblogger liv! 
Tænk engang, der er allerede gået et år nu! 21 år.. Jeg føler næsten lige jeg var blevet 18.. 
Tiden flyver virkelig for mig, og det sidste års tid må jeg nok sige er gået stærkt, 
føler nogle gange jeg slet ikke kan følge med tiden! 
Men igen i år er det ikke kun mig der skal forkæles lidt! Som tak for jeres støtte og interesse i min blog har jeg i samarbejde med - Forlaget Facet, Forlaget Gyldendal og Palatium Books. - Bikset en lille giveaway sammen. 
I får nemlig chancen for at vinde - 
Bjergtaget #1, Og de blev lokket. Skrevet af Sidsel Sander Mittet.  
- Afstanden mellem dig og mig. Skrevet af Camilla Ørsum. 
- Og Woodlake-serien #1, Et rigtigt håndværker tilbud. Skrevet af Carey Heywood. 

Egentlig var det kun meningen i skulle have chancen for at vinde Bjergtaget og Woodlake-serien #1, 
men fordi Gyldendal kom til at sende mig to eksemplarer af - Afstanden mellem dig og mig. - aftalte jeg med dem, at den røg altså lige med i puljen! 
Det er 3 virkelig gode bøger, som jeg virkelig synes andre skal have chancen for også at læse. 

Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at smide en kommentar til indlægget her, om du vil vinde bøgerne til dig selv, eller måske dele dem med en anden? 
Tilføj også gerne lige en mail, eller Instagram så jeg kan få fat i jer hvis i skulle være så heldig at vinde. 
Og for at få et ekstra lod i puljen kan du jo også lige deltage ovre på min Instagram - Benedictes_Bogverden. - Jeg vil selvfølgelig blive glad hvis i gider følge mig der også, men dette er ikke et krav! 
OG så kræver det selvfølgelig at du har dansk postadresse.
Konkurrencen vil komme til at køre fra den 9 Juli til den, 16 Juli kl 14:00.

Mere kræver det ikke! Jeg håber i vil deltage!
Tak for al jeres støtte! 


mandag den 6. juli 2020

Anmeldereksemplar: Hvis jeg falder #1.

Hvis jeg falder.

Titel: Hvis jeg falder. (#1.)

Forfatter: Anne Thorogood. 

Forlaget: Peoples`Press. 

Udgivet: 01/06-2020.

Antal sider: 333.

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren,
så tusind tak til hende! 




Hanna & William. 

Hannah er ung og smuk. Det med det smukke, synes hun måske ikke selv. 
Og så er hun fanget i Kolding. 
Egentlig ville hun gerne have været til England for at studere. 
I stedet er hun flyttet tilbage til sine forældre for at passe sin syge far. 
Faren har fået en hjerneblødning og kommunikerer med Hannah og moren gennem kort med ord. 
Hannah arbejder i familiefirmaet, der styres af farbroren, Filip. 
Der er ingen tid til venner eller kærlighed i Hannahs liv, før hun bogstaveligt talt kaster sig foran den flotte og charmerende William Black og taber både papirer og sit hjerte. 
Men mødet med William er kompliceret - for at firmaet ikke skal gå konkurs, skal William helst lokkes til at investere massivt i det. 
Hannah har slet ikke plads til komplicerede følelser, men hun har svært ved at styre sig overfor den irriterende og kontrollerede Mr. Black.


Så har jeg fået læst - Hvis jeg falder. Og hvor må jeg sige at dette var virkelig en bog der levede op til forventningerne, og gav mig en super læseoplevelse. 
Dette er også den første bog jeg læser af denne forfatter, men bestemt heller ikke den sidste! 

Hanna er ung og smuk. Hun bog hjemme ved sine forældre da hun hjælper sin far efter at han fik en hjerneblødning og nu ikke rigtigt kan meget selv. 
Hanna arbejder også i sin fars gamle firma, som hun nu ejer en tredje del af. 
Hanna føler ikke der rigtigt er tid til hverken venner eller kærligheden, dog ændre noget sig efter mødet med den flotte og charmerende William Black.

Da jeg begyndte på bogen her, gik der ikke lang tid før jeg bare var slugt og den ene side efter den anden blev vendt, faktisk var jeg så fanget af bogen at jeg bare ikke kunne lægge den fra mig før jeg vidste hvordan det endte mellem Hanna og William.
Hanna var en karakter jeg hurtigt kom til at holde af, hun er sød, betænksom og opmærksom. Hun bekymre sig altid om dem omkring sig, og ofre rigtig meget til dagligt. 
Jeg havde flere gange lyst til at ruske i hende og skrige at hun skulle åbne øjne og tage tid til sig selv flere gange, for ærligtalt havde hun ikke noget liv før William kom ind i billedet.
Selv på arbejdet følte jeg ikke rigtigt at hun blev sat pris på, hendes onkel Filip kørte lidt sit eget løb, og glemte lidt at selv Hanna ejer en tredje del af firmaet og har noget at skulle sige. 
William brød jeg mig ikke heelt om i starten, han virkede ret arrogant og træls, men jo længere ind vi kom, jo mere blødte jeg op over for ham, og jeg kom virkelig til at synes om ham. 
Hanna og William er bare et super godt par, og jeg heppede virkelig på dem flere gange under vejs. 

Dog har jeg valgt ikke at give bogen den sidste stjerne af den årsag at jeg følte faktisk lidt at det gik lidt langsomt med deres forhold, der gik faktisk næsten 200 sider før der begyndte at ske noget mere mellem dem ud over hede blikke og små øjeblikke, og det gjorde jeg desværre følte slutningen var en smule forhastet, så hvis bare romancen mellem dem var startet måske 100 sider før, så havde den sidste stjerne med sikkerhed været i hus, men grunden den langtrukket start må jeg nøjes med at give den fire stjerner, hvilket jo altså også er ret godt! 

Sproget i bogen er super let, og nemt bare at længe sig tilbage og nyde, jeg følte jeg fløj igennem bogen på ingen tid. 
Jeg lagde dog mærke til en enkel ting ved sproget jeg ikke var helt så vild med, og det var at hun bruger meget forkortelsen "Ok" i stedet for "Okay" og det gjorde bare at i nogle situationer følte jeg det ikke helt så seriøst i nogle af dialogerne mellem Hanna og de andre karakterer, og det håber jeg lidt ændre sig til den næste bog, for jeg er personligt ikke selv helt fan af den forkortelse.  
Anne er super god til at bruge en masse detaljer til at beskrive alt, jeg havde faktisk følelsen af at jeg fulgte Hanna igennem hele bogen på sidelinjen, hvilket virkelig var skønt. 
Men hun er også virkelig dygtig til at gøre alle karakterene, både hovedpersonerne og bipersonerne spændende og levende, de havde hver i sær en stemme og en baggrund, der gjorde jeg følte jeg lærte dem rigtigt at kende, og fik en følelse af de netop var mere en bare karakterer i en bog! 
Alt i alt var det virkelig bare en super god læseoplevelse, og jeg kan ikke andet end at anbefale alle læsere denne bog og håbe på at de vil nyde Hanna og William's historie lige så meget som jeg gjorde! 



Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

lørdag den 4. juli 2020

Wrap-up Juni. - 2020.

Wrap-up for juni måned.

Så er Juni ovre, og der er derfor blevet tid til en ny opsamling over månedens læste bøger.
Jeg fik læst i alt 10 bøger, og begyndt på en, som jeg dog ikke nåede at læse færdig, men som jeg har planer om at få læst i starten af Juli måned! 
10 bøger vil jeg nu stadig sige er rigtig fint, for jeg føler faktisk bare jeg har været igang hele måneden, og at tiden bare er fløjet! Ærligtalt har jeg lidt haft følelsen af ikke at kunne følge helt med. 
Juni har været en måned med op og nedture for mig, endte i lidt familieproblemer, hvilket bestemt ikke var sjovt, men der er heldigvis lidt mere ro på den nu!
Og i side antal blev det forresten til ca 3905. Det er nu alligevel et pænt antal sider, men der har nu også været et par mursten mellem de læste bøger! 

Men lad os komme igang med listen! 


  1. Et lille skridt på vejen. Skrevet af Jenny Fagerlund. - Et anmeldereksemplar fra Palatium Books. - En super fin familiebog, med en lille smule kærlighed. Desværre også en bog der til tider tabte mig, men nu alligevel en der kan anbefales! - Anmeldelsen.
  2. Hvis bare du var min. Skrevet af Mhairi McFarlane. - Et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. - En fantastik bog! Jeg simpelhen knus elskede denne bog, og jeg kan virkelig ikke vente til at læse mere fra denne forfatter! - Anmeldelsen.
  3. En fortælling om sangfugle og slanger. Skrevet af Suzanne Collins. - En overraskelses bog fra Gyldendalung. - Jeg var ret overrasket da jeg modtog bogen, og lidt skeptisk, jeg troede nemlig ikke den var noget for mig, men inden jeg så mig om var jeg færdig med den og havde fået en fantastisk læseoplevelse! 
  4. Dødefolket #1, Gråzonen. Skrevet af Aura Isolde. - Dette var en bog jeg vandt ved forfatteren, og nu har jeg endelig fået læst den! Og hvor nød jeg den, glæder mig virkelig til en fortsættelse til denne serie! 
  5. Hvis jeg falder (#1) Skrevet af Anne Thorogood. - Et anmeldereksemplar fra forfatteren. - Simpelhen en fantastisk bog! Jeg læste den i et hug, og jeg kan kun sige jeg fik en vidunderlig læseoplevelse! 
  6. Ramt af dig. (#2). Skrevet af Anne Thorogood. - Et anmeldereksemplar fra forfatteren. - Endnu en fantastisk bog fra en dygtig forfatter! Jeg læste også denne her i et hug, og jeg glæder mig simpelhen bare til at læse mere fra Anne en dag! 
  7.  Sagakvartetten #1, Af blod og støv. Skrevet af Julie M. Day. - Et anmeldereksemplar fra Turbine forlaget. - Simpelhen fantastisk en start på serien! Julie har endnu engang formået at holde mig fanget og spændt! Jeg venter spændt på en fortsættelse! 
  8. Vaals Hær #1, Genkomsten. Skrevet af Eva Egeskjold. - Et anmeldereksemplar fra Dreamlitt. - Jeg elskede næslandet serien, og hvor må jeg sige jeg nød at være tilbage i det univers! Også selv om jeg et kort øjeblik havde lyst til at kyle bogen ud da to af mine ynglingskaraktere døde, men den var nu alligevel fantastisk! 
  9. Du må aldrig glemme mig. Skrevet af Mhairi McFarlane. - Et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. - Endnu en fantastisk bog af Mhairi! Virkelig en tårepresser! Jeg må bare have fingrene i endnu flere bøger fra denne skønne forfatter! 
  10. Kvantespring. Skrevet af Lise Villadsen. - En overraskelses bog fra Gyldendalung. - Skøn bog! Og bestemt også lærerig. Jeg slugte bogen på ingen tid, og nød den virkelig meget! skal helt sikkert have læst mere af Lise en dag! 
  11. Alting mellem dig og mig. Skrevet af Camilla Ørsum. - Endnu en overraskelses bog fra Gyldendalung. - Nåede ikke at blive færdig, meen den er nu allerede ret god! Glæder mig til at læse videre på den! 

Dette var så alle bøgerne der blev læst i Juni, en masse spændende læsestof! 
Fik i læst noget godt? 


Tak til alle forlagene og forfattere for anmeldereksemplarerne! 

HarperCollins Nordic: https://harpercollins.dk/
Palatium Books: https://www.palatium.dk/

torsdag den 2. juli 2020

Tbr Juli. - 2020.

Tbr for Juli måned! 

Så er det blevet Juli! 
Og det betyder jeg snart har ferie, og nøj hvor jeg glæder mig til at kunne slappe af, 
sove længe og læse alt det jeg vil uden at tænke på skole! 
Men Juli betyder jo egentlig også tid til en ny Tbr, og eftersom det også er ferietid, satser jeg på at få nået en god stak bøger i denne måned! 
Jeg skal dog lige have læst - Afstanden mellem dig og mig. - færdig først, da jeg ikke nåede at læse den færdig i Juni måned, men jeg må sige det allerede en ret god bog! 
Men Juli måned betyder også fødseldag for mig! Jeg fylder nemlig 21 år den 9. Juli, men det ikke kun mig der skal forkæles, det skal en heldig vinder nemlig også, 
jeg har nemlig besluttet mig at holde endnu en fødseldags giveaway, da sidste års var et hit! Men hvilke bøger i kan vinde, det afsløre jeg ikke før den 9. Juli. 

Men skal vi ikke komme igang med liste nu?!






  1. Afstanden mellem dig og mig. Skrevet af Camilla Ørsum. - Et overraskelses eksemplar fra Gyldendal ung. - Jeg nåede kun at læse første halvdel af bogen i Juni, og skal nu afslutte den, men nøj hvor er den allerede god! 
  2. Riverdale #1, Dagen før dagen. Skrevet af Micol Ostov. - Anmeldereksemplar fra Alvilda. - Jeg har kun set serien, så jeg er virkelig spændt på om bogen kan leve op til de forventninger jeg har! 
  3. Aru Shah og tidens ende #1. Skrevet af Roshani Chokshi. - Anmeldereksemplar fra Straarup & Co. - Har hørt virkelig meget godt om den, så jeg glæder mig virkelig til at læse den! 
  4. Mørkets Bedrag. Skrevet af Colleen Hoover. - Et anmeldereksemplar fra Lindhart og Ringhof. - Har elsket alle de Colleen Hoover bøger jeg har læst, så jeg er virkelig spændt på om denne her vil kunne leve op til de ualmindelige høje forventninger jeg har! 
  5. Duftapoteket #1, Der er en hemmelighed i luften. Skrevet af Anna Ruhe. - Et anmeldereksemplar mere fra Straaup & Co. - Endnu en bog som jeg har hørt så sindsygt meget godt om, men har også hørt at den kan være lidt speciel, så det er jeg spændt på at opleve! 
  6. Children of blood and bone #1, Solstenen. Skrevet af Tomi Adeyemi. - Et anmeldereksemplar fra Politikens forlag. - Dette er en bog jeg har hørt meget godt om, men også en jeg bare glæder mig rigtig meget til, for den lyder super spændende og noget lige for mig! 
Men dette var så de bøger jeg har valgt ud som skal læses i Juni måned, 
men jeg regner nu med at få læst meget mere! 
Skal i læse noget bestemt, eller er der måske bare en bestemt bog i glæder jer mest til? 



Tusind tak til alle forlagene for anmeldereksemplarerne. 

Straarup & Co: https://straarupogco.dk/