onsdag den 20. november 2019

Anmeldereksemplar: An Ember in the Ashes #1 - Det ulmende oprør.

Oprør. 

Titel: An Ember in the Ashes #1 - Det ulmende oprør.

Original titel: An Ember in the Ashes #1.

Forfatter: Sabaa Tahir. 

Udgivet på dansk ved: Alvilda.

Udgivet på dansk den: 01/08-2015.

Antal sider: 493.

Antal stjerner 5/5.

Bogen er tilsendt af forlaget,
så mange tak til dem! 


Det ulmende oprør.

Laia er slave. Elias er soldat. Ingen af dem er frie.

Under imperiets herredømme straffes al modstand med døden. Da Laias bror arresteres, ser hun sig tvunget til at opsøge modstandsbevægelsen. For at redde ham går hun med til at spionere i det farligste sted i riget: militærakademiet. Her lever Elias, skolens dygtigste aspirant. Men i sit indre drømmer han kun om at undslippe den undertrykkelse, han hele sit liv er blevet trænet i at udøve.

Laia og Elias finder hurtigt ud af, at deres skæbner er forbundne, og at deres fælles valg har vidtrækkende konsekvenser. For nye vinde blæser over imperiet – vinde, der kan lægge konger i graven og gøre soldater til kejsere.



Det ulmende oprør var en bog der første gang fangede min opmærksomhed på instagram for dens flotte forside, så jeg måtte jo finde ud af hvad den handlede om, og jeg må sige den fangede mig med det samme, så den måtte jeg bare læse.
Og jeg kan kun sige nu, den har ikke skuffet, derimod levede den op til så meget mere end forventet og holdt mig fanget. 
Dette er en serie jeg skal læse videre på, for jeg må bare vide hvad der sker nu! 

Laia er slave, og Elias er maske, så teoretisk set er de på hver deres side. Men Laia er ikke bare en slave, hun var fri, hun boede i byen, lige indtil hendes bror blev anholdt og hendes bedsteforældre myrdet. I hendes flugt fra dem der gjorde det, leder hun efter oprørerne i håb om at få hjælp der fra. 
Men prisen for hendes hjælp er ikke billig, men hendes bror er den sidste hun har, så hun tøver ikke men træder ud i faren med det samme trods hun er bange, nervøs og usikker på sin egen styrke. 
Elias er en maske, han er opdraget på akademiet fra han var seks år til at være iskold og ikke tøve i kamp. En maske er koldblodig og hård, og så har de, de her sølvmasker på som med tiden smelter sammen med huden for at fremvise hvem de er, men også for at maskere deres følelser.

Laia og Elias verden smeder sammen, og trods de står på hver deres sider er der en gnist imellem dem, men tør de at handle på den? Hvad sker der hvis de gør? 

I løbet af bogen sker der en del for de her hovedpersoner, Laia skal spionere, og Elias skal igennem en masse hårde og forfærdelige prøver han helst ikke vil igennem. Men jeg vil heller ikke afsløre for meget, for det her er noget jeg synes læseren selv skal opleve, føle og læse, for det er så meget bedre end hvad jeg vil kunne forklare og fortælle, men jeg kan sige en ting, og det er den er spændende! 

Forfatteren vil jeg sige har skabet et vildt univers i der her ørken område, det er barsk, råt og vildt, og bestemt et univers jeg er glad for jeg ikke lever i, for jeg ville hverken ønske at være maske eller almindelig borger, begge er slaver af imperiet. 
Men forfatteren bruger et levende sprog, og massere af detaljer der gjorde jeg ikke havde det store besvær ved at forstille mig omgivelserne eller andet i handlingen. 
Og opbygningen med at kapitlerne hele tiden skifter mellem Laia og Elias gjorde jeg bare slugte bogen og følte den nærmest læste sig selv i sidste ende. 

Dog vil jeg sige at eftersom jeg også læste et sted at dette egentlig var planlagt som en enkel stående bog, og der ikke skulle have været flere i serien, så var den alt for åben i slutningen, den lægger op til mange ting, og ville gøre læseren en smule utilfreds, så jeg vil sige jeg er nu ret glad for at der er flere bøger, for så passer slutningen rigtig godt, og har en fed cliffhanger. 
Dette er hvert fald en bog jeg kan anbefale, så har i ikke allerede læst den, så gør det! 



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egene meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar