Overraskelsesbog / Anmeldelse: Det løfte du gav mig.

Løftet. 

Titel: Det løfte du gav mig. 

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes. 

Forlaget: Facet.

Udgivet (genudgivelsen): 20/03-2020.

Antal sider: 176.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er modtaget af forlaget som en overraskelse,

så tusind tak til dem! 

Det løfte du gav mig.

“Vi elsker hinanden, men du … du kom i vejen. Du ødelagde alt.” Katrines stemme er skinger. 

Og midt på den hårde, våde asfalt i vores indkørsel bliver jeg pludselig i tvivl om, hvorvidt hun faktisk elsker dig mere end mig. Om hendes syge, kvælende kærlighed på en eller anden måde er stærkere end min? 

Den dunkende smerte snor sig i kroppen og fortærer alle tanker … Hvert sted hun har sparket. Hvert sted hun har slået. Hver finger hun har brækket …  

Hvad gør man, når man elsker en fyr så meget, at man ikke kan leve uden ham? 

Da Astrid møder Alex, forelsker hun sig med det samme, men Alex har allerede en kæreste, og Katrine er dødeligt afhængig af ham. 

Det løfte du gav mig, var en bog der virkelig overraskede mig, og virkelig fik mig til at krumme tager flere gange under læsningen, men også en bog jeg bare ikke kunne lægge fra mig, for jeg var alligevel ret nysgerrig på hvad der ville ske, trods dette er en barsk bog, med voldsomme beskrivelser.

Da jeg begyndte på bogen her, gik der ikke længe før jeg var færdig med den, for trods den var fuld af voldsomme beskrivelser, og ubehagelige oplevelser, så var den fangende og havde taget nogle emner op som jeg fandt interessante, men også vigtige. 

Astrid er sammen med den lidt tørre og kedelige Andreas, men dropper ham ret hurtigt til fordel for Alex, dem mystiske og interessante fyr hun mødte ved stranden. 

Alex bliver ret hurtigt en besættelse for Astrid, og veninderne betyder heller ikke længere særligt meget, hun er hvert fald ret ligeglad med deres mening om Alex.

Astrid venter bare på at han slår op med sin kæreste Katrine, så det bare er de to, men det viser sig ikke at være helt så let for Alex. 

Katrine har et lorte liv for at sige det mildt. Hendes mor begik selvmord, hendes far drikker, og hendes lille bror er nu gammel nok til at kunne flytte hjemme fra, dog prøver han at hjælpe hende så meget han kan, men hun er ligeglad, det eneste der betyder noget for hende er Alex. 

Og da Katrine finder ud af at han har været sammen med Astrid, er hun parat til at gøre hvad som helst for at få ham for sig selv. 

Bogen her tager et emne som pigevold op, det et emne jeg ærligtalt ikke høre særligt meget om, derfor fangede bogen her mig også bare en smule mere.

Nicole Boyle skriver også i slutningen af bogen at hun fik inspirationen til bogen her efter en hændelse hun har læst om i virkeligheden, hvilket jeg vil sige var faktisk med til at gøre bogen her en tand mere barsk, for det her er jo den slagt ting der sker i den virkelige verden, men det bare ikke den slags man høre mest om. 

Jeg vil nok også sige at hvis man er sart omkring vold, jalousi, besættelse og utroskab, så skal man nok tænke sig en gang om før man går i gang med denne bog, for det er meget af det som der bliver bragt op igennem bogen. 

Igennem hele bogen skifter vi imellem Astrid og Katrins's synsvinkeler på hvad der sker og er sket, hvilket jeg vil sige var med til at jeg bare måtte læse videre, det gjorde mig nysgerrig. 

Og så den måde den i opbygningen skifter imellem at vi oplever overfaldet og det der er sket op til overfaldet, også bare gjorde jeg blev mere nysgerrig på at læse videre og finde ud af hvad der var sket op til det.

Sproget i bogen er også let, og forståeligt, og så var det råt og lige til, der var ikke noget med at skulle læse imellem linjerne for at finde meningen i det, hvilket var meget rart. 

Men der var faktisk en detalje i sproget jeg lagde mærke til, og det kan godt være det bare er mig, men jeg følte en smule at når jeg læste fra enten Katrine eller Astrid, så var det egentlig lidt som om de snakkede direkte til Alex i deres tanker, for når de tænkte på ham, så blev han altid omtalt som "dig" eller "du", aldrig bare Alex, hvilket jeg fandt en smule interessant. Men det måske bare mig der tænker for meget over det, synes hvert fald bare det var med til at gøre læseoplevelsen bedre. 

Men altså alt i alt vil jeg bare sige det var en utroligt interessant bog trods den var ret voldsom, og at jeg kan anbefale den hvis i læsere er til hård realisme. 

Bogen er tilsendt af forlaget som overraskelse til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.