Anmeldelse: Game on #3. - Slagplanen.

Game on.

Titel: Game on #3. - Slagplanen. 

Original titel: Game On #3. - The game plane. 

Forfatter: Elle Kennedy. 

Udgivet på dansk ved: Flamingo. 

Udgivet på dansk den: 26/04-2018.

Antal sider: 341. 

Antal stjerner: 4/5. 

Slagplanen. 

”Jeg skulle ikke have gjort det … Jeg ved, hvor god jeg er til at manipulere en situation, og jeg så nysgerrigheden i Fionas grønne øjne. Så jeg lokkede og pirrede hende til at komme helt tæt på og røre ved mit ansigt. Havde jeg forventet, at hun ville kysse mig? Fandeme nej.”

NFL-centerspilleren Ethan Dexters liv har altid handlet om at spille football og ikke ret meget andet. Den eneste undtagelse er en kvinde: den smukke Fiona Mackenzie.
Hun er fuldstændig ligeglad med hans berømmelse, men hun ser ham heller ikke som andet end en af sin svogers bedste venner.
Det slutter nu.
Fi ved ikke helt, hvad hun skal tænke om Dex. Det skæggede, tatoverede bjerg af en mand ligner mere en biker end en footballspiller. Rygtet siger, at han er jomfru, men det har hun svært ved at tro på. For fra det øjeblik, han beslutter sig for at rette sit intense blik mod hende, bliver hun svag i knæene. Hvad vil der ske, hvis han giver fuldstændig slip på sin berømte selvkontrol?
Jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere går det op for Fi, at hun spiller et højt spil med sit hjerte som indsats. Dex og hun lever helt forskellige liv, i hver deres by, og hun ved, at hun burde gå sin vej. Men Dex har fundet pigen i sit liv, og han er fast besluttet på at kæmpe for hende.

Så har jeg også fået læst den tredje bog i serien "Game on" og jeg må bestemt sige at den levede op til forventningerne jeg nu havde, og underholdt hele vejen igennem. 

Jeg skal med sikkerhed læse meget mere af Kristen Callihan en dag. 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg ret hurtigt fanget af både Fiona og Ethan. 

Fiona kunne jeg sådan set ikke rigtigt huske, men kun mindes være blevet nævnt i bog to, men det er også lang tid siden jeg sidst læste den bog. Men Ethan kunne jeg nu ret godt huske fra bog et af, og ham var jeg bestemt nysgerrig på at lære ham endnu bedre at kende. 

Ethan er virkelig den mest betænksomme og omsorgsfulde mand jeg er stødt på i en bog i lang tid. 

Jeg faldt for ham med det samme. 

Det er lige før jeg ville kalde ham perfekt, men det er han selvfølgelig ikke. Han havde sine små fejl her og der som gjorde ham menneskelig og ægte, og det elskede jeg. 

Ethan er også utroligt tålmodig, specielt når det gælder Fiona, og det elskede jeg. Han havde aldrig travlt eller pressede på, heller ikke da det så sortest ud for dem. 

Fiona er en sød pige, livlig og fuld af energi. Men nøj hvor hun irriterede mig til tider med sine forhastede beslutninger og pessimisme. 

Hun var ikke altid hende så positiv eller så optimistisk på situationerne, og specielt ikke distancen mellem hende og Ethan. Den var et stort problem for hende, og gjorde hun trak sig en del fra ham i starten og det irriterede mig lidt. 

Men i bund og grund syntes jeg sådan set ret godt om hende.

Jeg vil sige at Ethan og Fiona er to modsætninger, hun er livlig og fuld af energi, hvor han er meget stille og indadvendt. Men hun formodede virkelig at live ham op og gøre ham mere udadvendt. 

Handlingen i bogen fangede mig virkelig, og når jeg først rigtigt satte mig med bogen og kom i gang, havde jeg virkelig svært ved at slippe den igen når jeg skulle. 

Bogen her endte sådan set med også bare at overraske mig positivt på en anden måde, men jeg kan ikke helt forklare hvorfor uden at komme til at spoile helt. Men altså i størstedelen af de romance bøger jeg har læst er der jo altid den her med at så snart parret kommer sammen, kommer der en udfordring og de slår op, for så at ende sammen igen, men jeg oplevede bare at bogen her var noget anderledes. Det hele blev taklet på en lidt anden måde, og det elskede jeg. Men nu må jeg hellere lade vær med at afsløre for meget, i må næsten hellere læse bogen for at finde ud af mere omkring det. 

Sproget i bogen er dejligt nemt, ingen lange sætninger eller komplicerede ord.

Jeg vil også sige at Kristen fortsat er super dygtig til at bruge masser detaljer til at beskrive alt.

Igennem bogen møder vi jo igen lidt forskellige personer, både nye og gamle. Vi støder bl.a. på Anna og Drew fra første bog, og så møder vi selvfølgelig også Ivy og Grey eftersom Ivy jo er Fionas søster. Og jeg vil sige det var faktisk rigtig fedt at få et gensyn med de tidligere hovedpersoner og se hvordan det hver især gik for dem nu. 

Men vi mødte også lidt nye personer, og der var specielt en person jeg ikke kunne udstå... Elena, en af Fionas kollegaer, jeg kunne virkelig ikke udstå den kvinde. Hun irriterede mig fra start af da vi støder på hende første gang. Men alligevel havde jeg ikke set hende anderledes, for hun var med til at gøre noget for fortællingen. Men altså med det vil jeg bare gerne sige at jeg fortsat synes at Kristen er super god til at gøre alle karaktererne ægte og relevante for fortællingen, og jeg nød at møde dem alle.

Alt i alt vil jeg altså sige at dette var endnu en fantastisk bog fra Kristen Callihan, og hvis du som læser elsker romantik, drama og hede scener, så skal i da give den her en chance!