Anmeldelse: The Folk of Air #1. - Prinsen af ondskab.

The Folk of Air.

Titel: The Folk of Air #1. - Prinsen af ondskab.

Original titel: The Folk of Air #1. - The Cruel Prince. 

Forfatter: Holly Black. 

Udgivet på dansk ved: CarlsenPuls. 

Udgivet på dansk den: 14/11-2019.

Antal sider: 470. 

Antal stjerner: 5/5. 

Prinsen af ondskab. 

Jude og hendes tvillingesøster Tarryn bliver bortført til elvernes land, da deres forældre bliver brutalt myrdet. 

De kæmper en hård kamp mod den arrogante adel, der synes at finde de to menneskebørn latterlige og grimme. 

Især Jude står for skud, for hun vil ikke finde sig i at blive behandlet som mindreværdig, og være i konstant fare for at miste livet, fordi elverne synes, at 'det er sjovt at se noget dø'. 

Derfor tager Jude til genmæle, og i sin kamp for at opnå respekt, får hun magtfulde fjender. 

Men Jude er ikke uden evner, og hun finder snart ud af, hvordan hun opnår det, hun tørster allermest efter: Magt.

"Prinsen af ondskab" er en bog jeg efterhånden har haft på min Tbr siden udgivelsen på dansk, og nu har jeg endelig fået læst den! Jeg havde ret høje forventninger til den efter at have læst en masse anmeldelser hvor den får stor ros, og jeg kan nu sige at den bestemt levede op til forventningerne og rosen. 

Jeg skal med sikkerhed have læst videre på denne serie og meget gerne snart! 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg med det samme fanget. Jeg måtte bare vide mere, og stoppede heller ikke før jeg havde vendt sidste side. 

Bogen starter ud med et ret dramatisk kapitel. Vi ser Jude, hendes tvillingesøster Tarryn og storesøster Vivi overvære sine forældre blive myrdet, hvorefter de bliver bortført til elvernes land. 

Den ret vilde start var helt klart med til at jeg blev så hurtigt fanget af bogen og universet som jeg gjorde, jeg måtte bare vide hvordan Jude og hendes søskende ville klare at vokse op i Faerie. 

Igennem bogen følger vi kun Jude's synsvinkel, og det synes jeg egentlig var helt fint. For jeg følte alligevel jeg kom tæt nok på dem omkring hende til at lærer dem rigtigt at kende. Samtidig følte jeg heller ikke det ville have virket rigtigt med andre synsvinkler end hendes, for dette er hendes fortælling. 

Jude både skræmte og fascinerede mig. Hendes higen efter magt og position skræmte mig virkelig, hun virkede til tider en smule besat af at få magt og bevise at hun hørte til i Faerie. Men den del fascinerede mig også en smule. Jeg var imponeret over hvor langt hun ville gå for at opnå hvad hun ville have. 

Jeg ved ikke om jeg vil sige jeg kunne lide Jude, men jeg hader hende heller ikke. Det første gang i lang tid at jeg ikke rigtigt har kunne bedømme mine følelser for en hovedperson. 

Men ud over at virke besat til tider, var Jude også sød, kærlig og omsorgsfuld når det galt dem tæt på hende. Men hun talte også før hun tænkte, og rodede sig ud i en masse problemer med de mere magtfulde personer i Faerie. Og det var lidt endnu en detalje der fascinerede mig. Lige meget hvor mange ydmygende og ubehagelige situationer hun kom i, trådte hun aldrig tilbage, eller lod de mere magtfulde træde på hende eller sin familie. 

Jeg kunne lide hende, men så alligevel ikke, jeg ved slet ikke om det giver mening. 

Handlingen var virkelig spændende, og universet var velopbygget. Jeg kunne slet ikke få nok, og jeg kunne slet ikke stoppe med at læse. Havde jeg haft fortsættelserne, havde jeg nok heller ikke været stoppet før jeg var helt færdig med trilogien. 

Men altså, vi følger jo Jude i hendes higen efter magt. Vi ser hvordan de er vokset op og lever sammen med deres forældres morder. Vi ser hvordan prinserne i kongefamilien kæmper imod hinanden med alt de har for at overtage tronen efter deres far. 

Generelt sker der en masse i løbet af bogen her, og der er ikke mange pauser. Men overraskende nok fungerede det, jeg følte ikke manglen på pauser. Forfatter Black har formået at skrive en hæsblæsende fortælling man bare ikke kan slippe når man først begynder. 

Jeg vil sige at denne bog var både forudsigelig, men indeholdt også et par uforudsigelige hændelser. Specielt omkring slutningen blev jeg virkelig overrasket. Jeg havde på ingen måder forudset den drejning bogen tog, og jeg elskede det! 

Sproget i bogen er let, forståeligt og jeg oplevede at jeg bare fløj igennem teksten. Der står en okay mængde tekst på siderne, men det lette sprog, og den medrivende handling gjorde at det ikke virkede uoverskueligt. 

Holly Black er fantastisk til at beskrive og forklare alt i bogen med masser detaljer, det var altså nemt for mig at forestille mig alt der skete, alt lige fra omgivelserne til personerne, handlingerne og deres følelser. Jeg forestillede mig det hele ligesom en lille film under læsningen. 

I bogen møder vi også en del personer, men jeg følte at det var utroligt nemt og overskueligt at holde styr på dem alle. Samtidig vil jeg også sige at de alle trådte frem og virkede ægte samt spændende. 

Jeg hadet Cardan, men jeg var også på nogle punkter draget af ham. Jeg elskede Vivi og hendes oprørske personlighed. Jeg var fascineret af hvordan Madoc kunne tage Jude og Tarryn til sig som sine egne efter at have myrdet deres forældre. 

Der var altså nogle jeg elskede, hadet og blev draget af, så jeg vil sige at Holly Black har klaret sig forrygende med sine karakterer. 

Dette er altså en bog jeg varmt kan anbefale alle fantasy elskere at give en chance!