torsdag den 10. februar 2022

Wrap-up Januar. - 2022.

Wrap-up for Januar 2022. 

Første måned af året er gået, og det er dermed blevet tid til en opsamling på min læsning. 
Januar var en måned for mig hvor jeg havde en masse lektier for, og en måned hvor jeg virkelig har kunnet mærke at niveauet er blevet skruet op på skolen.
Dermed har jeg følt, at jeg har haft mindre tid til læsningen, og brugt mere tid på lektier, skole og søvn. 
Derfor har jeg også måtte bringe læsningen mere ind gennem lydbøger denne måned. 
Med det sagt, vil jeg dog sige at jeg har startet måneden ret godt ud med 11 bøger læst/lyttet til, så lidt er der alligevel blevet læst.  
Af fysiske læste sider blev det til ca 2300 sider, så det er da alligevel et pænt tal. 
2 af bøgerne jeg læste i Januar, var dog skolerelateret, da det var 2 romaner jeg skulle læse til undervisningen. 
Bøgerne sagde mig som sådan ikke meget, men de var fine nok, dog ikke nogle jeg kommer til at genlæse med glæde i fremtiden. 

Men nu til listen over de læste bøger! 

 


  1. Experimentet #2, Rejsen. Skrevet af Susanne Aalling Ovesen. - 3,5 Stjerner. 
  2. #MurderTrendning #1, #Seetmord. Skrevet af Gretchen McNeil. - 5 Stjerner. 
  3. Nightshade #1, Natskygge. Skrevet af Andrea Cremer. - Lydbog, 5 Stjerner. 
  4. Nightshade #2, Ulveskæbne. Skrevet af Andrea Cremer. - Lydbog, 5 Stjerner. 
  5. Bare Alice. Skrevet af Luna Harley. - 5 Stjerner. 
  6. Den Kroniske Uskyld. Skrevet af Klaus Rifbjerg. - 3 Stjerner. - Skolebog. 
  7. Første gang. Skrevet af Margot Wood. - 5 Stjerner. 
  8. Dateable. Skrevet af Natali Decker. - 3 Stjerner. 
  9. Ved vejen. Skrevet af Herman Bang. - Lydbog, 2 Stjerner.
  10. Vaals Hær #3, Islandet. Skrevet af Eva Egeskold. - 5 Stjerner
  11. Murens Vogter #2, Den syvende sten. Skrevet af Sofie M. Rodam. - 4 Stjerner. 


Det var så månedens læste bøger! 
Som noget nyt vil jeg fortælle jer hvilke læseoplevelser jeg synes var bedst, og kort fortælle hvorfor! 
De to bedste læseoplevelser for mig i denne måned var - Bare Alice & Første gang. - 
Bare Alice: Den er rå, realistisk og velskrevet. Man kan ikke andet end at blive fanget af Alice interessante udvikling og søgen efter egen personlighed og identitet. Jeg elsker Lunas skrivestil, og vil se frem til at læse meget mere fra hende af! 
Første gang: Bogen var anderledes, rå og humoristisk, samtidig med at den er rørende og medrivende. Den handlede om at prøve en masse nyt af i et stadie af sit liv hvor man først lige er blevet uafhængig af familiens omgivelser og regler. Om hvordan det er at eksperimentere med seksualitet og finde kærligheden. Jeg var vild med denne bog, og håber der snart kommer mere fra Margot Wood! 


Læste i nogle gode bøger i denne måned som i vil dele med mig? 






Tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne! 

Forlaget Klippe: http://forlagetklippe.dk/
Palatium Books: https://www.palatium.dk/
Straarup & Co: https://straarupogco.dk/
Susanne Aalling Ovesen: Forfatterens Facebook side.
Mellemgaard forlag: Mellemgaard.

  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar