onsdag den 1. juli 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Skæbnetråde #1. - Maskespil

Skæbnetråde

Titel: Skæbnetråde #1. - Maskespil.

Forfatter: Kira Axelsen & Anna Toftdahl-Olesen 

Forlag: HiReader. 

Udgivet: 24/10-2024.

Antal sider: 518.

Antal stjerner: 3,5/5. 

Bogen er modtaget af forfatterne,
så tak til dem! 

Maskespil.

Alliancen.

Den mere end 2.000 år gamle pagt, der har beskyttet de overnaturlige racer mod menneskene, slår revner. Hybridernes leder, Drashk Rah, truer med at udfordre racernes skjulte levevis til fordel for en åben jagt efter føde. Det eneste, der står mellem Drashk og hans plan, er De Tre. Som verdens ældste vampyrer og magthavere er Wohali, Ngoni og Varuun ikke interesseret i at opgive magten. Men vil et opgør med Drashk føre til fred – eller en ny martyr? 

Med beannaithes ledende magikere indgår De Tre et maskespil i forsøget på at opretholde deres hemmelige eksistens. Men efterhånden som skæbnens tråde slår knuder, må alle racer spørge sig selv, hvad de vil stille op, når skjulte dagsordener kommer for dagen. Hvad gør man, når venner og familie bliver dræbt eller mishandlet? 

Kan man forlade et maskespil, når ofrene bliver for mange? Og hvor langt rækker kærlighed og loyalitet, når man ikke længere har de samme værdier og ønsker for fremtiden?




"Maskespil", er den første bog i en ny serie af de to forfattere, og jeg må sige jeg har hørt virkelig meget godt om den op til jeg selv startede min læsning. 
Derfor havde jeg nok også lidt for høje forventninger til bogen, for selv om det en fyldig bog med en masse handling, så fangede den desværre ikke 100%. 
Med det i mente, så vil jeg bestemt give den en anbefaling, for jeg tror på den vil fange mange læsere, da den bestemt har en masse gode ting! 

Det ikke nogen lille bog, og jeg må erkende med alle de ting jeg har haft på tapetet på det seneste, så virkede den en smule tung at komme igang med. 
Den første bog her i serien kan man godt mærke er en etter. Den er fuld af worldbuilding og karakteropbygning, så der bliver brugt meget tid på at lære alle karaktererne og stederne at kende. 
Bogen tager sted i en normal verden vi kender, bare fyldt med overnaturlige væsner som vampyrer og hybrider, hvilket var rigtig spændende. 
I løbet af bogen følger vi rigtig mange karakterer, og det var nok en detalje som tabte mig lidt. Jeg følte vi skiftede meget synsvinkel og at det blev en smule rodet for mig under læsningen. Der er dog et rigtig fint persongalleri bagerst i bogen, desværre ødelagde det bare lidt mit læseflow at skulle slå op i det så ofte. Så jeg kunne måske godt have ønsket mig lidt mindre synsvinkler og lidt mere fokus på en mindre gruppe synsvinkler for at bevare mit læseflow. 

I løbet af bogen kommer vi også vidt omkring i verdenen, hvilket var en interessant detalje. Det gav et billede af at det var et verdensproblem bogens handling centrerede omkring, fremfor bare et lille bestemt område. Det eneste der lige forstyrrede mig en smule var at når vi befandt os i Stockholm f.eks, så blev der skrevet lidt på Svensk, hvilket personligt er et sprog jeg ikke er særlig stor fan af, jeg havde måske foretrukket bogen blev skrevet på bare et sprog, og igen det mest fordi jeg personligt oplevede at mit læseflow blev forstyrret. Men jeg tror gerne på at mange synes det en spændende detalje! 

Selve handlingen i bogen var virkelig interessant, og nok også det som gjorde jeg holdt fast i læsningen og ikke gik helt død. 
Den her 2.000 år gamle alliance fangede min opmærksomhed, og oprøret imod det. Waow siger jeg bare, der skete en masse, og jeg elskede hvordan flere generationer blev blandet sammen, og at se måden de forskellige holdninger til alliancen blev udfordret. 
Generelt synes jeg forfatterne har gang i noget virkelig interessant med deres plot, og hvis jeg en dag læser videre, så jeg spændt på at se hvilken retning de trækker fortællingen! 


Så alt i alt selvom jeg ikke altid var jordens største fan af bogen, så synes jeg bestemt den er en anbefaling værd, for jeg kan virkelig godt se en masse potientiale i den! 
Så synes i den lyder som noget for jer, så giv den endelig en chance! 













Bogen er tilsendt af forfatterne til en anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar