lørdag den 8. august 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Dødemagersken #3. - Hersker.

Dødemagersken.

Titel: Dødemagersken #3. - Hersker.

Forfatter: Mette Mika Werner. 

Forlaget: Krabat. 

Udgivet: 20/09-2025

Antal sider: 274. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Hersker. 

“Fa’atal har ikke givet mig mine gaver, så jeg kan sidde og læse om dem i en gammel bog. Jeg har fået dem for at bruge dem.” Jeg bliver mere ivrig, mens jeg taler, og jeg prøver at huske mig selv på, hvor bange jeg var, da vi kæmpede mod soldaterne i skoven uden for Kantager. Det var ikke en sjov oplevelse, og Upion kom til skade. Men måske havde jeg kunnet gøre en forskel, hvis jeg havde vidst, hvad jeg var. Vidst, at jeg var en dødemagerske.
Arnina prøver at få en hverdag til at fungere og give mening, men hun har svært ved at finde en plads, der er hendes. Magtløsheden bliver for meget og med støtte fra elveren Silik, beslutter Arnina sig for, at det er tid til at blive en rigtig dødemagerske.






"Hersker" er den trejde og sidste bog i serien om Arnina. Det en afslutning som jeg har været meget spændt på at læse, men også nervøs for om ville give mig svar på alle mine spørgsmål og binde en fin løkke på alle de løse tråde. 
Nu har jeg læst den, og sikke en fantastisk slutning som gav mig de svar jeg havde håbet på, og bestemt levede op til forventningerne! 

Bogen starter spændende ud, og jeg var fanget fra start til slut. To'eren sluttede meget dramatisk, og jeg husker den som en bog med masser handling og fart over sig, så jeg var meget spændt på hvordan det hele ville ende.

Fa'atallerne er på flugt og har måtte forlade Malenoi, og selvom Arnina har gjort meget for dem er hun stadig ikke helt accepteret blandt dem. 
I sin rastløshed har hun besluttet sig for at blive en rigtig dødemagerske og bruge sine evner mest muligt til at hjælpe dem hun holder af. Med støtte fra elveren Silik, begynder hun at dykke dybere i sine evner og udfordre sig selv endnu mere. Jeg må sige jeg var meget spændt på hvor det hele ville lede hen. 

En detalje der specielt fangede min nysgerrighed, det var elverne. I de andre bøger har vi kun kort mødt dem som sovende kilder til energi og magi, men nu er de vågne, og det stiller en masse spørgmål. 
Her vil jeg sige at forfatteren formår at skabe en masse mystik omkring dem, men også tilfredsstille og give os en masse informationer om dem på kort tid mens Arnina arbejder med Silik. 
Silik var en interessant karakter, som både fascinerede mig og irriterede mig. Hun var mystisk på en måde man ikke helt kunne regne ud, men det var med til at holde mig fanget og læse det hurtigere for at finde ud af mere om elverne og deres viden om guderne og magien. 

Jeg vil sige det en rigtig fin og tilfredsstillende slutning på serien. Nogle dele i slutningen virkede måske en smule forhastet, men udover det så synes jeg virkelig forfatteren formår at at binde en fin knude på alle de løse ender. 
Her efter læsningen føler jeg hvert fald ikke jeg har alt for mange ubesvarede spørgsmål. Vi fik en masse karakterudvikling i Arnina, vi fik svar på en masse om elverne og der blev lagt op til en masse spændende plot twists omkring kongen og hans mål.
Selve delen med kongen kunne jeg nok godt have set lidt mere uddybet, men selve twistet der, havde jeg ikke set komme, så derfor er jeg ikke skuffet, for det gav mig bestemt en masse spænding. Overordnet set så synes jeg virkelig det var en spændende slutning, som heller ikke tog mig mange timer at læse. 

Har du endnu ikke selv læst "Dødemagersken", så kan jeg varmt anbefale den, dog med omtanke da der trods alt er en del vold, død og stærkere emner undervejs. Men er den lidt mere dystre danske fantasy noget for dig, så kan jeg virkelig kun varmt anbefale at give den her en chance! 






Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar