Anmeldelse: Exilium #1. - De fejlfødte.

Exilium. 

Titel: Exilium #1. - De fejlfødte. 

Forfatter: Linette Harpsøe. 

Forlaget: Dreamlitt. 

Udgivet: 07/10-2017 (2end Edition.)

Antal sider: 368. 

Antal stjerner: 4/5. 

De fejlfødte. 

I halvandet år har 17-årige Fry og hendes familie siddet i tvungen isolation i deres eget hjem. De har mistet kontakten til resten af omverdenen. 

Sult og elendighed driver familien længere og længere ud mod vanviddets rand. 

Udenfor bevæger ukendte skabninger sig omkring i mørket, og Fry ved, at det kun er et spørgsmål om tid, før hendes hus bliver det næste, der falder. 

Familiens eneste håb er at blive reddet, men da den dag kommer, bliver intet, som Fry havde forestillet sig det.

Sammen med nabodrengen Timo, bliver Fry hvirvlet ind i et kynisk komplot mod menneskehedens overlevelse. 

Hendes venners liv hænger i en tynd tråd, men kan Fry redde dem, når de har allermest brug for hende, eller vil løgne og halve sandheder blive deres undergang?

Dette er en serie jeg har haft liggende på hylden i et par år nu, og jeg har i alt den tid også bare hørt super meget godt om den. Og nu har jeg altså endelig selv fået læst første bog i serien og sidder lidt med tanken "Hvorfor var jeg dog så længe om at komme i gang?!" for denne start overraskede virkelig, og var noget bedre end troet. 

Da jeg begyndte på bogen blev jeg i starten en smule forvirret, for denne start var noget anderledes end hvad jeg har set i andre bøger nemlig. Den starter ud med at vi møder Fry igennem denne her diktafon, hvor hun fortæller om hvad der sker efter de har været i karantæne i halvandet år. 

Vi får at vide at noget farligt lure uden for, men ingen ved hvad det egentlig er. De har ikke meget mad og er så småt begyndt af sulte. Der er heller ikke rent vand til at komme i bad, og der er kun det vand de skal bevæge sig ud i faren efter. 

Det hele er virkelig godt beskrevet, men i korte sammenhæng. Jeg var overrasket over starten, men jeg vil helt klart sige at Linette virkelig har skabt en fed og medrivende start på Frys fortælling. 

Fry kunne jeg sådan set rigtig godt lide, hun er en pige med ben i næsten, masser stædighed, og en til tider okay fornuft. 

Men man kunne også til tider tydeligt mærke at hun kun er en 17 årig pige, og derfor ikke altid den mest modne eller fornuftige. Fry var dog helt klart min ynglings karakter i bogen her, og jeg nød virkelig at få lov til at se den her udvikling hun kommer igennem fra hun forlader sit hjem til hun bliver reddet. 

Igennem bogen får vi dog også et par andre synsvinkler. Vi får nemlig også lov til at følge en Elin Holst. Elin er en af dem der var med til at redde Fry, Timo og Anika. 

Elin var jeg ikke særligt vild med, hun virkede meget bedrevidende og faktisk en smule umoden af en voksen at være. Så hun var helt klart ikke min ynglings person, dog var det spændende at få lidt fra hendes side af, da hun har lidt mere viden om de her monstre som har overtaget Danmark. 

De andre synsvinkler vi får vil jeg dog ikke afsløre, men jeg kan sige de nu også var ret interessante at følge også! 

Handlingen i bogen var super interessant, og på en måde også lidt unikt, jeg mindes hvert fald ikke lige at have læst noget der minder om det her som Linette har skabt. 

De her monstre vi møder undervejs var utroligt godt beskrevet, jeg havde virkelig let ved at forestille mig dem, og det gav faktisk bare lidt gåsehud på armene når de var inde i billedet under læsningen. 

Samtidig vil jeg sige at Linette har været super god til at få alt det der sker undervejs flettet godt sammen og virker til at være godt gennemtænkt, det hele virkede så realistisk og jeg havde intet problem med at forestille mig det Danmark hun beskriver hvor folk er sat i karantæne og landet er besat af de ukendte monstre der langsomt udrydder befolkningen. 

Sproget i bogen er dejligt let og nemt at følge med i. Samtidig vil jeg heller ikke sige der er vildt meget tekst på siderne, skriften er hvert fald i en okay størrelse så det virker mere overkommeligt. Selv følte jeg bare jeg fløj igennem teksten. 

Der var en ting der irriterede lidt, og det var specielt hvor hurtigt Fry knyttede sig til andre. Nu kommer der en lille spoiler, men vi møder Dingo, og Fry og Dingo bliver hurtigt tætte, trods de kun havde kendt hinanden i omkring 2 dage, og det virkede bare ret voldsomt at de blev så hurtigt knyttede til hinanden. Og det følte jeg også lidt skete mellem Fry og nogle af de andre vi møder undervejs, og det trak altså bare lidt ned i stjernerne. 

Igennem bogen møder vi også lidt forskellige karakterer, og jeg vil sige de fleste trådte virkelig frem og virkede som ægte personer, men der var også lidt der trådte i baggrunden og virkede lidt flade. Det synes jeg var lidt trist når nu fortællingen ellers virkede så gennemtænkt. Men de fleste trådte frem og virkede relevante for fortællingen. 

Men alt i alt vil jeg sige jeg kan kun anbefale jer læsere der elsker spænding, noget overnaturligt og masser overraskelser at give denne bog en chance!