lørdag den 20. januar 2024

Anmeldereksemplar: Flammen & Bølgen #3. - De sidste drager.

Flammen & Bølgen. 

Titel: Flammen & Bølgen #3. - De sidste drager.

Forfatter: Sidsel Sander Mittet. 

Forlaget: facet. 

Udgivet: 30/08-2023.

Antal sider: 504

Antal stjerner: 5/5

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 

De sidste drager. 

Indlandsisens kollaps, undersøiske jordskred og en flodbølge, der udslettede den gamle verden.
For de fleste i Øhavet er dette kun historie, men ikke for Mashal og Ignis. 
Efter at have reddet Sunniva, broens sagnomspundne dronning, har de begge fået adgang til kaosnettet og de traumatiske erindringer, der gemmer sig i dets dybder. 
Fanget i en ørkesløs venteposition i flygtningelejren på Hvide Pynt kæmper de med fordomme, forventninger og forræderi. Alt er tilsyneladende til salg og meget lidt er, hvad det giver sig ud for.
Men der er håb. Måske vil Bølgen atter engang oversvømme Øhavet - spørgsmålet er blot, om det er en god ting?



Tilbage i 2021 udkom den første bog i serien "Flammen & Bølgen" nu er den tredje og sidste bog endelig udkommet, og jeg har endelig fået læst den. 
Sikke en slutning. Jeg må sige jeg var meget spændt på om den ville kunne leve op til forventningerne, samt samle op på alle de løse ender og svare på læserens spørgsmål, som er opstået undervejs under læsningen af de første 2 bøger. 
Dette kan jeg nu fortælle af den bestemt gjorde. Den levede op til alle forventningerne, og formåede virkelig at samle op på alle de løse ender, og give os læsere svar på alle spørgsmål der måtte være opstået under læsningen! 

De har endelig reddet Sunniva, broens dronning, og Mashal og Ignis har nu begge adgang til Kaosnettet, og alt det som gemmer sig i dets kroge. 
De er nu fanget på den Hvide pyt, i en venteposition. Mens de kæmper mod fordommene der er, opstår der også forræderi. 
Inden de ser sig om, må de endnu engang videre, for at finde en måde at kæmpe imod Innovanterne og stoppe Bølgen fra at oversvømme Øhavet. 

Det jo efterhånden noget tid siden jeg læste den anden bog i serien, så da jeg tog fat i denne tredje og sidste bog, så skulle jeg lige have gang i hukommelsen. I starten var visse detaljer lidt svage, men som jeg kom længere ind i bogen, kom flere af dem også tilbage, så jeg havde let ved at leve mig ind i handlingen endnu engang. 
Jeg må sige, at jeg sad virkelig spændt og nervøs da jeg begyndte på bogen, men også lidt vemodig over det allerede var den sidste i serien. 
I denne tredje bog må jeg sige der sker en del, med det sagt, så har forfatteren virkelig formået at sprede handlingen godt, så det aldrig føltes kedeligt eller for overdrevet, det hele spillede ret godt sammen efter min mening. 
I løbet af bogen skifter vi stadig mellem Ignis og Mashal, og her vil jeg sige det var ligeligt fordelt, og man som læser blev fanget af dem begge. Specielt når man skiftede mellem vinklerne, følte man lige man måtte læse lidt videre for, at finde ud af hvad der nu skete ved dem hver især, da kapitlerne typisk sluttede ret intenst.
I løbet af bogen vil jeg også sige jeg oplevede en tydelig karakterudvikling i dem begge. Det tydeligt at strabadserne på den Hvide pyt sætter gang i deres udviklinger. Specielt må jeg sige Mashal udvikler sin personlighed en del, han bliver på en måde mere moden, og finder egentlig også sig selv. Samme oplevedes der med Ignis. 
I løbet af denne afslutende bog, kommer vi også tættere på "Kaosnettet" og hvordan det hele fungerer, og her må jeg sige, at jeg virkelig er imponeret over, hvor dygtig forfatteren er til at gøre det forståeligt og nemt at navigere rundt i som læser. Samtidig var det fascinerende, og man sad heletiden spændt på hvor det hele ville lede hen. 
Generelt vil jeg sige at denne afsluttende bog, virkelig samler op på det hele og giver os læsere en medrivende læseoplevelse. 
Står du og mangler en intens bog, som konstant giver overraskelser og er svær at slippe? Så vil jeg helt klart anbefale at give "Flammen & Bølgen" en chance! 









Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar