onsdag den 3. januar 2024

Tbr Januar - 2024.

 Tbr januar 2024.

Så skriver vi 2024 og endnu et år er bare gået alt for stærkt for mig! 
De sidste 5 måneder er for mig gået alt for stærkt, og jeg har simpelhent bare ikke kunne følge med tiden. Skolen har presset en del, noget sygdomsforløb fyldte også en god del af oktober måned, og så var der december som var fyldt med eksamensforberedelse og eksamensskrivning på en SSO. 
Altså har min læsning virkelig været sløv siden opstart på mit tredje og sidste HF år. 
Nu har vi dog ramt Januar, og det her indlæg skal dermed også handle om den kommende måned!
Jeg har skiftet et fag ud på min skole, da jeg afsluttede Psykologi B tilbage i december, derfor bliver der også lidt travlhed med det. 
Med det sagt føler jeg der er lidt mere tid og overskud den kommende måned, og jeg satser dermed på jeg for en gangs skyld kan komme gennem min tbr på de 5 bøger.
Faktisk har jeg allerede afsluttet den første bog, da jeg lige havde en enkelt fra december, som jeg ikke havde nået at færdiggøre inden måneden sluttede, men det var alligevel små 260 sider, så det synes jeg er en god start på året! 

Så nu til min tbr, og de bøger jeg forhåbentligt når at få læst denne måned! 
  1. Verdensherrerne #4, Afslutningen. Skrevet af Pernille Neergård. - Anmeldereksemplar. - Jeg begyndte på denne afsluttende bog i serien slut december, og nåede ikke at få den læst færdig, da jeg simpelhent glemte den, da jeg tog hjem til min mor for at holde nytår. Derfor nåede jeg ikke at læse den færdig, men har nu fået den læst, og sikke en fantastisk vild slutning på serien! Samler smukt op på alle de løse ender og giver os læsere svar. Men mere om det i den kommende anmeldelse! 
  2. Imellem os. Skrevet af Mhairi McFarlane. - Anmeldereksemplar. - Bogen her stod også på min tbr sidste måned, men grundet travlhed og manglende energi til sidst, nåede jeg simpelhent bare ikke til den. Med det sagt så glæder jeg mig virkelig til at kaste mig over den og fordybe mig i endnu et komisk og romantisk værk af McFarlane! - Nogle hemmeligheder bør holdes imellem os …
    Da Joe og Roisin slutter sig til deres venner en weekend i et sommerhus, er det for at fejre tre ting – en fødselsdag, en forlovelse og premieren på Joes spritnye krimidrama på TV.
    Mens weekenden skrider frem, afsløres spændinger mellem gruppens medlemmer, og Roisins bange anelser for sit eget forhold vokser. Situationen spidser yderligere til, da vennerne ser den første episode af Joes drama, og Roisin opdager, at de hemmeligheder hun betroede ham, er lige der på skærmen.
    Er det alt, hvad han har brugt fra deres forhold? Hvad nu, hvis den fiktive helts utroskab heller ikke er så fiktivt, når det kommer til stykket?
  3. Poppy War #3, Den brændende gud. Skrevet af R. F. Kuang. - anmeldereksemplar. - Jeg har efterhånden haft denne mursten liggende lidt tid, men har ikke haft hovedet eller koncentrationen til at fordybe mig i den, som den fortjener! Nu er det dog tid, og jeg er sygt spændt på hvordan Rin's rejse slutter, for den har ikke været nem, og jeg forestiller mig heller ikke vejen mod enden i denne tredje bog bliver helt rolig! Jeg er hvert fald spændt! - Opiumskrigen endte med Rins udslettelse af landet Mugen, og hun er nu på flugt fra føniksguden, sin opiumafhængighed og de grusomme konsekvenser og etiske dilemmaer, der er fulgt i kølvandet på hendes afslutning af krigen. Det eneste, der holder Rin i live, er hendes ønske om at hævne sig på den forræderiske kejserinde, der solgte hendes land til fjenderne, og hun allierer sig med den magtfulde Dragekrigsherre. De starter en ny krig, men Rin må erkende, at kejserindens magt er altoverskyggende, samtidig med at hendes medsammensvorne viser nye koldsindige sider af sig selv.
  4. Vinger af skygger og Torden. Skrevet af Stine Bahrt. - Anmeldereksemplar. - Jeg vil også endelig fordybe mig i noget mere fra forfatter Bahrt, og jeg har virkelig glædet mig til denne her, for den lyder vildt spændende, og jeg synes også jeg hører en del godt om den. Så mens jeg venter på tredje bog i "Urværker" serien, vil jeg fordybe mig i denne her! - Da skyggedæmonen lægger sine hænder over mit håndled, tiltager den pulserende fornemmelse.” Hvad vil det koste?” spørger jeg og forsøger igen at trække hånden til mig. Denne gang slipper han ikke. I stedet ser han sultent på mig, og et gådefuldt smil kruser om hans læber. ”Ingenting.” 
    Penny efterlades ubeskyttet på himmelskibet, da hendes forældre forsvinder i Londals tågede gader. Hun og barndomsvennen, James, forsøger at skaffe mandskab, men ingen vil flyve under en kvindelig, uvelsignet kaptajn. Samtidig ånder Skyggeparlamentet dem i nakken med forældede krav, trusler og skæbnesvangre hemmeligheder. Desperation tvinger Penny til at indgå en farefuld alliance, som vækker ukendte længsler og rykker hendes forestillinger om rigtigt og forkert.
  5. Vi begynder hvor det ender. Skrevet af Megan Hunter. - Anmeldereksemplar. - Jeg fik fornyeligt tilbudt denne fine lille sag, og synes den lød som en interessant bog, med budskaber som kan være relevant til den verden vi lever i nu. Derfor synes jeg den fortjente en chance, trods jeg normalt ikke lige heeeelt begår mig i denne genre og størrelse. - Hunters skarpe og sparsomme sprog fremmaner en forestilling om fremtiden, der er både realistisk og skræmmende. Selvom landet styrter sammen omkring dem, og folk bliver tvunget til at leve som flygtninge, er denne families verden fyldt med nyt liv, nyt håb og masser af kærlighed. 
    Midt i en enorm miljøkatastrofe, der oversvømmer Londons gader, føder en kvinde sit første barn. Få dage senere bliver familien tvunget til at forlade deres hjem og søge i sikkerhed. De rejser fra sted til sted, fra ly til ly, og i kølvandet på rejsen følger både frygt og forunderlighed, da babyen første gang griber ud efter en ting, da han vokser og strækker sig ud, trives og er glad mod alle odds.

Det var så de 5 bøger (4, uden den jeg har læst) som jeg har planer om at fordybe mig i den kommende måned! 
Og til jer forfattere og forlag som venter på anmeldelser af bøger i har sendt mig, jeg takker jer utroligt meget for den tålmodighed i har udvist! Jeg lover de kommer, og jeg har ikke glemt jer! 







Mange tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne! 

Forlaget HarperCollins Nordic: https://harpercollins.dk
Forlaget Krabat: https://forlagetkrabat.dk
Forlaget Superlux: https://superlux.dk 
Pernille Neergård: Forfatterens Facebook side.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar