fredag den 28. august 2020

Anmeldereksemplar: Children Of blood and bone #2 - Hævnen.

Hævnen. 

Titel: Children of blood and bone #2 - Hævnen. 

Original titel: Legacy of Orïsha #2 - Children of Virtue and Vengeance. 

Forfatter: Tomi Adeyemi. 

Udgivet på dansk ved: Politikens forlag.

Udgivet på dansk den: 23/06-2020.

Antal sider: 400. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Hævnen. 

Efter at have besejret en næsten uovervindelig fjende, har Zélie og Amari endelig fået magien tilbage til landet Orïsha. Men ritualet var mere kraftfuldt, end de kunne have forestillet sig, og magien er ikke kun vagt hos dem… Kan Zélie forene sit folk i en verden, hvor fjenden er lige så stærk som dem selv?

Da kongefamilien indgår en farlig alliance med militæret, må Zélie kæmpe for Amaris ret til tronen, men med en lurende borgerkrig uden for murene er der ingen vej tilbage: Zélie må finde en måde at forene kongeriget på, inden Orïsha falder fra hinanden.


Anmeldelsen her indeholder en smule spoilers. 


Så er anden bog i den populære serie Children of blood and bone altså også blevet læst, og hvor må jeg sige jeg var spændt på at gå igang med den, for efter den spændende etter, havde jeg en god del store forventninger til toeren, og heldigvis levede den op til dem alle sammen! 
Og jeg krydser virkelig fingre for at der kommer en tredje bog, for ellers bliver jeg nok lidt skuffet, da denne toer sluttede noget så vildt, og ret så åbent, jeg har bestemt ikke fået en slutning på Zélie, Amari og Inan's rejse og krig endnu! 

Da jeg begyndte på denne toer, gik der ikke lang tid før jeg var tilbage i universet og på sidelinjen ved vores tre hovedpersoner, for jeg var nemlig så heldig at have toeren at begynde på med det samme da jeg blev færdig med første bog! 
Nu jeg så bare ked af ikke at have en tredje bog at begynde på, for sikke en slutning, selv mens jeg skriver denne anmeldelse, er jeg stadig chokeret over slutningen, det var bestemt en overraskelse jeg ikke havde set komme. 
Efter det sidste slag i slutningen af etteren, som gjorde at magien kom tilbage, er der også kommet flere af Inan's slags, og de kaldes Titaner. Jeg tænkte det måske ville gøre at folk blev mere venlig stemte over for magikerne, men nej de er stadig undertrykte og nedgjorte. 
Zélie kæmper stadig hårdt for rettighederne for magikerne, men det ikke let, og det en lang kamp for hende, og det gør det bestemt ikke lettere at de andre magikere lægger et pres på hende. Men hun formår at klare den, og trods hun flere gange har lyst til at give op, gør hun det ikke, og det synes jeg er fedt.
Zélie er stadig en af mine ynglings karakterer. 
Amari har faktisk ændret sig lidt siden første bog, jeg fik fornemmelsen af at hun har fået mere selvtillid og er blevet mere stædig efter hun selv har fået magiske kræfter. Det var en skøn forandring, men jeg vil sige jeg var lidt trist over at se hvor meget tiltro hun stadig havde til sin bror efter alt det han har gjort mod hende, Zélie og de andre magikere. 
Inan, ham er jeg bare stadig ikke fan af, men jeg har stadig forståelsen over for hans handlinger, han tror jo bare han gør hvad der er bedst for sit land, det er trods alt sådan at han er opdraget, så selv om jeg ikke brød mig om ham, har jeg en vis forståelse over for ham endnu. 

Jeg vil sige at igennem denne fortsættelse, kommer vores tre hovedpersoner bare ud for endnu mere pres, og jeg nød at følge dem, og se hvordan de hver især klarede presset, og deres indre kampe. 
Sproget i bogen er også stadig lige så let at komme igennem som i første bog, dog ville jeg stadig ikke ture at udtale deres navne og besværgelser højt i frygt for at udtale det forkert, håber ikke jeg er den eneste der har det sådan. 
Forfatteren er også fortsat rigtig god til at få sit budskab ud omkring det her med racisme og undertrykkelse af sorte, som jeg nævnte i anmeldelsen af første bog, og det vil jeg sige er stadig rigtigt fedt. 
Men forfatteren er også fortsat utroligt dygtig til at gøre sine karakterer og bipersoner levende, og mere end bare tekst på et stykke papir, hvilket også bare var med til at gøre læsningen så meget bedre. 
Og det samme med mængden af detaljer, jeg havde heller intet problem med at forstille og fornemme alt fra omgivelser til følelser, hvilket jeg jo altid sætter stor pris på. 
Dog vil jeg også stadig sige at denne serie egner sig bedst til 13+ alderen og ældre, men ikke yngre, da den godt vil kunne virke barsk for de helt yngre.
Og så der slutningen, den har jeg nævnt et par gange nu, men den var altså bare chokerende, jeg krydser alt jeg kan for at der kommer en tredje bog, for det var virkelig noget af en cliffhanger, en rigtig god en hvis der altså kommer en fortsættelse, og hvis ikke, en skuffende en, men ved jeg ikke kan være den eneste der sidder med den følelse nu! 
Men alt i alt så vil jeg sige fantastisk fortsættelse, så jer der har læst etteren, kom endelig igang med denne toer, og hvis i endnu ikke har læst første bog, så se at kom igang, den er fantastisk! 




Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar