lørdag den 25. november 2023

Anmeldereksemplar: Jægernes løfte.

Jægernes Løfte. 

Titel: Jægernes løfte. 

Forfatter: Mads Lund. 

Forlaget: Leitura. 

Udgivet: 16/09-2023. 

Antal sider: 320.

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren og forlaget,
så mange tak til dem! 

Jægernes løfte. 

I hovedstaden Nattrargaard kæmper mennesker en bitter kamp for overlevelse mod blodtørstige bæster kaldet Wurdulac Mora. Kirken har etableret et elitekorps, der består af jægere og søgere, som skal bekæmpe truslen.

Alanna de Cazimir har altid levet i skyggen af sin far, en berømt historiker. Men da hun opdager, at han er ved at gifte hende bort, tager hun skæbnen i egen hånd. Hun smider sine adelige privilegier væk og melder sig til kirken. Sammen med en sørgmodig veteran, en arrogant mesterskytte og en genert gadedreng, drager hun ud på en livsfarlig mission for at gøre en forskel - og for at få hævn over de væsner, som slog hendes mor ihjel.

Men er alt, som det står skrevet i bøgerne?

Wurdulac Mora – det blodtørstige dyr – er kravlet frem fra det dybeste sted i natten, for at jage mennesket som bytte. Tåler ikke solens lys og går til grunde i ilden. Det næres af månen og bør derfor kun jages om dagen. Dyret har ingen sjæl – og derfor intet spejlbillede.― Varujan de Cazimir, Wurdulac Mora




"Jægernes løfte" er en bog jeg har haft liggende et par måneder ulæst på hylden, og har faktisk bare hørt en del godt om den op til jeg selv begyndte på den.
Nu har jeg endelig fået læst den, og jeg må sige den var meget mere spændende end jeg lige havde regnet med. Det er dog også en bog jeg er meget spændt på om hvorvidt der kommer en fortsættelse til, hvilket jeg bestemt håber på, da den slutter ret åbent. 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg egentlig ret hurtigt fanget af vores hovedperson Alanna. Hun er en interessant kvinde med en stædig personlighed, som virkelig fangede min interesse. 
Samtidig må jeg sige universet virkelig også gjorde mig nysgerrig. Wurdulac Mora er nogle modbydelige bæster som kommer frem om natten for at jage mennesket som dets bytte. De tåler ikke sol, og går til grunde i ild. På mange måder vil jeg sige, at jeg oplevede dette som genkendeligt fra mange andre bøger, med det sagt, må jeg også sige at forfatteren har formået at sætte sit eget præg på universets opbygning når det gælder jægerne og søgerne, samt det bånd de får til hinanden. 

Alanna de Casimir har altid levet i skyggen af sin berømte far. Hun vil egentlig gerne leve som han har gjort, ved at rejse rundt i landet og lære mere om de farlige Wurdulac Mora. Da hun dog finder ud af, at hendes far er ved at gifte hende bort, tager hun sin skæbne i egen hånd. Hun vælger at smide sine adelige privilegier væk og melder sig ved kirken som søger. 
Udlært bliver hun sendt på en livsfarlig mission sammen med en sørgmodig veteran, en arrogant mesterskytte og en genert gadedreng. Sammen skal de gøre en forskel og Alanna håber også at få hævn over de væsner som dræbte hendes mor. 

Den del af bogen, hvor Alanna og de andre bliver sendt ud på deres mission er helt klart den del af bogen der fangede min interesse mest. Det er her, hvor Alanna's personlige udvikling virkelig kommer i spil, og hun udfolder sig til at være den hun virkelig er. 
I løbet af bogen vil jeg nu også sige jeg oplevede en del overraskelser, og små plot twist som gjorde den helt umulig at slippe når man først var kommet i gang. 
Selvom vi i løbet af bogen kun følger Alanna's synsvinkel, så må jeg sige at vi kom egentlig ret tæt på de 3 andre som hun følges med på missionen. Jeg oplevede at trods vi ikke kom helt tæt på, så lærte man dem stadig godt at kende, fik et godt indblik i hvad de havde været gennem og hvordan de var blevet formet til dem de nu var. 
Sproget i vil jeg sige var til den lidt mere komplicerede side, men med det sagt oplevede jeg det nemt at følge med og forstå hvad der skete. Det kan dog godt betyde at den for nogle vil være lidt tungere at komme igennem. Den spændende handling vejer dog meget op for den del, og gør man nærmest føler man flyver gennem siderne på ingen tid. 
Jeg må sige jeg er meget imponeret over forfatterens brug at detaljer, til at beskrive alt man oplevede undervejs i bogen, som gjorde det let at forestille sig alt der skete livagtigt. Hvilket for mig altid er et stort plus. 
En anden detalje var, at forfatteren har været dygtig til at beskrive og forme sine karakterer, så de virkede ægte og fyldige. Ikke en eneste virkede flad eller til at falde i et med tapetet. 
Alt talt vil jeg sige dette var en fantastisk læseoplevelse, og jeg kan varmt anbefale den til alle jer som elsker en god fantasy! 










Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar