Anmeldelse: De Tre Tyste #2. - Elaras trøst.

De Tre Tyste. 

Titel: De Tre Tyste #2. - Elaras trøst. 

Forfatter: Synne Kristine Eriksen.

Forlaget: Turbine.

Udgivet: 03/11-2017. 

Antal sider: 328. 

Antal stjerner: 5/5. 

Elaras Trøst. 

Bavnelandet ruster sig til krig.
Mørke kræfter trænger frem i Skoven.
Mod nord gør klokkemagerne et sidste, desperat forsøg på at forhandle fred med skyggerne.
Imens klokkemageren Myrhat kæmper for at nå hjem til Tågeskansen, sniger håbløsheden sig ind på Sigurd. Vil han nogensinde finde sin søster? Og hvis han gør, hvad så? Intet kan nogensinde blive det samme igen.
Men dybt inde i Skoven møder han skyggen Oresme. Og hun vender op og ned på alt, hvad han troede, han vidste om skyggerne.

”Kom,” siger skyggen, og hendes stemme er is og ulm.
Han synker. ”Jeg ...”
”Kom,” siger hun igen, blidere. Han kan ikke få øjnene fra hendes, de er lysegrå som tynde flager af flint, der gennemskinnes af solen, og de borer sig ind i hans, ind i ham. Varme skyller ind over ham, og han får lyst til at gøre, som hun siger.
Han tager hendes hånd og følger efter hende, væk fra lejren, dybere ind i Skoven.

Så har jeg også fået læst det andet bind i serien "De Tre Tyste" og hvor må jeg sige at denne serie bliver bare bedre og bedre. 

Jeg er meget spændt på tredje bind nu, og frygter jeg slet ikke er klar til at slippe universet endnu. 

Da jeg begyndte på bog to her, blev jeg rigtig hurtigt fanget igen, for den starter sådan set fra hvor den første slutter. Efter kaosset på bogen omkring den her klokke Beskytteren, er Sigurd nu draget ud med Myrhat og nogle få soldater i håb om at komme væk fra kaosset og finde Svanhilde. 

Men det ikke helt så let når man ikke kan fortælle sine rejsekammerarter alt, og der bliver derfor allerede fra start af en del splid mellem dem alle sammen. 

Selv ikke Sigurd og Myrhat stoler helt på hinanden, og det skaber bestemt problemer. 

Bog to her er bestemt spændende, og der er virkelig skruet op for dramaet nu. 

Myrhat vil gerne tilbage til tågeskansen med Beskytteren så hendes by igen kan komme i sikkerhed inden Skyggerne finder den. Og Sigurd vil bare gerne finde Svanhilde, men det er bestemt ikke let, og de kommer også til at bruge en del tid i skoven på det.

Men igennem denne fortsættelse kommer vi også tættere på skyggerne, både sammen med Sigurd og Myrhat, men faktisk kommer vi også med nogle af de andre klokkemagere på deres mission, nemlig Sværdlilje og Humle. 

Sådan set er det Humles synsvinkel vi følger, og det var egentlig meget fint vi kom lidt væk fra Sigurd og Myrhat og fik lidt andet info om hvordan det gik for nogle af de andre klokkemagere og deres missioner som de nu blev sendt ud på i etteren. 

Humle fik jeg ikke rigtigt et indblik i hvem var, men jeg fandt det nu alligevel spændende at følge ham, for jeg var nysgerrig på om ham og Sværdlilje, klokkemagernes Førstes søster, kunne lave en fredsaftale med skyggekongen. Men der var der også problemer, og det var bestemt heller ikke nemt for dem.

Generelt vil jeg sige at handlingen i denne bog var altså bare dobbelt så spændende i denne fortsættelse, og den overgik virkelig sin etter. Jeg var helt klart mere fanget i denne fortsættelse, men nu er handlingen ligesom også bare rigtigt sat i gang.

Hvor etteren var en del introduktion og opbygning, er det her mere handling og spænding. Og det nød jeg bestemt meget.

Jeg nyder stadig at følge Sigurd og Myrhat, men stadig vil jeg sige at Sigurd er den synsvinkel jeg fortrækker. Dog er der en der har stjålet mit hjerte i denne toer, vi får dog bare utroligt få kapitler fra hende. Det er nemlig pigen Grå der har fanget min opmærksomhed her. 

Hun er stille og rolig, men også vild og loyal. Hun kunne aldrig finde på at forråde Sigurd, og holder sig tæt på ham hele tiden. 

Og jeg har hørt vi får en del mere fra hende i næste bog, hvilket jeg glæder mig helt sindssygt til! 

Men som sagt kommer vi også tættere på Skyggerne i denne del, og jeg må sige jeg finder dem virkelig fascinerende. De er et interessant, men også brutalt og farligt folk, og jeg sugede bare alle detaljer om deres folk og historie til mig. 

I denne bog er der også en ny klokke der bliver præsenteret, men den vil jeg ikke afsløre for meget om, men interessant kan jeg nu godt sige den var! 

Og så vil jeg slutte af med endnu engang bare at anbefale at give denne serie en chance, for når man først er kommet igennem etteren, begynder den rigtige spænding altså bare.