Den vigtigste rolle.
Titel: Den vigtigste rolle.
Forfatter: Sinus Reus.
Forlaget: Klippe.
Udgivet: 01/06-2023.
Antal sider: 490.
Antal stjerner: 4/5.
Bogen er modtaget af forlaget og forfatteren,
så mange tak til dem!
Den vigtigste rolle.
William har alt og får alt. Selvfølgelig skal han også have hovedrollen som prins i niendeklassernes årlige teaterstykke.
Men så dukker Michael op, skolens værste bølle, og han spiller, så verden går i stå og stjæler Williams rolle. I raseri melder William sig til stykkets eneste anden hovedrolle prinsessen.
Der er bare lige det, at prinsessen skal kysse prinsen til sidst. William er tvunget til at arbejde tæt sammen med Michael for at gøre stykket til skolens bedste nogensinde, og han opdager, at Michael slet ikke er, som han troede.
Men han opdager også, at Michael slæber rundt på en rystende hemmelighed.
"Den vigtigste rolle" Var faktisk en bog jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt ville fange mig eller ej da jeg åbnede den.
I starten fangede den faktisk heller ikke helt, og jeg brød mig egentlig ikke om vores hovedperson, William. Alt dette ændrede sig dog som jeg kom længere ind i bogen, og faktisk formåede jeg også at sluge over halvdelen af bogen på ganske kort tid, fordi jeg virkelig bare måtte vide mere om hvordan den ville ende.
Så jeg kan nu sige, at jeg var meget glad for jeg besluttede mig for at læse den! Og er du typen som elsker bøger der indeholder realistiske og vigtige emner såsom - identitet, seksualitet og venskaber -, så kan jeg virkelig anbefale bogen her en chance!
Som sagt var jeg ikke helt fan i starten. Tonen virkede en smule monoton, og jeg brød mig ikke om William. Han virkede utroligt selvglad, og som en der virkelig mente han var meget bedre end alle andre, samt så behandlede han alle fra sine forældre til venner og kærester utroligt dårligt. Det pissede mig faktisk ret meget af i starten.
Jeg må dog sige at med tiden, så skete der virkelig en vidunderlig karakterudvikling i William, som gjorde at han ligesom indså, at en stor del af hans opførsel var uacceptabel og ude i en tone som ikke var helt god. Jeg må sige, at trods handlingen virkelig var fangende, så var det faktisk hans karakterudvikling, som fangede mig mest. Den del talte virkelig til mig, og gjorde læseoplevelsen så meget bedre.
William har og får alt. Derfor er det jo en selvfølge at han skal være prinsen i det årlige teaterstykke. Her dukker Michael dog op og ødelægger hans realitet. Skolens største bølle stjæler nemlig prinserollen lige for næsen af ham, og i vrede melder William derfor ud at han derfor spiller prinsessen, for han skal selvfølgelig ikke nøjes med en birolle.
Det er jo bare lige det, at i slutningen af stykket, skal prinsessen kysse prinsen... Derfor er William, skolens top, tvunget til at arbejde samme med Michael, skolen bund og bølle.. Pludselig ses tingene i andre lys, og bøllen er måske en anden under facaden.
Handlingen var bestemt fangende. Det ikke fordi der sker voldsomt meget, og går vi i små sko kunne bogen nok også være kortet lidt ned, da der er mange ensformige scener når det gælder teaterstykket.
Med det sagt nød jeg virkelig handlingen, og jeg nød virkelig den her "dans" mellem William og Michael, hvor de irritere og udfordre hinanden undervejs.
Men handlingen tager også nogle ret vigtige emner og budskaber op. Den handler nemlig bl.a. også om identitet, seksualitet, kærlighed, familie og venskaber.
William og Michael er i to forskellige miljøklasser. William er den "rige" og fine knægt med alle vennerne og den populære status, hvor Michael er den fattige outsider, som ikke er noget værd, og da han er en bølle, er han også virkelig en taber. og her kommer delen med venskaber og familie ind i billedet. Venskaberne i forbindelse med omgangskredserne på skolen, hvilket betyder meget for William, og så der familien. William kommer nemlig også fra en meget fordømmende familie, som også påvirker William meget på den lange bane. De to dele påvirker virkelig William når det gælder Michael, og sætter gang i en masse tanker og frustrationer for ham.
De to faktorer spiller dog også meget ind når det gælder Williams seksualitet og kærlighed, da Michael kommer ind i billedet.
Jeg vil selvfølgelig ikke spoile handlingen, men jeg kan sige forfatteren virkelig har gennemarbejdet bogen godt, og gjordt emnerne forståelige, og tankevækkende.
Generelt vil jeg sige det var en rigtig fin bog, som sætter gang i følelserne og tankerne ved læseren, og derfor læste jeg pludselig også bare hurtigere og hurtigere.
Sproget er let, og virkede egentlig også meget relaterbart til det sprog som de unge bruger i dag. Det gjorde det også nemt at leve sig ind i handlingen, og rent faktisk føle, at man fulgte en gruppe af 15-16-årige.
I løbet af bogen er forfatteren også super god til at bruge et detaljeret billedsprog, som gjorde det endnu lettere at leve sig ind i teksten og forestille sig alt fra miljø til karakterne og handlingen det mere levende. Endnu et stort plus ifølge mig!
Vi møder også en okay pæn mængde bipersoner undervejs i bogen, og her haltede det lidt. Nogle af dem, f.eks. nogle af de mange piger William konstant dater, virkede til tider lidt flade og ens. Jeg havde lidt svært ved at sortere i dem, så det trak lidt ned i min bedømmelse. Derimod synes jeg at både William og Michael virkede ægte og livagtige, hvilket jo egentlig er det vigtigste da de er hovedpersonerne.
Så alt i alt vil jeg sige det var en super fin læseoplevelse, og jeg kan meget varmt anbefale bogen til andre!
Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar