Gæsten.
Titel: Den fremmede gæst.
Original titel: I Found You.
Forfatter: Lisa Jewell.
Udgivet på dansk ved: Gads.
Udgivet på dansk den: 24/05-2018.
Antal sider: 363.
Antal stjerner: 5/5.
Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem!
Den fremmede gæst.
Da Alice finder en mand med hukommelsestab på stranden uden for sit hus i East Yorkshire, inviterer hun ham indenfor, så han kan komme i ly for regnen. Selv om hun måske burde vide bedre …
Samtidig, i London, sidder lykkeligt nygifte, ukrainske Lili alene og desperat og venter. Hendes mand er ikke kommet hjem fra arbejde …
De to tilsyneladende uafhængige begivenheder viser sig at hænge sammen på en måde, ingen nogensinde havde kunnet forudse …
Samtidig, i London, sidder lykkeligt nygifte, ukrainske Lili alene og desperat og venter. Hendes mand er ikke kommet hjem fra arbejde …
De to tilsyneladende uafhængige begivenheder viser sig at hænge sammen på en måde, ingen nogensinde havde kunnet forudse …
I 2022 læste jeg min første bog af Lisa Jewell og faldt med det samme for hendes mystiske og medrivende skrivestil.
Fornyeligt modtog jeg så en stak bøger af forfatterens igen, hvor "Den fremmede gæst" var en af dem, og hold da helt op hvor lød dem mystisk og som en bog lige for mig!
Nu er den læst, og sikke en læseoplevelse! Jeg må sige at Jewell formår virkelig at få skrevet medrivende spændingsromaner.
Søger du en roman som er mystisk, fangende og velopbygget i tempoet, så er dette lige en bog for dig!
Da jeg begyndte på bogen, var den ukendt for mig, jeg vidste ikke andet end at den lød spændende ud fra bagsideteksten. Hurtigt blev jeg dog fanget, og jeg må sige, at da jeg først kom rigtigt i gang følte jeg nærmest jeg var en del af bogen, og fulgte vores hovedpersoner på sidelinjen.
Alice finder en dag en mand på stranden, han sidder der bare og kigger. Manden viser sig at have hukommelsesstab, og af godhed inviterer hun ham ind i ly for regnen, trods hun måske burde vide mere som enlig kvinde med børn i hjemmet.
I London sidder en lykkelig nygift kvinde ved navn Lili alene og desperat. Hendes man er nemlig ikke kommet hjem fra arbejde som han ellers plejer.
To uafhængige begivenheder viser sig at hænge sammen, men ingen havde set det komme.
En mand med hukommelsestab og en nygift kvinde hvis man aldrig kom hjem fra arbejde en aften? Allerede her sad jeg jo som læser og begyndte at spinde alle mine små teorier om hvem manden var, og hvad forbindelsen til den gifte kvinde var. Dog må jeg sige, at alle mine teorier tog fejl, og sammenhængen viste sig at være en helt anden end jeg lige havde regnet med! Så allerede her må jeg sige at Jewell virkelig har formået at skabe en mystisk og uforudsigelig handling, med masser af små plottwist undervejs, som sætter gang i læserens egne teorier.
Det må jeg da sige også var en af detaljerne som gjorde jeg blev så fanget. Hele tiden fik vi små hints under læsningen, som gjorde man prøvede at koble det hele sammen, for så at blive overrasket over at tage fejl.
I løbet af bogen skifter vi meget vinkel mellem Alice, Lili og manden med hukommelsestab, så det bliver heller aldrig kedeligt at følge nogen af dem, og deres kapitler sluttede typisk med små cliffhangers som gjorde at man bare måtte læse videre for at finde ud af mere!
Jeg må sige at kapitlerne fra ham den mystiske mand var nok dem der fangede mig mest, men det var fordi der kom små hints undervejes til, hvem han kunne være og hvad hans historie var. Jeg havde en meget stærk overbevisning om jeg tidligt vidste hvem han var, men må erkende jeg tog fejl! Det gjorde også læsningen det mere spændene. Får man ret eller ej, det var lidt det der også drev en til at læse videre!
Samtidig springer vi også lidt i tiden, for nogle kapitler går mange år tilbage, hvor vi får nogle informationer om noget der skete i den lille by mange år tidligere. Det var bestemt også en detalje, som gjorde jeg blev lidt ekstra grebet, for hvad havde det med de tre personer at gøre? Ja det må i jo læse bogen for at finde ud af!
Alt i alt vil jeg sige det var en super spændende bog. Sproget var let og når man først kom rigtigt i gang med handlingen, føltes det nærmest som om man fløj gennem bogen på ingen tid.
Jewell er også super gavmild med sine detaljer, som gjorde billedsproget levende og nemt at leve sig ind i. Alt fra omgivelserne til personerne og handlingerne var nemme at forestille sig som en film!
Dette er helt klart en anbefalingsværdig bog!
Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar