tirsdag den 13. december 2022

Anmeldereksemplar: En storm før juletid.

Juletid. 

Titel: En storm før juletid. 

Original titel: En storm i juletid. 

Forfatter: Camilla Davidsson. 

Udgivet på dansk ved: Palatium Books. 

Udgivet på dansk den: 02/08-2022. 

Antal sider: 311

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem!  


En storm før juletid.

Sidste år ved juletid var Alice en fremadstormende redaktør på det store Bremmer-forlag i Stockholm. Og så havde hendes kæreste netop friet til hende. Alt så godt ud. 
Men nu nærmer julen sig igen, og Alices situation er på ingen måde god. 
Hun er arbejdsløs, hun bor alene i en fremlejet lejlighed, og så har hun bare slet ikke lyst til at gå ud. 
Så på en måde passer det egentlig meget godt, at coronaepidemien rammer Stockholm. 

Men de mange måneders isolation i lejligheden tærer på resurserne, og Alice bliver nødt til at tjene nogle penge. Så da hun får tilbudt at redigere et manuskript, siger hun ja. Også selvom det er skrevet af en mandlig krimiforfatter, der har kastet sig over feelgood-genren. 
For at gøre ondt værre er manuskriptet en julebog, og hvis der er noget, Alice slet ikke har lyst til, så er det at fejre jul. 
Men samarbejdet med forfatteren viser sig at være alt andet end kedeligt, og langsomt åbner Alice op over for julen – og fremtiden. Og er den der forfatter egentlig ikke også ret sød? 







"En storm før juletid" Er en bog jeg har haft liggende lidt tid nu, fordi jeg gemte den her op til julemånederne. Nu er årets første julebog altså læst, og jeg må sige at jeg virkelig nød den! 
Denne bog overgik virkelig mine forventninger, og sat gang i julestemningen hjemme ved mig, så står du og mangler lidt julestemning, så kan jeg bestemt anbefale bogen her! 

Da jeg begyndte på bogen, må jeg da sige jeg havde lidt forventninger, da jeg førhen har været okay vild med Camilla Davidssons tidligere bøger. Jeg må også sige, at jeg blev faktisk ret hurtigt fanget af handlingen og vores hovedperson Alice. 
Bogen foregår i starten af coronaperioden, som vi alle kender til. Alice går hjemme rastløs og indelukket. Hun er gået fra sin forlovede, og bor nu alene i en fremlejet lejlighed. Samtidig med forholdet gik i stykker, mistede hun også sit job. 
Nu har hun lukket sig inde, og ønsker ikke rigtigt at være blandt andre, faktisk frembringer tankerne om selvskab og andre mennesker angsten i hende. De mange måneder i isolation har tæret på resurserne, og Alice må finde en måde at tjene penge på. Så da en forfatter opsøger hjælp til sit julemanuskript som også er en romance/feel-good bog, må hun sige ja, trods hun bestemt ikke har interesse i nogle af delene.
Samarbejdet med forfatteren viser sig dog at være mere interessant end hun havde regnet med, og langsomt åbner Alice op over for julen, fremtiden og måske også lidt kærligheden. 
For det første vil jeg sige, at forfatteren virkelig har ramt plet med den her følelse Alice går rundt med i coronaperioden. Det virkelig noget jeg godt kan genkende, og sætte mig ind i. Alt det her med hvordan man nærmest bliver angst af at skulle ud blandt mennesker, og frygten for at blive smittet. Samtidig med man også bliver ret forvent med at være inde og alene, det bliver en vane, og til sidst ønsker man nærmest ikke selvskabet fra andre. 
Men Alice slås jo også med andet, nemlig hjertesorg og frustrationerne. Jeg kunne virkelig godt forstå Alice, og hvordan hun havde det, så det var nemt at leve mig ind i fortællingen, og følge at jeg fulgte Alice på sidelinjen. 
Alice er en skøn kvinde. Da vi møder hende er hun knækket, og man er ikke i tvivl om hvor sårbar hun egentlig er. Som vi lære hende bedre at kende, ser vi dog også så stærk, fornuftig og omsorgsfuld kvinde, som nok skal komme gennem det hele. I fællesskab med nogle skønne personer omkring hende, formår hun virkelig at bygge sig selv op. Så hendes udvikling fra start til slut, var virkelig en fornøjelse at overvære. 

Handlingen var bestemt medrivende, samt det at den foregår i juleperioden, skaber virkelig en stemning af jul, hygge og varme. 
Forholdet mellem forfatteren og Alice fangede virkelig min opmærksomhed, og jeg kunne slet ikke få nok. Spændingerne mellem dem bliver bygget roligt op, og som læser kan man næsten bare ikke andet end at sidde og blive lidt rastløs af spænding over om der sker noget mellem dem. 
Forfatteren vil jeg ikke spoile for meget om, men jeg kan sige at han virkelig er en charmerende mand. Selv jeg faldt nok lidt for ham under læsningen. Der var dog en periode, med en episode, hvor jeg virkelig var rasende på ham. Hvis i har læst bogen, så tror jeg godt i hurtigt vil regne ud hvilken episode jeg snakker om, uden at afsløre noget for jer der ikke har læst den endnu. 
Men ellers nød jeg virkelig hver en side, hele plottet, samt at følge Alice og se de relationer der bliver bygget op mellem hende og alle karaktererne. 
Sproget er let, så jeg vil vædde med at stort set alle læsere kan være med her. Samtidig er handlingen medrivende, så det føles næsten som om siderne læser sig selv. 
Davidsson bruger også et fyldigt billedsprog, der gjorde det let at leve sig ind i bogen, og føle man oplevede alt det samme som Alice. Jeg er ikke selv det store julemenneske, men med alle forfatterens detaljerede beskrivelser af julen, sneen, pyntet og julebagningen, kunne jeg ikke andet end at blive revet lidt med at stemningen. 
Vi møder en fin håndfuld personer i bogen, men det var utroligt nemt at holde styr på dem alle. De er alle fyldige og livagtige, samt var der ikke en person der lignede den anden, hvilket selvfølgelig også var med til, at man nemt kunne holde styr på dem alle. En af mine yndlings karakterer udover Alice og forfatteren, var hendes skønne nabo, som var så fuld af liv og energi, at man ikke kunne andet end at blive glad. 
Så alt i alt vil jeg sige, at bogen her er velskrevet, og mangler du lidt julestemning i hjemmet, så kan jeg varmt anbefale bogen her! 












Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar