Ursiderne.
Titel: Spektrum #3. - Ursiderne.
Forfatter: Nanna Foss.
Forlaget: Genudgivet ved Gyldendal.
Udgivet: 08/10-2020.
Antal sider: 443.
Antal stjerner: 5/5.
Bogen er modtaget af forlaget,
så tusind tak til dem!
Nasrin.
Nasrin er vant til at være alene, især efter morens død.
Da en gruppe teenagere dukker op og fortæller hende, at de kan rejse i tiden, afviser hun dem først. Men én af dem er ham, som reddede hendes liv for syv år siden. Bortset fra at han er blind. Så det kan ikke være ham. Eller hvad?
Det går op for Nasrin, at de svar, hun søger, måske findes i den fortid, hun vil gøre alt for at glemme.
Da en gruppe teenagere dukker op og fortæller hende, at de kan rejse i tiden, afviser hun dem først. Men én af dem er ham, som reddede hendes liv for syv år siden. Bortset fra at han er blind. Så det kan ikke være ham. Eller hvad?
Det går op for Nasrin, at de svar, hun søger, måske findes i den fortid, hun vil gøre alt for at glemme.
Så har jeg også fået genlæst den tredje bog i spektrum serien, om tidsrejser, venskaber, kærlighed og massere af mystik og spørgsmål, og hvor kan jeg bare ikke få nok af denne serie.
Og jeg er specielt spændt på hvad fjerde bog gemmer på nu, for den har jeg faktisk endnu ikke fået læst, så Noah's fortælling bliver helt ny for mig.
I denne anden bog skifter vi endnu engang synsvinkel og hovedperson, men i stedet for endnu en fra gruppen, kommer der en ny til, nemlig Nasrin.
Nasrin kender vi ikke, hun er kun kort blevet nævnt af Josef i en fejl, men nu får vi hendes fortælling og lov til at lærer hende at kende, mens hun bliver en del af gruppen.
Nasrin er en mystisk person. Hun bær på meget smerte, meget vrede, og endnu mere sorg, men hun skjuler det med en hård facade og hårde ord. Men hun er også inders inde en blød person, opmærksom og omsorgsfuld over for dem hun holder tæt. Nasrin er en karakter jeg bestemt har nydt at følge, men også en af dem jeg har følt mest med. Trods jeg kendte hendes historie, og baggrund, trillede tårerne flere gange undervejs når det blev hårdt for Nasrin.
Nasrin's evner er frygtindgydende, og gjorde mig alligevel vildt nysgerrig, for selv om jeg kendte til den fra første gang jeg læste bogen, blev jeg alligevel overrasket og nysgerrig på den, for det var langt fra alt jeg lige kunne huske. Jeg følte hvert fald lidt jeg opdagede nye detaljer under denne genlæsning, og hvem ved, måske opdager jeg endnu flere detaljer når jeg genlæser den igen på et tidspunkt.
Tidsrejserne bliver der også flere og flere af, og de bliver samtidig også mere mystiske, og uhyggelige. Endnu flere spørgsmål bliver stillet og der kommer ikke mange svar på dem.
En ny person bliver også en mistænkt, nemlig en Iris. En læge som har fusket med identitet og demensmedicin. Hun er mystisk og måske farligere end de lige tror. Nu vil jeg dog ikke spoile alt, men det godt nok spændende!
Men undervejs kommer der også dybere venskaber, samt endnu mere kærlighed begynder at spire. Og Nasrin udvikler sig en del fra start til slut. Det har hvert fald været endnu en fornøjelse at følge hendes udvikling, og jeg glæder mig til at se hvordan hun videre vil falde til i gruppen og med sine evner.
Sproget er som altid dejligt let, levende og fuld af spænding. Endnu engang fløj jeg bare igennem teksten og kunne ikke få nok. Sproget kan jeg dog ikke svare på om er opdateret som i de første to bøger, for jeg har kun før læst Nasrins fortælling en gang, og kan slet ikke huske så meget fra første udgave. Men den er lige så spændende og velskrevet som jeg huskede den!
Som sagt møder vi jo nye personer i løbet af denne bog, og ikke bare Nasrin og Iris, men også nogle andre spændende personer, og som altid var de levende og ægte. Nanna fremviser som altid sine karakterer, om det bipersoner eller hovedpersoner, utroligt godt frem, med personlighed og en baggrund der skriger "LÆR MIG AT KENDE" og jeg kan aldrig få nok af dem, og glæder mig til at møde så mange flere i de næste bøger!
Nasrins fortælling er helt klar den hårdeste af de første 3 bøger, den indeholder så meget vrede, frustration, sorg og tomhed, men også mange andre følelser, og det er nok også den der indtil videre har påvirket mig mest følelsesmæssigt.
Jeg kan stadig ikke andet end at anbefale denne serie, og bare håbe på i vil nyde den lige så meget som jeg. Og nu er jeg så klar til fjerde bog, specielt med den onde cliffhanger som Nanna valgte at slutte tredje bog med, den bliver aldrig mindre ond, lige meget hvor mange gange jeg læser den!
Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar