tirsdag den 29. december 2020

Anmeldereksemplar: STØRRE END OS.

Større end os. 

Titel: STØRRE END OS. 

Forfatter: Christina Bonde. 

Forlaget: Tellerup. 

Udgivet: 30/11-2020. 

Antal sider: 267.

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget og forfatteren,
så tusind tak til dem! 

Caroline..

Caroline er 13 år da hun og hendes familie tager på juleferie på den idylliske kro Wilson’s Inn i Canada. 
Men det som skulle være den perfekte jul i smukke, snefulde bjergomgivelser, bliver hurtigt til rædsel da hun og familien fanges i en lavine, og lillebroren dør.
Efter ulykken falder Carolines verden fra hinanden. 
Hendes far begynder at drikke, og moren får en depression. Caroline udvikler angst og lukker sig inde.
Fem år senere rejser hun tilbage til kroen for at gense stedet. 
Caroline forelsker sig i den tre år ældre Jonathan Wilson, og sammen med ham opdager hun sandheden om lavinen. 
Hun bliver samtidig involveret i Wilsonfamiliens problemer og får tildelt en opgave der kræver at hun genfinder glæden ved julen...



Større end os var en bog jeg var ret spændt på at gå i gang med. Christinas bøger jeg førhen har læst har alle været et hit ved mig, og det må jeg sige at det var denne her bestemt også! 
Jeg ville bestemt også gerne læse mere af det realistiske fra Christina en dag. 

Da jeg begyndt på bogen her blev jeg med det samme nysgerrig og fanget af vores hovedperson Caroline, for jeg kunne tydeligt fornemme allerede i starten at hun bar på en stor sorg, og en hård baggrund. 
Caroline er en skøn pige, stille og rolig og helt nede på jorden. Let at forstå og synes om, og jeg nød at få lov til at møde hende, og komme til at lære hende at kende. Men det var også en fornøjelse at se hendes udvikling fra hun kom til Wilson's In, til vi forlod hende, for hun gennemgår alligevel noget af en udvikling på de her få sider. 
Caroline tager tilbage til Wilson's In efter 5 år for at kæmpe mod angsten og se frygten i øjnene efter den skrækkelige ulykke der skete 5 år tidligere. Hun havde forberedt sig på alt tænkeligt, på nær forelskelse. Ikke længe efter Caroline er ankommet møder hun Jonathan, som hun hurtigt forelsker sig i. Men forelskelse var ikke planen, det var ikke hvad hun kom for, så hun var ikke forberedt. 
Jonathan er en behagelig fyr, let at synes om og nem at føle sig tryk ved. Jeg fik fornemmelsen af at han bare var sådan en type man ville kunne snakke med om alt hvis han var en ægte fyr. Og det vil jeg sige var ret fedt, og godt klaret af Christina, at få ham til at virke både ægte og behagelig. 
En ting jeg dog ikke var så vild med og grunden til den manglende stjerne var at jeg følte at forelskelsen kom for hurtigt, og den fyldte en smule for meget efter min mening. Caroline kom der af en grund, og det var at se ulykken i øjnene og komme videre med sit liv, og det følte jeg faktisk ikke helt blev fuldendt, den her kærlighed mellem Caroline og Jonathan fik lov til at fylde lidt for meget. 
Men ellers var jeg fanget, at mystikken ved at vi ikke får alle svar med det samme, og det at vi får små bidder af fortiden ved at læse med i den her fortælling som Caroline skriver på Wilson's In. 

Sproget i bogen var dejligt let, og forståeligt. Sproget indeholdte også så utroligt mange følelser, og det var let at blive revet med og til tider trillede der også en tåre eller to af de hårde tider vi støder på i bogen. 
Christina har været god til at bruge en masse detaljer til at beskrive omgivelser, følelser, hændelserne og de karakterer vi møder undervejs. Det var let at læne sig tilbage og nyde dette juleeventyr som en lille film i hovedet. 
Jeg nød virkelig at møde alle de her folk på Wilson's In, de var alle interessante, levende og rummede på noget der gjorde mig som læser mere nysgerrig på dem. Og jeg vil rose Christina for at være så god til at få alle til at træde frem og være interessante at høre om! 
Dette er en hård, barsk men også smuk og romantisk julefortælling, om en pige der har været igennem en masse hårde ting, som ingen bør komme ud for, og jeg nød at få lov til at læse Carolines fortælling. 
Jeg kan kun varmt anbefale alle læsere at give denne bog en chance! 




Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar